Axel Pedersen Thott, d. 25.1..1447, rigsråd, lensmand. Som væbner nævnes Axel Pedersen Thott måske 1390, sikkert 1394; ridderslaget fik han utvivlsomt ved kroningen i Kalmar 1397. På Sjælland fik han 1413 pant i Grubbe-Ordrup (ved Bramsnæs vig), 1417–21 i Vallø; begge disse gårde måtte han dog dele med andre, og han skrev sig i almindelighed til fædrenearven Härlöv (i Østskåne). Elleholm slot i Blekinge havde han 1410–24 i pant af ærkebispen. Kronlen vides han ikke at have opnået i dronning Margretes levetid; dog nævnes han jævnligt i offentlige anliggender og blev endnu mere fremtrædende under Erik af Pommern. 1415 nævnes han første gang som lensmand på det vigtige slot Varberg som han beholdt til sin død. Snart efter – sandsynligvis 1416, senest 1418 – fik han som foged i Skanør og Falsterbo tilsynet med Skånemarkedet; 1419 nævnes han til Varberg, Falkenberg, Skanør og Falsterbo. Som rigsråd deltog han 1417 i voldgiftsdommen om ejendomsretten til København, 1423 i en sendefærd til kong Sigismund. 1428 omtales han som anfører for en større flådeafdeling der skulle opsnappe hansestædernes handelsskibe. Under Engeibrekts indfald i Halland 1434 og 1436 måtte han prisgive størstedelen af lenet, men holdt stand på Varbergs fæstning; første gang mod aftale med oprørslederen om lige deling af lensindtægterne. I samme periode tog han fremtrædende del i de mange forhandlinger med svenskerne.

Axel Pedersen Thott følte sig nøje knyttet til Erik af Pommern og viste under den tiltagende modsætning mellom denne og det danske rigsråd sin troskab i gerning; således understøttede han kongens bestræbelser til gavn for hertug Bugislav og tiltrådte i modsætning til sin egen søn ikke opsigelsesbrevet, ja fastholdt endog sit standpunkt længe efter Christoffer af Bayerns hyldning som dansk konge. Først under truslen om en belejring af Varberg sendte han i begyndelsen af 1441 kong Erik sit opsigelsesbrev hvori han stærkt påberåbte sig nødvendigheden og kaldte Gud til vidne på at han aldrig havde ønsket nogen anden herre "end Gud og Eder". Skønt han i brevet lovede at afvente undsætning til skt. Hans tog han ikke des mindre straks Varberg i forlening af kong Christoffer; ved forleningsbrevet af 18.1. fik han slottet på livstid og kunne beholde lenet seks år derefter for en af sønnerne.

Yderligere fik Axel Pedersen Thott de to herreder som lå til Falkenberg slot for sin og sønnen Aages livstid, samt endelig Gärds hrd. og byen Vä i Skåne. I sin høje alderdom sad Axel Pedersen Thott endnu fem-seks år på Varberg som Nordhallands ukronede hersker; derfra nåede han at blive vidne til hvorledes de ældste af hans mange og højtbegavede sønner begyndte at bane sig vej til endnu større ære og indflydelse for slægten.

Familie

Forældre: Peder Axelsen Thott (død senest 1376) og Juliane Pedersdatter Grubbe (død tidligst 1376). Gift 1. gang med Cathrine (Margrete?) Krognos, datter af Axel Kjeldsen Krognos (død tidligst 1401) og Cathrine Eriksdatter Puke (død tidligst 1409). Gift 2. gang senest 1415 med Ingeborg, død mellem 18.8.1457 og 26.7.1466, datter af lagmand i Östergötland Ivar Nilsson (begr. 1417) og Margareta Tordsdotter Bonde (død 1401). – Far til Erik Axelsen Thott, Iver Axelsen Thott, Oluf Axelsen Thott, Peder Axelsen Thott, Philippus Axelsen Thott og Aage Axelsen Thott.

Bibliografi

P. v. Möller: Bidrag till Hallands hist. I, Lund 1874 101–09. Kr. Erslev: Erik af Pommern, 1901 (fot. optr. 1971) 96 120 129 135 233 332 402 411 f. Alexandra Skoglund: De yngre Axelssönernas förbindelser med Sverige, Upps. 1903 8–13. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968. Ingvar Andersson: Skånes hist. II, Sth. 1974. Jens E. Olesen: Rigsråd, kongemagt, union, 1980.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig