Johan Bjørnsen Bjørn

Johan Bjørnsen Bjørn, d. .mellem 17.7.1533 og 30.3.1534, , snarest i begyndelsen af 1534rigsråd. Begravet i Ollerup k. B. skrev sig til Nielstrup på Fyn som han arvede efter faderen; desuden ejede han Nørlund i Jylland som han med mere gods arvede efter sin morbroder Ludvig Marsk (Munk) men ca. 1515 solgte til Peder Lykke (d. 1535) og Ortofta i Skåne som han fik med sin hustru. 1521–27 var han forlenet med noget af Poul Laxmands gods på Fyn. Ved det jyske oprørs udbrud betroede Christian II ham Hindsgavl som blev taget fra Peder Ebbesen Galt og havde til hensigt at sende ham til Langeland for at tage Tranekær len fra Otte Krumpen hvilket dog begivenhedernes udvikling hindrede. Få måneder senere sluttede B. sig til Frederik I og optoges i rigsrådet; Hindsgavl beholdt han til 1526 da han ombyttede det med Dronningholm i Nordsjælland hvor han 1530 tillige fik Annisse. Som rigsråd har han næppe spillet nogen større rolle. På herredagen 1533 efter kongens død synes han at have haft sympati for Mogens Gøyes parti, i hvert fald savnes hans segl under recessen af 3.7. under det lige så udpræget katolske enighedsbrev og under dommen over Hans Tausen. Snart efter døde han; den hvasse lektor Poul Helgesen giver ham i Skibbykrøniken det eftermæle at han ved sit ødsle liv satte mange ejendomme over styr til skade for sine børn og ved sin hoffærdige pragtlyst blev til latter for alle – en dom der dog måske er påvirket af hans holdning på herredagen 1533.