Erik Krabbe

Erik Krabbe, 22.11 (el. 9.8.).1510-6.1.1564, til Bustrup, rigsråd. Født på Helsingborg slot, død på Åstrup, Voldborg hrd., begravet i Soderup k. K. bestemtes for den gejstlige stand og sendtes, vistnok 1531, for sine studiers skyld til Frankrig hvor han i 1532 immatrikuleredes ved universitetet i Paris. 1531 fik han, formodentlig til bestridelse af udgifterne ved rejsen, domprovstiet i Roskilde og havde senere også præbender i Århus (indtil 1540) og i Viborg. Om hans studier i udlandet vides intet nærmere. Han har uden tvivl, som vanligt var for gejstlige der aspirerede til højere stillinger i kirken, især studeret jura. Hans indsigt i dette fag og hans alsidige dannelse tyder på at han har benyttet sin tid godt, ligesom de gode sprogkundskaber for hvilke han roses gør det sandsynligt at han har besøgt andre lande end Frankrig. Han foranledigede under sit ophold i udlandet Baseludgaven af Saxo 1534. Senest 1535 var han igen i Danmark hvor reformationen imidlertid forandrede hans livsbane. Domprovstiet, med hvilket siden 1539 fulgte stillingen som en af universitetets konservatorer, bevarede han vel til 1543, men i øvrigt gik han inden længe over i statstjenesten hvor han blev en stærkt benyttet mand der på grund af sine kundskaber, sin praktiske dygtighed og sin karakter nød stor anseelse og tillid. Vistnok 1541 fik han Åstrup len i Vendsyssel, 1549 tillige Lundenæs len, hvilke han begge beholdt til sin død. Omkring 1543 blev han endvidere rigsråd og blev både før og senere i udstrakt grad anvendt som diplomat; ifølge sin gravskrift skal han have deltaget i atten diplomatiske missioner. Særlig er hans navn dog knyttet til forsøget på at tilvejebringe en almindelig dansk lovbog til afløsning af landskabslovene og den senere spredte lovgivning. Dette arbejde beskæftigede ham allerede før 1557, men skønt han allerede da mente at være langt fremme med det, og skønt det ikke manglede på kraftige tilskyndelser fra kongerne nåede han aldrig at få det færdigt. Han havde også sat sit mål højt, idet han ikke ville nøjes med en blot mekanisk sammenskrivning og systematisk ordning af de ældre love, men tilsigtede at bearbejde dem og navnlig at udfylde dem på ulovbestemte områder så at der kunne fremkomme en fuldstændig og moderne lovbog. Der er bevaret omfangsrige udkast til de fleste afsnit af lovbogen, til dels i fuldt gennemarbejdet form, og af disse ses at K. havde ikke få forudsætninger for at løse opgaven godt, bl.a. evne til at formulere retsreglerne klart og i et godt sprog. Af hans program fulgte at han på mange områder måtte gøre lån fra romersk og anden fremmed ret, men hvor ældre brugelige danske love forelå holdt han sig til dem.

Foruden lovudkastet haves fra K.s hånd en god højtysk oversættelse af Jyske lov, dediceret til Christian III 1557. Den var vistnok tænkt som en afløser af den i Sønderjylland benyttede plattyske tekst, men blev først udgivet af P. H. Resen 1684 sammen med en lille af K. forfattet tysk afhandling om vrag. K.s forhold til en tysk oversættelse af Thord Litles artikler er derimod ikke klart. Han digtede også salmer af hvilke fire blev optagne i Hans Thomesens salmebog (1571), og Claus Lyschander tilskriver ham endelig forfatterskabet til den rimede Kong Hans' krønike der optoges i udgaven af Rimkrøniken 1533, men rigtigheden af denne tradition er bestridt. K. var i det hele en åndeligt interesseret mand; Niels Hemmingsen, der dedicerede ham sin "De lege naturæ", omtaler ham som sin velgører. Sit bibliotek efterlod han til Roskilde skole. – K. blev ridder ved Frederik IIs kroning 1559. Han var ejer af fædrenegårdene Bustrup og Åstrup samt af parter i Skernegård og Bjørnholm, arvet efter den mødrene slægt.