Hans Barnekow

Hans Barnekow, d. 9.2.1559, rigsråd, lensmand. Død i Kolding, begravet i Skt. Knuds k. i Odense. Slægten B. havde gennem flere generationer haft Roskilde bispestols gods på Rügen, Ralswik og Strey i forlening. Johan Friis' ophold hos B. i Greifswald da han 1534 var sluppet bort fra Kbh. viser også slægtens tilknytning til Danmark. Da de pommerske hertuger 1535 beslaglagde godserne stod slægten B. fuldt og helt på dansk side. B.s far fik således 1539 sin arveforlening (af 1536) fornyet af Christian III, og efter hans død forlenedes sønnen 1541 med Ralswik og Strey der endelig efter overenskomst 1543 (ved Johan Friis) tilbagegaves af de pommerske hertuger. Allerede fra 1536 havde broderen Jørgen B. været Christian IIIs hofsinde, og fra nu af knyttedes også B. nær til kong Christian, der fra 1546 kalder ham "vor mand og råd". Han var en vellærd mand, havde 1512 studeret i Greifswald, 1529 i Wittenberg. Regeringen benyttede ham meget i forhandlinger med udlandet, således 1545–46 ved det schmalkaldiske forbunds forhandlinger; 1548 varetog han kongens forretninger på Kieleromslaget. 1545 gav Christian III B. ventebrev på Bosjö kloster i Skåne efter Torben Billes død; han måtte beholde det for livstid mod at forpligte sig til at lade sig bruge i kongens tjeneste til enhver tid og til at bosætte sig i Danmark. 1553 tiltrådte han Bosjö kloster og var da forlængst kommet i besiddelse af andre len. 1546 fik han Højstrup som pantelen, og året efter købte han af kronen det inddragne bispelen Eliinge i Merløse hrd. B. kaldte hovedgården Birkholm, et navn den beholdt indtil oprettelsen af stamhuset Løvenborg 1766. Omtrent samtidigt afkøbte B. Hans Billes sønner deres del af hovedgården Egede, Fakse hrd. 13.12.1547 blev han naturaliseret mod forpligtelse til at ægte en dansk adelsdame hvilket skete 1550 gennem ægteskabet med en af Peder Oxes søstre. Det skyldes måske Peder Oxes indflydelse at han 1552 blev stiftslensmand i Roskilde. 1555 betroedes det ham sammen med Erik Bølle at oppebære den skat der da bevilgedes til bygningsbehov. Men da Peder Oxes nedgangstid begyndte hørte B. til de første der ramtes. I foråret 1557 måtte han afgive Roskildegård til Herluf Trolle, og samtidig måtte han og Erik Bølle aflevere restbeløbet af skatten til Herluf Trolle og Peder Bille til videre forvaltning. B.s stilling synes i øvrigt urokket.