P.Chr. Zahle

P.Chr. Zahle, Peter Christian Zahle, 15.11.1825-30.4.1898, politiker, præst. Født i As ved Horsens, død på Langevrågård, Testrup ved Haslev, begravet i Herlufsholm. Z. voksede op i Hvedstrup præstegård ved Roskilde indtil han 1836 blev sat i Herlufsholm skole, hvorfra han blev dimitteret til universitetet 1844.1 Kbh. blev han, der tidligt havde mistet sine forældre, taget i huset hos L. N. Hvidt mens han studerede teologi og i øvrigt interesseret iagttog tidens politiske og litterære rørelser. Navnlig optog Søren Kierkegaard ham. 1850 blev han kandidat, men da han ikke ønskede at gøre sin tro til levebrød begyndte han at læse jura og nationaløkonomi. 1851 udgav han første del af et længe forberedt fiktivt værk, Firmaet Søren Jensen & Søn hvis anden del udkom 1853. Han ville heri vise "hvorledes kun det alvorlige og religiøse menneske formår at blive uforandret under de tragiske tilskikkelser". Desuden søgte han at overvinde en truende tomhedsfølelse gennem udadrettet virksomhed. Allerede 1848 havde han offentligt talt for almindelig værnepligt, og hans varme interesse for "den menige mand" førte ham i 1850erne ind i Arbejderforeningen, i hvis radikal-demokratiske udgave han forblev indtil den i 1873 blev omdannet til Onsdagsforeningen. 26.2.1853 valgtes han til folketinget i Holbækkredsen og sluttede sig straks til bondevennerne der på det tidspunkt støttede det konservative ministerium i skarp modsætning til den nationalliberale opposition. Da de imidlertid det følgende år svingede om og indgik alliance med de nationalliberale i kampen mod A. S. Ørsteds absolutistiske fællesforfatning, var Z. en af de få der gik imod, hvad der kostede ham hans mandat. Efter hans mening var kongemagten det bedste værn mod politisk og social ulighed. 1855 blev han imidlertid valgt igen, denne gang i Nr. Sundbykredsen som han repræsentererede indtil han blev vraget ved valget 14.6.1861. Årsagen hertil var at han vakte forargelse ved som helstatsmand at kritisere den voksende nationalistiske stemning. Sideløbende med rigsdagsvirksomheden skrev han en række politiske pjecer og udgav tidsskriftet Ret og Pligt, 1859-60, med fortsættelsen Staten, 1860-62. Desuden skrev han alment oplysende småbøger og artikler og var en flittig bidragyder til det Tscherningske blad Nørrejydsk Tidende og det konservative Flyveposten. 1864 var han medlem af Augustforeningen. Hans nærmeste politiske forbillede var A. F. Tscherning, og som han stemte han mod grundlovsforandringen 1866. Han var da på ny blevet valgt i Nr. Sundby som han repræsenterede 1866-72.

Hidtil havde Z. levet som en fritstillet intellektuel i Kbh. med en beskeden stilling som assistent i ministeriernes revisionsdepartement. Men 1870ernes politiske bevægelse bragte ham til Ringsted hvor han ved J. A. Hansens mellemkomst 1871 indgik aftale med de lokale venstretillidsmænd om at oprette Folketidende for Midtsjælland. De følgende seks år, hvor han ene mand redigerede og for en stor del skrev dette blad, samtidig med at han fra 1872 repræsenterede Ringstedkredsen i folketinget og holdt utallige politiske møder og oplysende foredrag, var hans bedste tid. Hvad han måtte savne af myndighed på rigsdagen opvejedes af det fortrolige forhold til vælgerne i kredsen, og bladet vandt en betydelig udbredelse. Han eksperimenterede også med forskellige aflæggere og ugeblade, men guld spandt han ikke på sine foretagender. Dertil var han for upraktisk og uegennyttig. Han tilhørte J. A. Hansens og C. C. Albertis rationalistiske menigmands-demokratiske retning inden for det forenede venstre, og han afløste ved J. A. Hansens død 1877 denne som formand for Femte juni folkeforeningen. Men retningen havde da mistet sin indflydelse på rigsdagen. Ved venstres deling 1878 fulgte Z. C.Berg, men det politisktaktiske var ikke Z.s styrke, og han savnede politisk tilhold hos "70ernes mænd", det være sig grundtvigianerne eller "europæerne". De så ham over hovedet, ligesom han var en yndet skydeskive for højres vid. 1879 tog han konsekvensen heraf og søgte præstekald. Ikke uden vanskelighed fik han et beskedent embede som sognepræst i Rubjerg i Vendsyssel, men 1881 forflyttedes han til Vallensved ved Næstved. Samme år trådte han ud af folketinget. Han så da med skepsis på "den vending i tingene, der socialt og litterært skriver sig fra det ominøse år 1870!". 1896 trak han sig tilbage og boede de sidste par år hos en søn.