Peder Nørgaard, Peder Petersen Nørgaard, 15.12.1895-31.1.1973, rådsformand. Født i Esbjerg (Vor Frelser), død i Kbh. (Jak.), begravet sst. (Holmens). N. voksede op i Kbh. i en håndværkerfamilie hvor der var så meget styr på økonomien, at der blev råd til at han 1912 kunne tage præliminæreksamen. Han blev derefter lærling i et privat firma, men efter kun et års tid blev han ansat på kontoret i Arbejdernes fællesorganisation i Kbh.; han var derefter 1916-33 i Arbejdernes Brændselsforretning og blev 1933 underdirektør i det kooperative bryggeri Stjernen. Her var han administrerende direktør 1945-60. Bryggeriet kæmpede med betydelige vanskeligheder og trods nye fremstød, moderne reklame og rationaliseringer lykkedes det ikke N. at redde virksomheden der standsede få år efter at han var trådt tilbage. – N. var tidligt politisk engageret og var under første verdenskrig ledende inden for den socialdemokratiske ungdomsorganisation. 1926 var han med til at stifte Arbejdernes radioforbund hvis formand han var 1939-53. Samtidig forsøgte han sig som politiker og var fra 1932 opstillet i Sakskøbing-kredsen og kom 1938-39 og atter 1939-43 ind som stedfortræder, men stillede ikke op senere. Han var 1939 blevet medlem af radiorådet, og da Julius Bomholt blev undervisningsminister 1950 afløste N. ham som rådsformand, men da ministeriet Hedtoft I trådte tilbage en halv snes måneder senere, trådte N. tilbage for Bomholt. 1953, da Bomholt på ny blev minister, overtog N. atter stillingen som radiorådsformand og fortsatte i den indtil 1967. Han blev nu kendt af den store offentlighed og dens skydeskive under radiofoniens hastige vækst i denne periode. Da N. trådte til var der et enkelt radioprogram, da han gik af var der tre radioprogrammer, regionalprogrammerne og fjernsynet. Under denne kraftige vækst udfoldede N. et sjældent administrativt talent og evner til at få sagerne gennem den komplicerede forsamling af højt kvalificerede individualister. Undertiden kunne det ske med fasthed og et taktisk snilde som nok kunne støde an. I høj grad var N. mest på hjemmebane i det administrative, mens de bredere kulturpolitiske synspunkter i mindre grad var hans sag. Det var åbenbart, at den gedigne oplysning og den gode, populære underholdning var hans sag. I de enkelte tilfælde kunne han, stillet over for enkeltpersoner, vise en udstrakt liberalitet, men eksperimenteren og utraditionel kunst vendte han sig stærkt imod. Han reagerede også stærkt på den stigende tilbøjelighed til at lægge herredømmet over programlægningen fra de folkevalgte til de professionelle medarbejdere, men måtte under udviklingen bøje af på dette punkt. Han etablerede et godt samarbejde med de øvrige partiers repræsentanter i radiorådet, men hans faste ståsted i socialdemokratiet bragte dog ofte konflikter, "borgerlige var for ham en slags vankundige, ofte flinke fyre, men altså ikke socialdemokrater" (Hakon Stangerup). N. var nær ven med Hans Hedtoft der 1953 tilbød ham handelsministerposten, og med H. C. Hansen. I forhold til den sidste var han en stilfærdig politisk rådgiver som ofte blev søgt, men aldrig kom ukaldet. N. har udgivet nogle mindre bidrag til socialdemokratisk historie August Toucher, 1921, James Keir Hardie, 1931 og Sigvald Olsen, 1937. Sammen med Bomholt skrev han 1932 for radioen hørebilledet Nye Signaler (om Louis Pio og de andre pionerer i 1870erne) og med Ernst Christiansen Hvad skete med Radioen under Krigen, 1945.

Familie

Forældre: bygningsinspektør Laurids Petersen N. (1872-1949) og Kathrine Margrethe Nikoline Nørgaard (1876-1948). Gift 11.1.1918 med Martha Nielsen, født 12.2.1897 på Frbg., død 21.9.1972 i Kbh. (Jak.), d. af overbrænder Niels Peter N. (død 1917) og Hansine Jørgine Christine Nielsen (ca. 1868– 1935).

Ikonografi

Mal. af Aksel Jørgensen, 1953 (Danmarks radio). Tegn. af Bo Bojesen udst. 1967. Tegn. af Otto Christensen, H. Lollesgaard og Hans Bendix. Foto.

Bibliografi

Interviews i Aktuelt 14.12.1960 og 12.12.1965, Politiken 29.10.1961 og 5.12.1965. – Socialdemokraten 23.2.1950. Berl. tid. 15.12.1965. Tidsskr. for radio og fjernsyn XXI, 1966-67 73-101. Ernst Christiansen sst. XXVI, 1971-72 nr. 4 97-100. De musiske udsendelser. DR 1925-75 I-III, 1975-78. Hakon Stangerup i Struer dagbl. 25.3.1976. – Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig