Theodor Olshausen

Theodor Olshausen,  2.6.1802-30.3.1869, politiker. Født i Glückstadt, død i Hamburg, begravet sst. O. studerede jura i Kiel og Jena hvor han som ven af forfatteren Arnold Ruge blev medlem af Burschenschaft, særlig dennes afdeling Bund der Jungen. Herigennem bestemtes hans fremtidige indstilling som demokrat og republikaner. 1824 måtte han på grund af sin politiske virksomhed flygte til Schweiz hvor han ernærede sig som lærer; 1827 vendte han hjem til Tyskland hvor han i Augsburg udgav en lille avis under stadige sammenstød med censuren. Efter 1829 at have bestået juridisk eksamen i Glückstadt slog han sig ned i Kiel som advokat, men grundlagde allerede i febr. n.å. Kieler Correspondenz-Blatt der hurtigt blev et af slesvigholstenismens hovedorganer. Indadtil arbejdede bladet for afskaffelse af alle stænderprivilegier, mens det ydre mål var den nøjeste tilslutning til Tyskland under en republikansk forfatning. Inden for den slesvigholstenske lejr stod O. den liberale gruppe med mænd som P. Hiort Lorenzen nærmest, men stillet over for både den voksende konservatisme i slesvigholstenismen, der byggede på de gamle landsrettigheder, og den begyndende danske bevægelse i Nordslesvig lancerede han 1839 "nyholstenismen" – af tilhængerne kaldt det "tyske parti" – som byggede på at Holsten hurtigst ville få en forfatning hvis det stod alene. Denne radikale liberalisme fik kun i Kiel og i Ditmarsken bredere tilslutning og 1844 vendte O. tilbage til slesvigholstenismen. Da denne efter udstedelsen af det åbne brev 1846 radikaliseredes, var O. med i kampen mod myndighederne i allerførste række. Han indkaldte således protestmødet i Nortorf i sept. s.å., men fængsledes forinden hvad der dog kort efter førte til en frikendelse af appellationsretten i Kiel. 1847 valgtes han af sine begejstrede landsmænd til medlem af den holstenske provinsialstænderforsamling og stod nu som ubestridt fører for venstre fløj af den slesvigholstenske bevægelse.

O. var først og fremmest demokrat og han stod endog i forbindelse med den radikale småborgerbevægelse der i Danmark havde sit organ i J. P. Grünes Kjøbenhavnsposten. Da Frederik VII straks efter sin tronbestigelse tilbød en indskrænket helstatsforfatning, udarbejdet af "erfarne mænd", tilhørte O. den moderate gruppe som ville modtage tilbudet og vælge disse mænd. Men februarrevolutionens sejr i Berlin, der åbnede udsigt til at enheds- og frihedsbestræbelserne ville sejre i Tyskland, fik ham til at slå om. På Rendsborgmødet 18.3. ønskede han en provisorisk regering nedsat og fæstningens overrumpling, ligesom han fremsatte sine bekendte hånende ord om den danske nation. Men den forsigtigere retning sejrede, og han blev selv medlem af den deputation som tog til Kbh. for at kræve en fælles slesvigholstensk forfatning og Slesvigs optagelse i det tyske forbund. Efter hjemkomsten indtrådte O. 28.3. i en provisoriske regering som minister for politi og sociale arbejder. Hans virksomhed her var betydelig; navnlig lykkedes det ham at gennemføre en øjeblikkelig lettelse af husmændenes og arbejdernes kår, og han gjorde et stort arbejde for folkeoplysningen iblandt dem, ligesom det skyldes ham at der indførtes almindelig valgret til den grundlovgivende forsamling. Hans kamp for mere dybtgående sociale reformer foregik dog snart uden for regeringen som han allerede aug. 1848 forlod. Han var herefter medlem af den konstituerende forsamling indtil bevægelsens ophør. 1851 udvandrede O. til Nordamerika, hvor han levede i New York og St. Louis, hvor han som redaktør kæmpede for negrenes frigørelse og valgret. 1853-55 udkom i Kiel hans ufuldendte Geographisch-Statistische Beschreibung der Vereinigten Staaten I-III, og han skrev også en Geschichte der Mormonen, Göttingen, 1855. Efter hertugdømmernes adskillelse fra Danmark vendte han 1865 tilbage til Europa, men fandt nu forholdene i Holsten så ændrede ved dannelsen af de to partier "augustenborgere" og "anneksionister" at han som gammel republikaner følte sig helt hjemløs. Han levede derfor sine sidste år i politisk ro i Schweiz og døde under et ophold i Hamburg. – O. var en mand af "antik Retlinethed og Enkelhed", et skarpt hoved med et varmt hjerte, navnlig for de lavere klasser; hans brændende lidenskab skjultes af en mild og vindende optræden.