Oluf Mouritsen Krognos, 13.3.1535-25.6.1573, rigsråd. Født på Bollerup i Skåne, død på Clausholm, begravet i Ringsted k. K. var søn af en af sin tids rigeste herremænd. Efter forældrene arvede han gårdene Bollerup, Bregentved, Clausholm og Lerbæk (Vendsyssel). Intet blev sparet for at give ham den bedst mulige opdragelse; til lærer havde han i hjemmet en fra Rostock indforskrevet magister Peter Gilbert. Som ung mand blev han sat til hoftjeneste hos selve kansler Johan Friis (til 1555). Efter nogen tids ophold i udlandet, særlig hos kurfyrsteparret i Sachsen, blev han knyttet til tronfølgeren Frederiks hof på Malmøhus. Sidst i 1558 synes et ægteskab at have været på tale mellem K. og Anne Hardenberg; måske har Anne selv vægret sig, måske har kong Frederik efter sin tronbestigelse 1559 stillet sig hindrende i vejen. 1559 deltog K. i Ditmarskerkrigen. I de følgende år (1560–62) afspejler breve fra hans mor Elline Gøye hans pine ved hoftjenesten og hans befrielse da han beslutter sig til helt at forlade den (jan. 1562). I forbindelse med en tydelig uvilje mod kongen mærker man den rige adelsmands stolte uafhængighedsfølelse, hans glæde over at eje midler nok til at være sin "egen fyrste". Om årsagen til fjendskabet over for kongen tales der kun i dunkle ord. Betegnende nok er fru Ellines breve et af de få steder hvor adelens vrede over den monarkiske lensreform 1562 kommer til udtryk. 1564–66 deltog K. i syvårskrigen. Efter moderens død (1563) møder vi i breve til hans slægtninge, af hvilke han stod mosteren Birgitte Gøye særlig nær, på den ene side en heftig uvilje mod kongen der havde ansvaret for den langvarige krig med dens store pengeofre og gang på gang stillede krav om fremmøde på herredage o.l. så at han derover kom til at forsømme driften af sine godser, på den anden side en ærlig begejstring over enhver dygtig krigerisk indsats, særlig Daniel Rantzaus togt til Östergötland 1567–68, og en varm kærlighed til hans fædrenerige; denne følelse rev ham i den grad med at han i febr. 1568 kunne tænke sig på ny at drage i felten og "vare på Øversten" (Daniel Rantzau) og blive "en ridder som Sankt Jørgen", også i det håb at "få" en af de svenske herrer "ved Hovedet" for af ham at få vederlag for alt det krigen havde kostet ham.

Under fredsforhandlingerne i Stettin var K. marskal for hofsinderne. 1571 blev han lensmand på Helsingborg – ejendommeligt nok hans første forlening af betydning – men følte sig snart besværet af arbejdet. Juni 1572 blev han rigsråd. Forfremmelserne synes ikke at have mildnet hans følelser over for kongen. Umiddelbart efter udnævnelsen til lensmand var han højlig forbitret over at kongen havde frataget Birgitte Gøye hendes forlening Ring kloster som hun brugte som enkesæde. 1571 blev han efter mosterens ønske forstander for Herlufsholm som han måtte forsvare mod godsgriske slægtninge af stifterinden. Efter kongens bryllup med Sophie af Mecklenburg 1572 besluttede K. sig – tilskyndet af Birgitte Gøye og rigsråd Jørgen Rosenkrantz der begge atter var under stærkt pres fra kongens søster kurfyrstinde Anna af Sachsen - efter nogen tøven til at ægte Anne Hardenberg. Efter et halvt års ægteskab døde han af en smitsom sygdom. Han var en vennesæl mand, meget afholdt inden for sin store familie- og vennekreds. Han elskede et lystigt lag og var i hvert fald i de unge år tilbøjelig til at kigge for dybt i glasset. Han var noget af en grandseigneur, også i den forstand at han betænkte fattige og syge; i sit testamente bestemte han at der skulle oprettes hospitaler ved hans sædegårde Bollerup, Bregentved og Clausholm, et ønske som arvingerne næppe har respekteret. Hans enke rejste ham et pragtfuldt gravmæle i Ringsted kirke.

Familie

Forældre: lensmand Mourits Olufsen K. (død 1550) og Elline Gøye (ca. 1510–63). Gift 11.1.1573 i Kbh. (Frue) med Anne Hardenberg, død 1589, d. af Corfitz H. til Skjoldemose på Fyn og Mette Skram (død tidligst 1548).

Ikonografi

Mal. 1561 (Fr.borg), forstørret kopi på dobbeltportræt, formentlig af A. Samfleth, 1577 (sst.); efter dette kopi af A. Helsted. Relief på ligsten (Ringsted k.). Knælende statue på epitafium (sst.).

Bibliografi

Kancelliets brevbøger 1551–75, 1885–98. Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe, udg. G. L. Wad I-II, 1893. Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, udg. Gustav Bang, 1898–99. – C. F. Bricka: Kong Fr. IIs ungdomskærlighed, 1873. Chr. H. Brasch: Gamle ejere af Bregentved, 1873. Poul Colding: Studier i Danm.s politiske hist., 1939.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig