Jørgen Seefeld, 7.3.1594-28.2.1662, rigsråd, bogsamler. Født på Refsnæs, død i Kbh., begravet i Blenstrup k. S. gik først i Viborg skole, blev derpå af sin far sendt til udlandet og studerede 1610–13 i Leipzig og 1613–15 i Wittenberg hvorefter han besøgte Strasbourg, Frankrig, England og Holland (1615–18). 1619–21 gjorde han tjeneste i den kur-sachsiske hær. 1622–27 var han sekretær i danske kancelli; som sådan overdroges det ham 1624 at fængsle i Malmø hovedmanden for den katolske propaganda i Danmark, Jesuiten Arnold Wyswyller der tilmed var beskyldt for forskellige forbrydelser, og 1626 blev der betroet ham en sendelse til Gustav Adolf i Preussen. 1627 gjorde han en tid tjeneste ved Christian IVs hær i Tyskland og var derefter 1627–29 krigs-kommissær på Samsø. 1630 blev han landsdommer i Sjælland med Ringsted kloster som embedslen. Denne stilling havde han til sin død. Maj 1640 blev han medlem af rigsrådet. 1641 var han med i forhandlingerne med nederlænderne i Stade. 1642 blev han medlem af en kommission til afgørelse af digestridigheder med hertugen af Gottorp og 1645 en af de danske forhandlere i Brömsebro. Han hørte til Corfitz Ulfeldts modstandere og blev medlem af undersøgelseskommissionen angående leverancerne til Bremerholm 1652, men spillede ingen større politisk rolle. Under Kbh.s belejring opholdt han sig i byen og var med til at åbne Ulfeldts brevskabe 1659; n.å. under det store stændermøde var han svagelig. Embedet som rigskansler, som han midlertidigt havde overtaget en del af 1646, blev muligvis tilbudt ham november 1660; men hans deltagelse i den nye regering kom dog til at indskrænke sig til at han blev medlem af højesteret og af den første lovkommission 1661. S. var i mange henseender en ejendommelig mand. Hans humoristiske sans omtales i beretninger og fremgår levende af hans breve; ved siden af var han kvindehader og ville kun have mandfolk til sin opvartning i sit store hus og forblev altid ugift. Han var som dommer en mand af udpræget retsindighed og den største upartiskhed og tillige i sine politiske og sociale anskuelser frisindet med det nævnte forbehold og havde et åbent blik for adelens svagheder. Vel opsatte han sammen med sine adelige fæller i lovkommissionen en klage over at de var i mindretal, men samtidig afgav han, vistnok i anledning af overvejelsen om adelens privilegier, en erklæring over forskellige spørgsmål vedrørende standens stilling hvor han kritiserede dens slette opdragelse og uddannelse og dens misbrug af sine særrettigheder og anbefalede såvel ægteskaber mellem adelige og borgerlige og ret for ikke-adelige til at pante og købe adeligt gods, frigivelse af øksnehandelen som også større friheder i visse henseender for bønderne – thi "naar Nærestanden er ødelagt, saa er baade Lære- og Værgestanden ogsaa ruineret". Mest karakteristisk for ham var dog hans litterære og bibliofile interesse. Hans store bogsamling (vistnok over 26 000 bind) havde sin plads på Ringsted kloster. Alle videnskaber var repræsenterede, og en stor mængde sjældenheder fandtes både af bøger og håndskrifter af pergament og papir. S. havde forskellige bibliotekarer til at styre samlingen og åbnede inden- og udenlandske lærde adgang til dens benyttelse. Umiddelbart før Roskildefreden fik Corfitz Ulfeldt, S.s gamle fjende, Karl X Gustav, der stod som sejrherre i Sjælland, til at skænke sig biblioteket, og medens S. på sin konges ordre havde begivet sig til Kbh. lod Ulfeldt den største del af det føre til sin gård Bavelse og derfra senere til Malmø. Forgæves gjorde den danske regering forestillinger, og forgæves søgte S. senere en mindelig ordning af sagen. Biblioteket var og blev for den allerstørste dels vedkommende tabt, ikke alene for S., men også for Danmark thi den svenske regering lod det senere konfiskere fra Ulfeldt og føre til Stockholm hvor det meste af det vistnok brændte ved slotsbranden 1697. Enkelte håndskrifter fra samlingen er dog endnu i svensk eje, bl.a. en del islandske og oldnorske og håndskrifter af danske landskabslove. I Det kgl. bibliotek i Kbh. findes nogle samlinger af afskrifter af stadsretter, privilegier o.a. aktstykker, en skildring på dansk af Frederik II's historie, nogle optegnelser til Christian IV's og Frederik III's historie m.m. som stammer fra S.s bibliotek og delvis er skrevet med hans egen hånd – alt vidnesbyrd om hans stærke fædrelandshistoriske interesse.

Biblioteket havde kostet S. mange penge (han angav selv: over 50 000 rdl.), og hans godser -bl.a. Næsholm (Helium hrd.), Lykkegård (sst.) og Helminggård (Års hrd.) – led ved krigen. Således gik det efterhånden i høj grad økonomisk tilbage for ham; han måtte sælge en del af sit arvegods og stifte stor gæld. Ved sin død skyldte han sin husvært i Kbh. betydelige summer for leje og underhold.

Familie

Forældre: Christoffer Lauridsen S. til Refsnæs (1543–1612) og Else Nielsdatter Benderup til Kvottrup (død senest 1642). Ugift.

Ikonografi

Stik fra slutningen af 1650erne af A. Haelwegh efter forlæg af Abraham Wuchters. Stik 1746 og efter dette 1778. Afbildet på Heinrich Hansens mal., 1880, af arvehyldingen 1660.

Bibliografi

E. C. Werlauff i Hist. t. 2.r.Vl, 1855 204–45 557. H. F. Rørdam: Klavs Christoffersen Lyskanders levned, 1868. J. V. Christensen i Årbog for hist. samf. for Sorø amt II, 1913 17–20. Laur. Hansen sst. 1964 49–60. Pers. hist. t. 6.r.IV, 1913 232–43 (S.s optegn.). M. Macke-prang sst. 7.r.III, 1919 56f. William Christensen sst. 9.r.II, 1929 20–25. Samme i Festskr. til Kr. Erslev, 1927 329f. O. Walde: Storhetstidens litterära krigsbyten II, Upps. 1920. Alfr. Krarup: Kat. over univ.bibl.s håndskr. II, 1935 222. Laur. Nielsen: Danske privatbibl. gennem tiderne I, 1946 82–96. Sv. Ellehøj i Højesteret 1661–1961 I, 1961.-Papirer i Kgl. bibl.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig