Ludvig Nielsen Rosenkrantz

Ludvig Nielsen Rosenkrantz, 1410-mellem 5.7.1490 og 10.7.1492., til Palsgård, rigsråd. R. skrev sig til Palsgård som han synes at have fået med sin hustru; desuden ejede han slægtsgården Tange på Fyn. Han nævnes som ridder allerede 1447; rigsråd var han vistnok 1453, utvivlsomt 1455, og forekommer derefter meget ofte i denne egenskab, hyppigst som deltager i rettertinget, sjældnere i politiske forhandlinger (bl.a. Halmstadmødet 1468). Ca. 1450–64 var han lensmand på Riberhus som han senere mistede. Fra 1486 foreligger nemlig et dokument som vidner om at han længe havde været i alvorlig konflikt med kongemagten. Han rejste i dette år fordring på Riberhus som han havde haft i pant; mod denne påstand fremlagde kongen et tingsvidne fra Slogs hrd. der gav den forbløffende oplysning at R. havde været fredløs i 32 år. Hvorledes dette lader sig rime sammen med hans stilling som medlem af rigets højeste domstol synes med det foreliggende materiale en uløselig gåde. Desuden anklagedes han for grov vold mod en bonde. På forbøn af brodersønnen Erik Ottesen R. og efter mægling af et rådsudvalg forligtes trætten således at R. frafaldt sine krav på Ribe og andre len mod at få Nørre og Øster herred i Varde syssel som livsvarigt pant; fredløsheden ophævedes.