Mogens Høg, 3.11.1593-29.1.1661, rigsråd. Født på Vang, død i Odense, begravet i Sorø k. H. gik 1605–10 i Sorø skole. Efter studier i udlandet (Wittenberg 1613, Rostock 1616, Leiden 1617, Siena 1620) blev han sekretær i danske kancelli (1621–23) og derpå kammerjunker hos hertugerne Ulrik og Frederik (1624). Han fratrådte hoftjenesten efter sit giftermål og forlenedes 1627 med Lundegård (Mors); 1632 blev han ritmester ved den nørrejyske adelsfane; 1640 ombyttede han sit len med stillingen som landsdommer i Nørrejylland og det dertil knyttede len Asmild kloster. Han var efter 1640 flere gange befuldmægtiget for den jyske adel, fik jan. 1644 sammen med nogle andre adelsmænd den højeste inspektion i Jylland under krigen og blev sept. 1645 med Erik Juel generallandkommissarius sst. for at føre opsyn med den svenske hærs rømning af landet. 1647 var han på tale som rigsråd, og juni 1649 fik han sæde i rådet. Han fratrådte derpå landsdommerembedet og Asmild kloster og fik 1650 Silkeborg som han 1658 ombyttede med Odensegårds len. – H. hørte som sin ældre bror Just til rådets mest konservative fløj, men var ikke særlig fremtrædende og skildres 1653 af den svenske resident Dureel som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har været mere bekymret for Brug af Øksne og Pund end for Kristenhedens Velfærd". Som lensmand i Odense synes han at have stået på en god fod med borgerskabet. Ved prins Christians tronfølger-valg 1650 var han blandt dem der stærkest betonede valgretten også for Norges vedkommende, og han hørte til de udtalte modstandere af Hannibal Sehesteds norske politik og magtstilling. Samtidig var han en fjende af Corfitz Ulfeldt, hvad der skal have bidraget til at han jan.-marts 1653 sendtes til Stockholm for at få dronning Christina til at unddrage den flygtede rigshofmester sin beskyttelse. Han skulle ved samme lejlighed søge at bilægge den ved redemptionstraktaten og Danmarks alliance med generalstaterne opståede spænding, men havde ikke held i noget af hvervene. Om hans anseelse i rådet vidner det, at han både 1651 og 1656 fik en del stemmer ved afstemningen om en norsk statholder. På Odensemødet febr. 1657 forhandlede han sammen med sin kollega Christen Skeel (1603–59) med borgerstandens befuldmægtigede om bevillinger og var efter mødet blandt de fire råder, hvem modtagelsen af de indkomne midler betroedes; han skulle med Iver Vind i Frederiksodde oppebære det indkomne fra Jylland og Fyn. Da fæstningen indtoges af de svenske okt. s.å. søgte han at undkomme til Fyn men måtte, som rigsmarsk Anders Bille, give sig fangen og havde i de følgende dage flere samtaler med Corfitz Ulfeldt, nu Karl Gustavs minister, hvem han opfordrede til at bøje sig for Frederik III og søge dennes nåde. Mod tanken om fred stillede han sig først afvisende men rejste siden, mod givet æresord, til den danske konge for at virke derfor. Straks efter Karl Gustavs fredsbrud aug. 1658 sendtes han og Christen Skeel til den svenske konge for at få ham til at standse marchen mod Kbh., men nåede under forhandlingerne i Ringsted (10.8.) intet resultat. Under Kbh.s belejring deltog han i arbejdet for garnisonens underhold og havde sæde i kommissionen af febr. 1659 til at drøfte indretningen af byens stabelret. Aug. 1659 udnævntes han og Oluf Parsberg til at forhandle om fred med Sverige, men da underhandlingerne genoptoges i marts 1660 var han ikke blandt forhandlerne. Han led vel allerede da af den sygdom som under det store stændermøde sept.-okt. 1660 bandt ham til sygelejet og kort efter voldte hans død. – H. arvede efter faderen Kærgårdsholm (Rødding hrd.), og fik med sin 2. hustru Arreskov (Sallinge hrd.); 1634–40 ejede han Buderupholm (Hornum hrd.) og 1648–53 Hostrup (Rødding hrd.); en tid havde han pant i Strandbjerggård (Skodborg hrd.). 1638 takseredes han til 835 trd. hartkorn

Familie

Forældre: Stygge H. til Vang (død ca. 1630) og Anne Gregersdatter Ulfstand (død 1627). Gift 1. gang 2.9.1627 med Helvig Lindenow, født 4.10.1604, død 4.1.1634, begr. i Viborg domk., d. af Otte L. til Borreby (1575–1618) og Anne Tygesdatter Brahe (1577–1636). Gift 2. gang 2.10.1636 med Christence Rosenkrantz, født 11.2.1609 i Nyborg, død 15.9.1679, begr. i Sorø, d. af Jakob R. til Arreskov (1567–1616) og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne (1576–1622). – Bror til Just H. (1584–1646).

Ikonografi

.Afbildet ved datterens båre på stik af H. A. Greys, 1654. Stik af A. Haelwegh fra 1650erne efter forlæg af A. Wuchters. – Mindetavle (Sorø k.).

Bibliografi

Kilder. Aktstykker til oplysn. især af Danm.s indre forhold i ældre tid, udg. Fyens stifts lit. selsk. II, 1845. Saml. til Danm.s hist. under Fr. IIIs regering, udg. P. W. Becker I, 1847 51f 174 220 388. Danske saml. I, 1865–66 39f (brev). Sst. 2.r.II, 1872–73 67–69 75f. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermodernes hist. i Kr. IVs tid, udg. Kr. Erslev II–III, 1887–90. Saml. til Fyens hist. og top. X, 1890 14 269 273 310 316 318 324 354 (uddrag af landstingets skøde- og pantebøger). Kancelliets brevbøger 1627–45, 1929–68. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermodernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959–75.

Lit. Uddrag af biskop Jens Bircherods hist.-biogr. dagbøger, ved Chr. Molbech, 1846 60 67. Danske mag. 3.r. IV, 1854 (Christen Skeels dagbøger) fl.st. A. K. Damgaard i Saml. til Fyens hist. og top. IV, 1867 228 230. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I, 1879 258 302 XCIV. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894 (fot. optr. 1969) 106 120 127 214 247 295 301 355 363f 443. Åke Lindqvist: Politiska forbindelser melian Sverige och Danm., Lund 1944. Aage Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973.

Papirer i Landsark. for Fyn, Odense.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig