Jørgen Brahe, 22.5.1585-12.2.1661, rigsråd. Født på Halsted kloster, død på Hvedholm, begravet i Horne k. B. opdroges først hos sin fadder Sophie Gyldenstierne, abbedisse i Maribo kloster. 1596 kom han i skole i Sorø, senere i Malmø. 1599–1604 foretog han med Johannes Isacius Pontanus som hofmester en stor udenlandsrejse hvorunder han var indskrevet ved universiteterne i Strasbourg (1600), Basel (1600), Herborn (1600), Geneve (1601), Orléans (imm. 4.1.1603) og Siena (1603). 1605–14 var han hofjunker. 1605 ledsagede han Chr. IV til Braunschweig og 1606 til England. Han deltog i Kalmarkrigen som fændrik og såredes ved Kalmar 1611. Jan. 1612 deltog han i Gert Rantzaus og Anders Billes indfald i Småland. 1614 blev han lensmand på Rugård som han 1616 ombyttede med Sæbygård. 1617 fik han Hagenskov len som han beholdt til sin død; fra sept. 1660 havde han det frit og kvit. 1624 blev han ritmester ved den fynske rostjeneste. 1627 forestod han som generalkrigskommissær forvaltningen af Chr.IVs krigskasse i Tyskland. 1627–28 var han sammen med Christian (Christen) Thomesen Sehested gesandt i England og Frankrig hvor de på Chr. IVs vegne uden resultat søgte at mægle mellem de to stormagter. 1644 blev han i en alder af næsten 60 år rigsråd.

Ved køb og arv erhvervede han en betydelig godsrigdom. I Skåne havde han Knutstorp og i Jylland Engelsholm og Bratskov. Hans hovedbesiddelser lå dog i det sydøstlige Fyn hvor han bl.a. ejede Hvedholm, Bisbo (det senere Brahesborg), Barløsegård, Fjellebro og Østrupgård. 1638 takseredes han til henved 3.200 tdr. hartkorn. Han havde patronatsret til mange af kirkerne og sørgede gavmildt for inventar, ligesom han stiftede legater ved skolerne i Assens og Odense og oprettede hospitaler i Horne og Garntofte. – Hans dobbeltstilling som storgodsejer og lensmand sikrede ham efterhånden en sådan indflydelse på øen at han ikke med urette benævntes "den lille konge på Fyn". Det var et naturligt udtryk for hans position hos den fynske adel at han 1638–42 var den ene af de to fynske landkommissærer. Han vågede meget nøje over adelens rettigheder og anskuede politiske spørgsmål i højere grad ud fra en lokal end en central synsvinkel. Det betød ingen ændring heri at han 1644 blev rigsråd. Tværtimod støttede han som sådan landkommissærernes decentraliseringspolitik i årene efter Torstenssonkrigen. 1645 modsatte han sig den kopskat rigsrådet i øvrigt havde bevilget som stridende mod adelens privilegier. Ligeledes arbejdede han for en hærreduktion og en begrænsning af de såkaldt godvillige kontributioner til forsvaret der efterhånden havde gjort adelens skattefrihed illusorisk. Hans forsvarspolitiske synspunkter og partikularistiske holdning bragte ham i modsætning til rigsrådskolleger fra andre landsdele og navnlig til rigsmarsk Anders Bille og kongen. 1653 lykkedes det ham og andre fynske rigsråder at gennemtrumfe at Fyn blev holdt uden for den af rigsrådet gennemførte hærordning. Først 1654 fik Fyn sin egen ordning der betød en svækkelse af den hærreform der var 1653-ordningens sigte. På stændermødet i Odense febr. 1657 advarede han mod det påtænkte fredsbrud og nægtede i april s. å. at underskrive krigserklæringen til Sverige. Ved Karl Gustavs erobring af Fyn blev han taget til fange, løslodes mod æresord, men førtes ved det nye krigsudbrud august 1658 til Odense som fange og udveksledes først 1660. Han var da stærkt svækket og sygdom hindrede ham i at deltage i stændermødet efteråret 1660 hvis udfald han må have set med sorg. Som rigsråd anvendtes B. lejlighedsvis i diplomatisk tjeneste, og 1649 blev han medlem af den kommission der blev nedsat med henblik på at løse problemerne omkring udlæg af krongods til statskreditorerne.

Familie

Forældre: rigsråd Steen B. (1547–1620) og Birgitte Rosenkrantz (1555–88). Gift 27.8.1615 i Århus med Anne Gyldenstierne, født 18.12.1596 på Malmøhus, død 14.6.1677 på Hvedholm, d. af Preben G. (1548–1616) og Mette Eriksdatter Hardenberg (1569–1629). – Far til Preben B. (1627–1708) og Steen B. (1623–77). Bror til Otte B. (1578–1651).

Ikonografi

Mal. formentlig af Remmert Petersen, 1634 (Gavnø). To dobbeltportr. med hustruen; typen fra det ene gengivet i mal. (Odense kloster) og stik af Haelwegh ca. 1661, kopieret 1753 af J. Haas efter tegn. af P. Cramer. Tegn. af C. Bayer, 1889.

Bibliografi

Aktstykker til Danm.s indre forhold, udg. Fyns stifts lit.selskab, II, 1845 130–43 145. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Chr. IVs tid, udg. Kr. Erslev, II–III. 1887–90. Aktstykker og oplysn. til rigsrådets og stændermødernes hist. i Frederik IIIs tid, udg. C. Rise Hansen I–II, 1959–75. – Danm.s adels årbog 1950 II 21f. Laurids Jacobsen Hindsholm: Ligprædiken over J. B., 1661. Aa. Fasmer Blomberg: Fåborg bys hist. I, 1956. Sv. Larsen: Studier over det fynske rådsaristokrati i det 17. årh. I–II. 1965. Henry Bruun i ale, Hist.t. for Skåneland, 1969 nr. 3 9–25. Aa. Fasmer Blomberg: Fyns vilkår under svenskekrigene, 1973. – Dagbogsopt. og oversættelser af latinske prædikener i Landsark. for Fyn. L. S. Vedel Simonsen: Bidrag til J. B.s levnetsbeskr., med brudstykker af egenhændige dagbøger 1625-56, 1845.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig