Eskil Thomesen, 1470-.1538, johannitterprior, rigsråd. Begravet i Antvorskov klosterk. Familieforhold ukendte. T. blev juni 1491 indskrevet ved universitetet i Greifswald: baccalaurgraden tog han okt. 1492 i Rostock en måned efter sin immatrikulation her, men magisier blev han okt. 1496 i Greifswald, efter at hans baccalaurgrad fra Rostock var godkendt. Fra Rostock-matriklen ved vi, han var "roskildenser", men om hans stand siges intet. Antagelig tilhørte han allerede da johannitterordenen som vel har bekostet hans studier. I alt fald 1508 var han prior i Antvorskov, som hans besegling af dokumenter viser; med denne stilling fulgte tilsyn med de øvrige danske johannitterhuse og optagelse i rigsrådet med rang efter Sorøs abbed. Hans prælatstilling pointerede paven 1516 ved at tillade ham at bære bispedragt og udøve visse biskoppelige funktioner i klostrene. – Som rigsråd har han deltaget i vigtige forhandlinger, men hans særlige indsats kan ikke konstateres; han hørte imidlertid til de første af de sjællandske råder der brød med Christian II (1523). Da T.s priortid overhovedet kendemærkes ved statens voksende krav til de rige herreklostre, blev en fremtrædende side ved hans virksomhed værnet om ordenens rettigheder og besiddelser. Originalen til den vigtige registratur af Antvorskov godsbreve bærer tydelige mærker af væsentlig at være affattet i T.s tid (trods dateringen 1607). At T. sympatiserede med den reformkatolicisme som ønskede bibelstudiet fremmet, viser hans støtte af Hans Tausens langvarige akademiske studier og hans brug af denne til undervisning og prædiken. Dette modstrides ikke af hans afgjorte forkastelse af Luther som både hans tiltrædelse af rigsrådets proklamation af 28.6.1524 mod åbenbart og hemmeligt "lutheri" viser, eller af hans indgreb over for Tausen da denne ytrede sig luthersk; han må også have godkendt Tausens endelige udstødelse af ordenen efter hans aggressive optræden i Viborg. -Udviklingen under Frederik I kunne da ikke tiltale ham, og han har sikkert 1531 med sorg fyldestgjort hvervet at modtage kirkernes sølv. På herredagen i Kbh. 1533 efter Frederik Is død stemte han for udsættelsen af kongevalget og medbeseglede det "enighedsbrev" af 13.7. der forpligtede til ingen konge at vælge uden hele rådets samtykke. Men kirkeligt gik han med mellempartiet og medbeseglede recessen af 3.7. som lovfæstede en nationalkirke, uafhængig af paven, hvor evangeliet skulle prædikes, men ene biskopperne beskikke såvel præster som prædikanter. Den af T. medbeseglede henvendelse til paven om stadfæstelse af Torben Bille som ærkebiskop blev heller ikke afsendt. – Med Christian IIIs statskup efter grevefejden og med rigsdagen 1536 var T.s stilling i rigsrådet forbi, men han vedblev som prior i Antvorskov til sin død.

Ikonografi

Relief på ligsten (Antvorskov k.), efter denne tegn. af S. Abildgaard, 1756 (Natmus.), efter denne litografi 1859 og radering af A. Prægel.

Bibliografi

Kong Fr. Is da. registranter, udg. Kr. Erslev og W. Mollerup, 1879. De ældste da. arkivregistraturer IV, 1885 (Antvorskov breve). Die Matrikel der Univ. Rostock, udg. Ad. Hofmeister II, Rostock 1891. Kirkehist. saml. 4.r.VI, 1899–1901 368. Acta pontificum Danica VI, udg. Alfr. Krarup og J. Lindbæk, 1915. – J. B. Daugaard: Om de da. klostre i middelalderen, 1830 277f. Mindesmærker fra Antvorskov klosterkirke, udg. A. Petersen, 1859. A. Heise i Hist. t. 4.r.III, 1872–73 222–517. Henry Petersen: Danske gejstlige sigiller, 1886. Niels Knud Andersen: Confessio Hafniensis, 1954.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig