Valdemar Thomsen, 12.12.1887-2.8.1987, politiker. Født i Hjarup. T. udgik fra en anset gårdmandsslægt på Koldingegnen, uddannedes ved landbrug, på Brønde-rup og Askov højskoler samt på Dalum landbrugsskole og ved et ophold i Skotland. 1911–18 ejede han Vrannerupgaard, 1918–24 proprietær-gården Østerbygaard og fra 1924 den godt 90 ha store ejendom Rosenlund ved Lunderskov. T. gjorde sig snart bemærket som dygtig landmand og forretningsmand, blev medlem af den lokale landboforenings bestyrelse og sogneråds- og mejeriformand. Da LS-bevægelsen slog igennem 1930–31 blev T. formand for Vejle amts LS, og ved folketingsvalget 1932 opstillede han for venstre i amtet med udtrykkelig tilslutning til LS-bevægeisen T. valgtes, men fandt ikke partiets politik tilstrækkelig landbrugsvenlig og brød i 1934 med venstre. T. dannede s.m. Bent Holstein og C. E. Siegfridsen gruppen "de uafhængige", senere det frie folkeparti, der atter 1939 tog navneforandring til bondepartiet. T. blev dette partis egentlige fører, og han personificerede selv i udpræget grad den ofte i voldsom form udtrykte agrarholdning hvor hensynet til landbrugets økonomiske interesser havde ubetinget prioritet i forhold til hensynet til andre samfundsgrupper. T. var en utrættelig angriber af påstået korruption i det offentlige liv, bengnaveri og de bestående landbrugsorganisationers formentlige svigten over for de interesser de skulle varetage. T. var i besiddelse af energi og veltalenhed, og der stod ofte blæst om hans virksomhed. Særlig opsigt vakte hans angreb på landbrugsministeriets eksportudvalg og landbrugsrådets generalsekretær, A. Høgsbro Holm, der førte til nedsættelse af en kommissionsdomstol som afviste T.s anklager. Var hans agitatoriske form selv på baggrund af 30ernes politiske klima yderliggående, så kan der ikke være tvivl om, at han stod som talsmand for udbredte stemninger særlig i jyske landbrugcrkredse. Ved valget 1935 fik det frie folkeparti i valget fem mandater, 1939 fire (samt et medlem af landstinget).

T. var trods sin stadige kritik af "systemet" ikke tilhænger af nazistiske eller fascistiske ideer, og endnu i juni 1940 afviste han et samarbejde med DNSAP omkring en "fællesfront". T. deltog imidlertid i Broholmmødet 14.-15.8. s.å. og dette samt andre forhold førte efter befrielsen 1945 til anholdelse af T. og sigtelse for landsskadelig virksomhed. Han dømtes ved 1. instans, men frikendtes ved landsretten der ikke fandt hans aktive medvirken i de udenomsparlamentariske bestræbelser i sommeren 1940 for godtgjort. T. har siden levet tilbagetrukket.

Familie

Forældre: gårdejer Thomas Mikkelsen T. (1844–1906) og Maren Schultz (1852–1933). Gift 12.9.1911 med Sidsel Gydesen, født 22.3.1888 i Tolstrup, Herslev sg., Brusk hrd.,død 3.7.1977 i Kolding, d. af gårdejer Hans G. (1855–1933) og Karen Jensen Elkjær (1859–1927). – Bror til Jens T.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

G. Fog-Petersen: Vor regering og rigsdag, 1938 201f. Information 27.11.1945. Per Brogaard: Landbrugernes sammenslutning, [1969]. Henning Poulsen: Besættelsesmagten og de da. nazister, 1970 37 52 181–87. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer (2)

skrev Lars Jensen Brolund

Det angivne dødsår er forkert. VT's dødsdato er 2. august 1987, som det også fremgår på gravsten på Sønder Bjert kirkegård, som kan ses på gravsten.dk

skrev Rebecca Bailey

Mange tak for din rettelse - den er nu indført både her og i Den Store Danske.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig