G. Lassen, Gustav Frederik Lassen, 8.8.1801-13.3.1854, overpræsident i Flensborg. Født i Haderslev, død i Flensborg, begravet sst. L. tog 1825 juridisk eksamen på Gottorp og 1826 tentamen i Kbh., var et år volontær i kancelliet og udnævntes 1827 til auditør ved det holstenske infanteriregiment i Rendsborg, 1832 til overauditør, 1834 blev han landfoged på Sild hvor han røgtede sit embede samvittighedsfuldt med fuld tillid fra befolkningens side og 1844, da den betydningsfulde stilling som borgmester, byfoged og politimester i hans fødeby blev ledig udnævntes han til samme. I Haderslev mødte L. dog vanskeligheder. Hans stilling som kongevalgt borgmester bragte ham allerede i en skæv stilling til magistraten der før 1813 havde haft valgret til embedet; desuden betragtede den danske kreds i byen, repræsenteret af P. Hiort Lorenzen og P. Chr. Koch ham i begyndelsen som slesvigholstener. Selv om denne misforståelse hurtigt opklaredes, blev L.s forhold til den slesvigholstenske gruppe til gengæld så meget dårligere. Som loyal helstatsembedsmand stod L. i virkeligheden uden for begge lejre. 1844 sad han sammen med F. Johannsen i kommissionen til undersøgelse af den slesvigske forenings forhold ("Protokolekstrakten"). I løbet af 40erne erkendtes han mere og mere som dansksindet og loyal, hvorfor han ved rejsningen 25.3.1848 blev udsat for pres fra slesvigholstenerne (for at tvinge ham til at lade "Dannevirke" standse). Det lykkedes L. at forhindre anerkendelsen af den provisoriske regering, men hen på foråret blev han tvunget til at forlade sit embede. 22.4. udnævntes han (sammen med stiftamtmand W. Sponneck og E. P. Kirstein) til medlem af den provisoriske regeringskommission for hertugdømmet Slesvig, i marts 1850 vendte han efter befolkningens ønske tilbage til sin stilling i Haderslev, og s.å. udnævntes han til overpræsident og 1. borgmester i Flensborg. Som A. Regenburgs svoger og fortrolige fik han betydelig indflydelse og var lige så ivrig som denne for at få Flensborg optaget i "det blandede bælte", hvad der dog stødte på en uovervindelig modstand i borgerskabet. Derimod vandt han dettes sympati ved sin dygtige og initiativrige styrelse af byen, og hans virksomhed som kgl. kommissarius for jernbaneanlæggene i Sydslesvig bidrog også hertil. – Justitsråd 1842. Etatsråd 1848. Benævnedes som overpræsident gehejmeetatsråd.

Familie

Forældre: auditør, tingskriver i Haderslev hrd., senere herredsfoged sst. Frederik Christian L. (1765–1833, gift 2. gang 1806 med Charlotte Justine Wass, 1785–1839) og Marie Sophie Hvass (1774–1806). Gift 1. gang 21.9.1832 i Haderslev med Corinne Sophie Bartholin, født 1.10.1810 i Kbh. (Helligg.), død 23.11.1848 i Odense, d. af sekondløjtnant, senere gods- og avlsforvalter Thomas Christian B. (1783–1832) og Sophie Frederikke Fahnøe (1787–1816). Gift 2. gang 18.6.1851 med Helena Carolina Benedicta Regenburg, født 11.2.1819 i Åbenrå, død 9.6.1894 i Kbh., d. af diakon Jacob R. (1772–1821) og Anna Theodora Barbara Wetche (1787–1860).

Udnævnelser

R. 1848.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Laur. Skau: Brevveksl., udg. H. V. Gregersen I-II, 1966–70. – P. Lauridsen: Da Sønderjylland vågnede VI, 1918; VII, 1922; VIII, 1922. Kn. Fabricius i Sønderjyllands hist. IV, 1937. H. Hjelholt: Sønderjylland under treårskrigen I-II, 1959–61. Flensburg. Gesch. einer Grenzstadt, Flensb. 1966 = Schr. der Gesellsch. für Flensb. Stadtgesch. XVII. H. Fangel i Sønderjysk månedsskr., 1971 414–29. Samme: Haderslev bys hist. 1800–1945 I, 1975 351–53 363 367f 374.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig