Niels Trolle, 20.12.1599-20.9.1667, rigsråd, statholder i Norge. Født på Lundenæs, død i Kbh., begravet i Roskilde domk. T. kom som 12-årig på Herlufsholm som han forlod 1613. De følgende år opholdt han sig i Leipzig. Efter hjemkomsten 1615 var han først i huset hos kansler Chr. Friis til Borreby og derefter hos Jesper Brochmand. Siden studerede han i Giessen (imm.1617) og efter et besøg i hjemlandet fortsattes udenlandsrejsen, 1618 var han i Wittenberg og Heidelberg, 1619 i Strasbourg, året efter i Geneve og Bourges, hvorefter han tog til Italien (Rom og Padova 1621). Via Frankrig (Paris 1622) og England vendte han hjem 1623. 1623-25 var han hofjunker og var med Christian IV i Tyskland under kejserkrigen. 1628 blev han ritmester for det sjællandske kompagni, 1634 lensmand i Kbh. og 1641 på Roskildegård. 1638 var han deputeret for den sjællandske adel på stændermødet i Odense og s.å. valgtes han sammen med Christen Skeel (1603-59) til landkommissær for Sjælland. 1639 fik han sæde i admiralitetsretten. 1644 blev han general-proviantkommissær for Sjælland, og sammen med Christen Skeel organiserede han Sjællands forsvar. 1645 blev han rigsråd og udnævntes samtidig til rigsviceadmiral. Han søgte uden held at undslå sig for denne stilling som han heller ingen forudsætninger havde for. Juni 1645 fik han kommandoen over den eskadre der skulle undsætte Bornholm. Han måtte dog intet hasardere, og uden at have udrettet noget vendte eskadren hjem en måned senere. Han deltog i ratifikationen af Brömsebrofreden. Nov.s.å. fik han sammen med rigsadmiral Ove Giedde ordre til at sende et skib til Bornholm og arrestere lensmanden, Holger Rosenkrantz, for pligtforsømmelse i forbindelse med overgivelsen af Hammershus til svenskerne. For T. var dette en delikat sag da Rosenkrantz var hans svigerfar, og da han på herredagen i maj 1646 som rigsråd var med til at frifinde svigerfaderen pådrog han sig majestætens vrede da denne mente at han satte familiære hensyn over sin ed til kongen.

1647 blev han medlem af den rigsrådkommission der skulle overveje den finansielle stilling. Aug.1648 ledsagede han Frederik III til hyldingen i Christiania, og ved kroningen i Kbh. 23.1 l.s.å. var han en af de fire rigsråder der bar tronhimmelen over kongen. T. tilhørte sammen med svogrene Otte Krag og Christen Skeel rigsrådets konservative fløj. Han stod stejlt på den gamle forfatning, og standsfordomme blokerede hans forståelse for nødvendige politiske og administrative reformer. På den anden side var han stærkt patriotisk og følte adelskabet som en forpligtelse og vendte sig derfor stærkt mod tendenser hos standsfæller til at ville unddrage sig de byrder forsvarsberedskabet krævede. Personligt ydede han kronen store forstrækninger i varer og penge. Hans retlinede personlighed placerer ham naturligt blandt Corfitz Ulfeldts modstandere. Hans store arbejdskraft og klare forstand udnyttedes i et stort antal kommissioner og udvalg. Alene i 1650 blev han medlem af fire særlig vigtige kommissioner: 1) angående udlæg af krongods til statens kreditorer, 2) undersøgelsen af afregningen med de store statsleverandører siden 1643 (Corfitz Ulfeldts embedsperiode), 3) angående hærreduktionen og endelig 4) en kommission til undersøgelse af søetatens forhold. Formentlig som følge af det overvældende kommissionsarbejde tog han 1651 sin afsked som viceadmiral. 1652 var han en af de kommitterede rigsråder der forhandlede med den nederlandske gesandt Nanning Kayser om en offensiv- og defensivalliance i henhold til traktaten af 1649 i anledning af den hollandskengelske krig. 1653 blev han sammen med Christen Skeel generalkommissær for Sjælland og skulle organisere Sjællands forsvar i henhold til den nye forsvarsordning. Ved rigsrådets indstilling af kandidater til den norske statholderpost efter Hannibal Sehesteds fald fik han et meget stort antal stemmer. Stillingen besattes dog med Gregers Krabbe men efter dennes død 1656 overtog T. posten. Her kom han på en uriaspost under krigen 1657-60 da der var mangel på alt, og i breve til rigshofmesteren beklagede han sig over forholdene, især pengeforlegenheden da han ikke havde andet end sine egne midler og sin egen kredit der ikke strakte til. Chefen for den norske milits Jørgen Bielke angreb hans uvirksomhed, men årsagen hertil lå i de nævnte forhold samt hos den upålidelige generalproviantkommissær Jørgen Løvenklau som han måtte afsætte.

