William Carstensen

William Carstensen, William August Carstensen, 2.12.1828-16.2.1909, politiker, søofficer. Født i Algeriet, død i Fredensborg, begravet i Humlebæk. C. flyttede med faderen fra Algeriet til Danmark og derfra til Marokko, kom atter til Danmark 1839 og blev kadet 1841, løjtnant 1847 med kongens æressabel, premierløjtnant 1855, kaptajn 1868 og kommandør 1879. I krigen 1848-50 tjente han dels på korvetten Flora og dels i dampskibet Geiser. 1851-55 var han i fransk tjeneste og deltog i det kombinerede fransk-engelske angreb på Petropavlovsk på Kamchatka, 1857-60 i russisk tjeneste og atter i østasiatiske farvande. Som næstkommanderende i korvetten Hejmdal 1864 deltog han i affæren ved Schwinemünde og kampen ved Helgoland og tog derefter af helbredshensyn to års ophold i Frankrig og Algeriet. 1870 blev han chef for søofficersskolen, var hvert andet år chef for kadetskibet og 1886 chef for en eskadre af kanon- og torpedobåde. 1892 afgik han fra stillingen som skolechef da en kadet havde skudt sig, hvilket sikkert ganske med urette blev lagt skolen til last. Han afskedigedes n.å. ved opnået aldersgrænse med kontreadmirals karakter. Han var 1874-90 medlem af landstinget for Kbh., fra 1892 kongevalgt landstingsmand og blev 1895 statsrevisor. C. var en kundskabsrig og begavet officer med alsidige interesser og ligesom sin far en glimrende sprogmand. Hans hovedlivsværk faldt på søofficersskolen hvor han som chef kom til at præge en hel generation af søofficerer bl.a. i kraft af sin evne til at forstå og komme i kontakt med de unge. Hans indflydelse i søværnet var stor, bl.a. gennem posten som redaktør af Tidsskrift for Søvæsen 1869-88, et tidsskrift som efter en stagnationsperiode under C.s ledelse kom til at opleve en opblomstring. Forsvarssagen førte C. ind i politik som højremand, men han blev ikke i politik den ledende skikkelse som hans faglige dygtighed og politiske forbindelser lagde op til. Grunden var at C. ikke var nogen tilhænger af Kbh.s landbefæstning som han mente blev gennemført på flådens bekostning, og da denne gennemførtes som Estrups mærkesag opstod der en konflikt mellem C.s politiske og faglige overbevisning, hvad der hæmmede hans virketrang inden for disse områder. Foruden at oversætte skønlitterære værker fra fransk og russisk udgav C. selv en række halvdokumentariske værker med emner hentet fra hans egne oplevelser som søofficer. Af C.s historiske produktion kan nævnes bogen om Tordenskjold, 1887 som han udgav sammen med O. Lutken og som opnåede stor udbredelse og flere oplag. C. var medlem af militærkommissionerne af 1872 og 1879. 1883 var han sekretær for den 5. internationale amerikanistkongres der dette år afholdtes i Kbh. Hans organisering af denne kongres indbragte ham FM. i guld. C. var tingvalgt medlem af Kbh.s havneråd 1891-1903, formand for Alliance francaise 1892-97 og han var en af hovedkræfterne bag det internationale søfartsmøde i Kbh. 1902.