Morten Jensen Gyrstinge, Morten Jensen, 1379-.ca. 1447, levede endnu 15.6.1446, men var død 15.11.1447, rigsråd, lensmand. Begravet i Roskilde domk. G. tilhørte en af de utallige navnløse, sjællandske lavadelsslægter, men gennem faderens mangeårige bestriden af det vigtige landsdommerembede på Sjælland og hans tilgiftede gods var slægten kravlet et godt stykke op ad den sociale rangstige. I øvrigt er faderen den eneste person der anvender tilnavnet. Måske kan det opfattes som et tidligt eksempel på at folk i offentlige hverv benytter et stednavn de har tilknytning til som slægtsnavn. Af G.s brødre blev navne Jensen biskop, først i Vasterås, senere i Odense, mens Anders Jensen en kort årrække var landsdommer. Af G.s sønner blev Oluf Mortensen landsdommer i Jylland og rigsråd, og Folmer Mortensen lensmand. – G. synes 1398 at have studeret i Prag. Endnu 1408 var han kun væbner, 1411 derimod ridder, 1417 rigsråd. Efter at Flensborg 1411 var kommet i dronning Margretes besiddelse knyttedes G. nøje til denne by som høvedsmand først i selve købstaden, senere også på den stærke borg (Duborg) som Erik af Pommern lod opføre på Mariebjerget tæt uden for Flensborg. Det var en udsat og vigtig post, og det tyder på stor dygtighed hos G. at han blev siddende som lensmand her så længe byen var i dansk besiddelse; de holstenske grever førte ofte klage over ham, borgerne derimod satte pris på ham og optog ham i deres gilder. 1417 blev G. lensmand på Møgeltønder der i alt fald for en tid blev et vigtigt kgl. len, men senere kom tilbage til Ribe bispestol. Størst fortjeneste har han dog indlagt sig ved den tapperhed hvormed han både 1427 og 1431 i forening med sin fætter biskop Gert Gyldenstierne forsvarede Flensborg mod holstenernes angreb. Første gang havde han heldet med sig; anden gang derimod måtte han af mangel på levnedsmidler efter et halvt års forsvar overgive borgen til hertug Adolf (1401-59).

Efter 1431 gjorde G. tjeneste som lensmand på forskellige rigsdanske slotte. 1437 nævnes han som høvedsmand på Koldinghus, 1439 på Kalundborg, 1445 på Ørekrog, n.å. på Ravnsborg. Blandt rigsråderne vedblev han at være en af kong Eriks mest betroede mænd, og i hele tidsrummet ca. 1420-ca. 38 deltog han i næsten alle vigtige forhandlinger med holstenerne, hansestæderne og svenskerne. Da stormændene i Danmark begyndte at vende sig mod kongen synes G. at have holdt sig til denne, og Erik brugte ham som mægler over for de misfornøjede; men da rigsrådet tog de afgørende skridt stod G. sammen med sine standsfæller, og 1440 måtte Flensborgs gamle forsvarer medbesegle den arveforlening på Slesvig der betegnede den fulde opgivelse af Erik af Pommerns kamp. Under Christoffer af Bayerns regering synes G. helt optaget af sine lensmandshverv.

Familie

Forældre: landsdommer i Sjælland Jens G. (død 1419) og Karen Henriksdatter (Neb?). Gift 1. gang med Ellen Lunge, d. af Oluf L. (død ca. 1386) og Anne Pedersdatter Jernskæg. Gift 2. gang med Kirsten Gyldenstierne, d. af Peder Nielsen G. (død tidligst 1409). Skal efter en enkelt kilde også have været gift med en Johanne.

Bibliografi

Diplomatarium Flensborgense, udg. H. C. P. Sejdelin I, 1865. – Danm.s adels årbog XIII, 1896 136. Jørgen Olrik i Sønderjyllands hist. II, 1937-39. Erik Ulsig: Danske adelsgodser i middelalderen, 1968 263f.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig