Anders Bille, f. 1477, 4.4.1477-23.10.1555, rigsråd. Død i Stege, begravet i Magleby k., Stevns. Første gang B. træder offentligt frem er 1502 da han var arkelimester under hertug Christian (II)s tog i Västergötland. Han havde, synes det, nok så megen ulempe som ære af dette tog, thi Otte Rud der var høvedsmand for fodfolket og hans teltfælle beskyldte ham senere for under et natligt overfald at have ladet ham i stikken. B. mente selv at han havde gjort sin pligt ved skyndsomst at ile til skytset, og om det end ikke kom til injuriesag så anså B. det til sidst for nødvendigt offentligt at rense sig. 1506 opnåede han en æresdom af kong Hans, hvorefter han fandtes sagesløs. Et gran af sandhed har der vel nok været i Otte Ruds beskyldning; B. viste sig også senere i livet god til at hytte sit skind. Allerede 1505 var B. blevet forlenet med Stegehus på livstid (i pant), og i de følgende år var han fodermarsk. Selv hans drab på Niels Hak på Helsingborg slot 1508 i både kong Hans' og ærkebispens nærværelse gjorde intet afbræk i hans karriere. Vel måtte han en tid flygte ud af landet, men allerede inden årets udgang kunne han, udsonet med både kongen og kirken, vende tilbage og fejre sit bryllup. Stegehus hvor han i de følgende år havde sit hjem var en udsat post; både 1510 og 1522 blev Møn hårdt hjemsøgt af lybækkerne. Navnlig under det første angreb forsvarede B. Stege med stor tapperhed. – Kongeskifterne kom ikke B. til skade. Ved Christian IIs kroning blev han slået til ridder, og han stod på en god fod med denne konge i hele hans regeringstid, men efter hans flugt 1523 var han dog ikke sen til at slutte sig til Frederik I. Han lønnedes med i løbet af sommeren 1523 at blive optaget i rigsrådet og fik Stevns herred i pant. B. kom fra nu af til at spille en fremtrædende rolle. I efteråret 1523 var han blandt de tilforordnede råder i lejren for Kbh. og var senere en af statholderne på Sjælland. Som sådan var han med til med hård hånd at slå bonderejsningerne ned navnlig i sit nyerhvervede len Stevns herred. I de følgende år havde han forskellige offentlige hverv. Vigtigst var at han fra i 527 var øverste høvedsmand eller mønstringsherre på Sjælland, til tider sammen med Oluf Rosenkrantz eller Henrik Gøye. Han opholdt sig derfor hen i 20erne kun sjældent på Stegehus, men havde sit hjem på sin fædrene gård Søholm, hvori han efterhånden havde fået sig tilskiftet alle parter. Det lykkedes ham 1530 at udvide sine len med det rige Dalby kloster i Skåne (på livstid). – En lidet flatterende rolle spillede B. da Christian II 1532 kom som fange til Kbh. Sammen med Tyge Krabbe førte han de lidet hyggelige forhandlinger i Helliggejst med de lybske og svenske udsendinge hvor man besluttede at se bort fra lejdet og beholde Christian II i forvaring, og han påtog sig yderligere at overbringe Christian II den ubehagelige meddelelse om at han ikke kunne få Frederik I i tale. Han var også blandt de otte danske og holstenske råder til hvem opsynet med den fangne konge betroedes.

Efter Frederik Is død 1533 stod B., god katolik som han var, last og brast med den øvrige B.-slægt for at hindre hertug Christians valg til konge. Men 1534 brød grevefejden ud. Da grev Christoffer i slutningen af juni ankom til de danske farvande på en lybsk flåde opholdt B. sig på Stegehus. Rimeligvis befrygtende et angreb på Møn, muligvis også forræderi af Stege borgere tøvede han her et par dage, skønt han var øverste befalingsmand på Sjælland. Da B. kom herover havde grev Christoffer allerede besat hele Østsjælland. Han kunne intet udrette, og da nu Søholm belejredes og murene under beskydningen begyndte at styrte sammen sluttede han 4.7. overenskomst med grev Christoffer om at blive hans mand. Som erstatning for Stegehus som stegeborgerne straks efter hans afrejse havde overrumplet fik han Vordingborg i forlening. En tid hørte han til grev Christoffers ledende rådgivere, men da den store adelsjagt på Sjælland begyndte i jan. 1535 efter den skånske adels frafald toges også B. i forvaring af borgerne i Kbh. Denne gang hjalp hans smidighed ham ikke. I begyndelsen af 1536 førtes han med de øvrige adelige fanger til Mecklenburg. Efter Kbh.s overgivelse i sommeren 1536 blev de kong Christians fanger, og B. opnåede først sin frihed i dec. 1536 på overordentlig hårde vilkår. Han mistede sin plads i rigsrådet og alle sine len med de deri stående pantesummer. Sine private ejendomme beholdt han ganske vist, men af Søholm var kun "blotteste Jorden" tilbage. B. var da nu en fattig mand. Det skulle synes umuligt for ham nu at genvinde sin tidligere position, han gav dog ikke op. Omtrent samtidig med Frederik Is død havde B. mistet sin første hustru og nu, efter at han havde genvundet sin frihed, så han sig om efter en anden hustru og fandt hende i den unge og rige Anne Lykke. Ved hende blev han svoger til den ansete Jørgen Lykke, og han blev allerede i begyndelsen af 1539 genudnævnt til rigsråd og s.å. under kongens fraværelse sammen med Knud Gyldenstierne høvedsmand på Sjælland. Okt. 1539-aug. 1542 var han statholder på Kbh.s slot.

Som statholder var B. i meget på sin rette plads. Praktisk og påpasselig førte han tilsyn med skibsbygning, Kbh.s slots og flådens proviantering, sørgede for at alt var i beredskab til at modstå et eventuelt angreb som man stadig frygtede; men i forholdet til Sverige viste han måske nok vel megen ilterhed. Hans statholderskab medførte at han på ny fik len. Først Dronningholm der dog senere lagdes under Kbh., og fra slutningen af 1540 atter Stegehus (frit til sin død). Han deltog i 40erne flere gange i forhandlinger med udlandet, 1541 i Brömsebro og Regensburg, 1544 i Speyer. Også i de følgende år deltog han, der selv i sin høje alderdom havde et udmærket helbred, i offentlig virksomhed og var således næsten altid til stede på herredagene endnu i 50erne.

Familie

Forældre: rigsråd Bent B. (død 1494) og Ermegaard Frille (død 1504). Gift 1. gang 3.12.1508 på Stegehus med Pernille Krognos til Bregentved og Markie, død 26.4.1533 på Svenstrup, d. af Oluf Stigsen Krognos (død ca. 1505) og Anne M. Gyldenstierne (død 1545). Gift 2. gang 14.10.1537 på Søholm med Anne Lykke (gift 2. gang med Otte Krumpen ca. 1485–1569), d. af Peder L. (død 1535) og Kirsten P. Høg (død 1542). – Far til Bent B. (1509–55) og Frants B.Bror til Hans B.

Ikonografi

Ligsten med relief, før (Magleby k.). Stik 1698 og stik efter dette af J. G. Friedrich, 1779.

Bibliografi

Danm.s adels årbog VII, 1890 70. W. Mollerup og Fr. Meidell: Billeættens hist. I, 1893 289–92 308–19 386–99 413–16 511–33 569–79 587–89 596–600 624–28 732–46. Årbog for Hist. samf. for Præstø amt III, 1914 15–31. -Papirer i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig