Christian Nielsen

Christian Nielsen, Christian Carton Valdemar Nielsen,  6.6.1890-4.7.1980, rådmand. Født i Osted ved Lejre, død i Århus (Fredensk.), urne sst. (Vestre kgd.). N. voksede op i en politisk vakt egn, og Lejres forsamlingshus lå på faderens mark. Senere sagde N. ofte at han havde været socialdemokrat siden han var otte år. Efter skolen – en grundtvigsk friskole – blev N. landarbejder indtil 1912 da han kom til Århus. Her var han en kort overgang kusk, men fra 1913 arbejdsmand på Aarhus Oliefabrik. Han var med til at stifte Oliearbejdernes fagforening og var dens næstformand 1919-30. I løbet af 1920erne blev han efterhånden heldagspolitiker, startende med formandskabet fra 1925 i den store kommunale hjælpekasse hvis forvaltning ofte var yderst kompliceret. N. kom i byrådet 1929 og blev i forbindelse med socialreformen 1933 formand for det sociale udvalg. Det var i Århus et hverv af et sådant omfang at det straks var en lønnet heldagsstilling. Da der i 1950 indførtes en magistratsordning blev N. rådmand nu også med hospitalsvæsenet som område. Han fortsatte på posten indtil han 1962 udtrådte af byrådet efter 33 års ubrudt virke. – Gennem de mange år som leder af socialvæsenet blev N. en institution i byen med kaldenavnet "Christian Afslag", uden at han dermed blev anset for en uelskværdig chef, men derimod nok for at værne om den nye socialpolitik gennem en vagtsom overvågning af at den ikke førte til misbrug. Under socialreformens første år var N. sammen med byrådsgruppen dog jævnlig udsat for kritik fra partiorganisationer og fagforeninger for at benytte for små satser. Realiteten var imidlertid at kommunens økonomi næppe rakte til mere, men at satserne trods dette alligevel lå over det øvrige lands. N. formulerede ikke samlede socialpolitiske synspunkter, det var de enkelte konkrete fremskridt der optog ham, bestandig båret af trang til at afhjælpe nød. Som forvaltningschef opnåede han en betydelig faglig indsigt, og gennem de 25 år, 1937-62, han var formand for sammenslutningen af købstædernes sociale udvalg var han med til at forme og vække forståelse for mange nye sociale institutioner. N. var med i ledelsen af en række filantropiske foreninger, bl.a. Landsforeningen til kræftens bekæmpelse og Rigsforeningen til gigtens bekæmpelse. Efter at være gået af som rådmand valgtes han til leder af Børnenes kontor i Århus og fortsatte som sådan til højt op i pensionsalderen. Under hans ledelse blomstrede institutionen op, støttet af at han fik koncessioneret pølsevognene for kontoret som herefter blev i stand til at oprette børnehaver, feriekolonier og andre børneinstitutioner. Man kunne nok smile lidt ad den ældre herre i citydress og grå bowlerhat når han gik gennem byen på vej til kontoret, men man talte med respekt om hans indsats og gode vilje.