Johan Olufsen Bjørn, d. ca. 1414, rigsråd, lensmand. B., der tidligst nævnes 1377, kaldes i sin ungdom, og indtil han 1396 el. 1397 blev ridder, altid Henneke Olufsen, men efter den tid bestandig Johan Olufsen. 1387–88 forekommer han som høvedsmand på Nyborg slot, og allerede 1387 synes han at være medlem af rigsrådet. Han medvirkede ved en række vigtige statsakter som forliget på Lindholm 1395, og Erik af Pommerns kongekroning 1397. Langt hyppigere end i de politiske dokumenter træffes dog hans navn i de fra datiden bevarede samlinger af skøder og pantebreve. På Sjælland ejede han bl.a. Søholm, Skullerupholm, Havegård, Egemarke og andel i Hørsholm, på Fyn Lykkesholm, Jersore samt flere nu forsvundne hovedgårde. En stor del af dette gods giftede han sig til, andet købte han; Lykkesholm skænkede dronning Margrete ham. Hans to døtre Eline (Helene), gift med Sten Basse af Tybjerg, og Hille, gift med Axel Andersen Mule af Kærstrup, medbragte således en betydelig medgift.

Familie

Forældre: Oluf Bjørnsen B. (død 1381) og Hille, -før 22.3.1380 med Ingeborg Grubbe, som vart 25.11.1411 (gift 1. gang med Erik Nielsen Saltensee, der levede endnu 1378). d. af Peder G. (levede endnu 1378) og Ingeborg Saxesdatter Uldsax (død før 1397). – Bror til Bjørn Olufsen B.

Bibliografi

E. Ulsig: Dsk. adelsgodser i middelalderen, 1968 159 163–66 316. Arkiv i Rigsark.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig