Hans Rostgaard, 15.4.1625-31.12.1684, ridefoged, amtsforvalter. Født i Roost, Arrild sg., Haderslev amt, død på Krogerup, begravet i Helsingør (Skt. Olai k.). Den begavede og karakterfulde nordslesvigske bondesøn lærte som dreng at skrive, læse og regne og kom i sit 12. år i huset hos en af Christian IVs tjenere i Kbh. hvor han læste meget, både på dansk, tysk og hollandsk. 1644 var han med i slagene ved Listerdyb og på Kolberger Heide; i det sidste fik han sit knæ kvæstet. N.å. ansattes han i sølvkammeret på Rosenborg, blev 1648 ældste sølvpopsvend og 1650 foged på Rosenborg hvor han 1651 fik en søn, Jakob R. (død 1687) med sin husholderske, enken Maria Reich. Efter sin trolovelse med den ene af døtrene på kronens gård Krogerup (Lynge-Kronborg h.) hvis bygninger svigerfaderen 1652 havde købt, blev han 1656 ridefoged på Kronborg len og fik livs-brev for sig og hustruen på Krogerup hvoraf han 1657 købte sine medarvinger ud. 1658 mødte han med korteste varsel to gange ved Kbh. med Kronborg lens bønder, formerede i fire kompagnier og respektabelt bevæbnede. Da svenskerne s.å. havde erobret Kronborg nægtede R. at sværge Karl Gustav troskabsed, sad en tid fængslet, men løslodes mod kaution af sin svoger, toldskriver Mikkel Hansen og en anden helsingørsk borger. Uden at røbe sig for lenets nye herrer var han i den følgende tid rastløs virksom i sin konges og sit lands tjeneste. Han stod i stadig forbindelse med det belejrede Kbh. og med sin hustrus bistand bragte han ad søvejen vildt, flæsk, kød og frugt til hoffet. Okt. 1658 bragte han Frederik III bud om Obdams flådes ankomst til sundet, fik breve med til admiralen fra kongen og Henrik Bielke og førte derpå skrivelser fra Obdam og Christoffer Gabel til Kbh. Den svenske plan om storm på hovedstaden i febr. 1659 fik han i tide nys om og gav regeringen udførlige meddelelser om alle forberedelser og om tidspunktet til uvurderlig gavn for forsvaret. Samme forår var han en af regeringens vigtigste hjælpere og rådgivere i den under medvirkning af Lorens Tuxen og Henrik Gerner stiftede sammensværgelse med det mål at vinde Kronborg igen. Han arrangerede i skoven ved Krogerup et møde mellem den af kongen udsendte kammerjunker Corfitz Trolle og den engelske oberst Hutchinson som vandtes for planen, og bragte også Trolle i forbindelse med Oluf van Steenwinckel senere fandt han lejlighed til at vise Trolle om på Kronborg, modtog en lille dansk styrke på Krogerup som han siden fik anbragt hos venner i Helsingør, overbragte Hutchinson og Steenwinkel de penge (i alt 1200 rdl.) som de skulle have for deres deltagelse, og fik englænderens søn sendt til Kbh. som pant for faderens troskab. Da planen, ved hvis udførelse der var tiltænkt R. en betydningsfuld rolle, i juni røbedes, og en række af de sammensvorne fængsledes af de svenske myndigheder, skød han, efter samråd med sin hustru, for at give det udseende af at han var omkommet, sin hest i Ulvesømosen nær Reer-strup, undslap i en båd til Kbh. "og laa udi elleve Maaneder i min Svoger (Landsdommer) Jens Lassens Hus ganske stille ... Og formedelst min Hustru var en Enke og saa mordersk og skælmisk miste hendes Mand, da efterlod de (svenske) hende mange Skatter, Ja var endog Ritmestere og Secreterer, som friede til hende, saa vist var de paa, jeg var skødt ihjel".
Kbh.freden 1660 genforenede ægteparret, og marts 1661 fik det sin belønning: Krogerups jord til eje med adelig frihed og løfte om 300 rdl. årlig af sundtolden for begges levetid; R. fik desuden sin ridefogedbestalling fornyet og blev s.å. fiskemester i lenet. 1668–70 var han forpagter af Kronborg ladegård og birkets indtægter og fungerede som amtmand. Da kronen i sin finansnød fra 1663 standsede pensionen af sundtolden ansøgte han 1670 om erstatning og fik 1672 denne i form af nogle smågårde og huse i Krogerups omegn. Ved sit 3. ægteskab blev han ejer af øen Anholt. Den skånske krig gav ham adskilligt at bestille med hvervninger og udskrivninger. Efter freden sved det i ham at han 1679 fik en ny amtsforvalter over sig, og han opnåede da 1681 udnævnelse til amtsforvalter over Kronborg amt samtidig med at han fik ladegården ved Helsingør i forpagtning. Sine embedsstillinger skøttede han efter alt at dømme med samme energi som han havde viet sit land i krigens tid. "Han søgte Kongens Gavn, og hjalp, at Bonden blev ved Magt og ved sin Stavn" (L. Thura).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.