Under det store stændermøde 1660 stod han sammen med Otte Krag som talsmand for rigsrådets konservative fløj. Han var en bestemt modstander af forfatningsændringer, men bøjede af under indtryk af truslen om magtanvendelse, og det blev ham der meddelte understænderne at rigsrådet og adelen tiltrådte arveriget, men han fastholdt at adelens privilegier skulle opretholdes i fuld udstrækning. T. var formentlig blandt ophavsmændene til et forslag om at repræsentanter for understænderne sammen med rigsrådet skulle forhandle om en ny forfatning. T.s hensigt var utvivlsomt at blokere en uindskrænket enevælde, men det nedsatte forfatningsudvalg kørte fast, og resultatet blev at forfatningsspørgsmålet blev overladt til kongens afgørelse. – Efter enevældens indførelse behandledes han meget køligt af hoffet. Hans tidligere uven Løvenklau anklagede ham for pligtforsømmelse under krigen og fik tilsyneladende nogen støtte fra kongen. En højesteretsdom 1661 gav ham ganske vist fuld oprejsning, men samtidig fratog kongen ham den norske statholderpost. Karakteristisk nok beklagede T. sig over at være dømt af en domstol der ikke udelukkende bestod af hans ligemænd. Hermed var han skubbet ud af regeringskredsen og hans politiske rolle i realiteten udspillet selv om han blev medlem af en kommission angående Sorø akademi og 1662 som særlig sagkyndig skulle forhandle med kammerkollegiet om norske skatteforhold. Han blev ikke medlem af nogen af de nye kollegier med undtagelse af højesteret hvor alle gamle rigsråder fik sæde. Hoffets kølighed gav sig også udslag i tilsidesættelser i etikettespørgsmål, et område hvor den gamle aristokrat var yderst følsom. – T. blev med tiden en af landets største godsejere. 1625 takseredes han for 552 tdr. hartkorn, 1638 for 2294 tdr. og 1652 for 3795 tdr. der var fordelt over hele riget omend med tyngdepunktet i Sjælland og Skåne. På Sjælland havde han bl.a. Trolholm, det nuværende Holsteinborg hvis stadig eksisterende hovedbygning han opførte, Ryegård og det 1653 erhvervede Snedinge. På Fyn havde han Krumstrup, i Skåne Skarhult og i Jylland Pallisbjerg. Han havde desuden en gård på Østergade i Kbh. Da denne brændte 1666 erhvervede han en ny på Kgs. Nytorv. Han omkom ved en kørselsulykke 1667 og begravedes i et af ham selv 1644 indrettet kapel i Roskilde domkirkes nordre tårn.

Familie

Forældre: Børge T. til Bråde (død 1610) og Anne Munk (Lange) (1580-1641). Gift 1. gang 23.7.1626 i Odense med Mette Rud, født 10.10.1606 på Mariager kloster, død 25.2.1632 på Skarhult, d. af Corfitz R. (1573-1630) og Birgitte Rosensparre (1586-1647). Gift 2. gang 16.10.1636 med Helle Rosenkrantz, født 27.4.1618 på Halmstad slot, død 22.11.1685, begr. i Näs k., d. af lensmand Holger R. (1586-1647) og Lene Gyldenstierne (1588-1639). – Far til Corfitz T. og Mette T.

Ikonografi

Afbildet på maleriet Rud'ernes dans ca. 1632 (Fr.borg), raderet af Magnus Pedersen. Afbildet på dobbeltportr. med hustruen fra 1640erne (Trollenæs), efter dette kopier af T. (Ljungby og Trolleholm, Skåne). Efter dobbeltportrættet mal. med ændrede dragter 1651 (Fr.borg; Ryegård), efter dette kopi af T. (Gavnø) og af J. J. Bruun, 1741 (Fr.borg). Mal. 1646 (Rosenborg, dep. i Odense bys mus.). Stik af A. Haelwegh ca. 1656-58 efter forlæg af A. Wuchters, efter dette stik af samme efter 1667, samt mal. (Fyns stiftsmus.). Afbildet på mal. af admiralskibe (Gavnø).

Bibliografi

Kilder. Danske saml. 2.r.II, 1872-73 64 76 77 78. Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia IV-VI, 1882-86 (reproudg. 1969-70). Hist. saml. og studier, udg. H. F. Rørdam I, 1891 564-66 (brev). Danske mag. 5.r.V, 1902-04 9 281. Kancelliets brevbøger 1621-45, 1922-68. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Fr. IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I-II, 1959-75.

Lit. Oluf Rosenkrantz: Statua triumphalis memoriæ N. T., 1669. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. II, 1881 150f. H. D. Lind: Kong Kr. IV og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reproudg. 1974). Generalløjtnant Jørgen Bjelkes selvbiogr., udg. J. A. Fridericia, 1890. H. J. Huitfeldt-Kaas i Hist. t. 3, r.V, Kria. 1899 399 o.fl.st. Carl Christiansen: Bidrag til da. statshusholdn.s hist. I, 1908. C. O. Bøggild-Andersen: Statsomvæltn. i 1660, 1936 (2.opl. 1971). Samme: Hannibal Sehested I-II, 1946-70. Højesteret 1661-1961 I-II, 1961.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig