Bo Falk

Bo Falk, f. ca. 1350, rigsråd. Synes at have levet endnu 22.9.1366. Navnet B. F. bares i tiden omkring 1330 af to personer som ikke med sikkerhed kan adskilles. Den ene er ovennævnte F. der senere skrev sig til Vallø som han arvede efter faderen; den anden der er mindre kendt må være død senest 1338 i hvilket år hans enke forekommer. Ved Ludvig Albertsens overgivelse af Hammershus 1325 nævnes blandt de kongelige forlovere en væbner B. F. Fra forliget af 1337 mellem grev Gerhard og biskop Tyge af Børglum undtoges Eskil Krage og F. som hovedmændene for den uret der var overgået bispen (navnlig ved hans fængsling 1330); her synes det at være far og søn. Derimod er det næppe den samme F. der i det bekendte forlig i Kiel 1332 nævnes blandt grev Gerhards tilhængere mens Eskil Krage anføres blandt kongens. Endelig forekommer i årene 1333-34 et par gange en B.F. – uvist hvilken af de to – blandt junker Ottos nærmeste omgivelser. Fra 1338 bortfalder altså tvivlsspørgsmålet; den F. vi herefter har med at gøre optræder bestandig som en tro tilhænger af Valdemar Atterdag. 1343 var han med sin bror Peder forlover ved fredsslutningen i Helsingborg og en af de 24 mænd blandt hvilke udsendinge skulle vælges til det aftalte møde med svenskerne; s.å. blev han imidlertid fanget af holstenerne i den uheldige træfning ved Fladså mølle. Fangenskabet blev dog ikke langvarigt; n.å. var han nemlig til stede ved forliget i Sønderborg. Endnu 1346 var han kun væbner, 1350 derimod ridder; s.å. fulgte han kongen til Tyskland og medbeseglede i Lübeck forbundet med de mecklenburgske hertuger. 1352 var han medlem af det statholderskab som under kong Valdemars fraværelse i Tyskland på kongens vegne udskrev skat. 1356 nævnes han som anfører for en del i Sjælland samlede krigsfolk; s.å. toges han til fange under en sendefærd til Sverige. 1360 deltog han i danehoffet i Kalundborg; senere s.å. nævnes han blandt de voldgiftsmænd der skulle skille trætten mellem kong Valdemar og kong Magnus af Sverige. -Erik Arup har fremsat den hypotese at F. skulle være forfatteren til den såkaldte yngre sjællandske krønike. Denne fantasifulde teori er dog ikke holdbar.