Peder Bille

Peder Bille, sept..1518-17.3.1580, rigsråd. Født på Ellinge, død i Kbh., begravet i Valløby k. B. fik sin første undervisning i Ring kloster og skal som barn have været svagelig og tungnem. 1529–32 var han i huset hos Oluf Rosenkrantz der senere blev hans svigerfar, siden blev han opdraget hos mormoderen Anne Rud og endelig hos Mogens Gyldenstierne på Malmøhus. 1536–43 fuldendte B. sin opdragelse til adelsmand hos landgreve Philipp af Hessen i hvis tjeneste han deltog i de protestantiske fyrsters felttog mod den katolske hertug Heinrich af Braunschweig 1543. Efter sin hjemvenden til Danmark gjorde B. hoftjeneste og gled derefter ind i lensadministrationen. Allerede 1545 søgte han at få Steinvikholms len i Norge men fra ledende hold havde man udset rigshofmesterens søn til større poster, og fra 1547 til sin død bestred han en række af de vigtigste len i Danmark: Helsingborg 1547–48, Århusgård 1548–54, Holbækgård 1554–55, Tureby 1556–80, Roskilde Clara kloster 1559–61, Roskildegård 1561–66 og endelig Kalundborg 1566–80. 1556 blev B. optaget i rigsrådet. – B. deltog 1558–59 i et dansk gesandtskab til Livland og Rusland der skulle sikre Harrien og Wierlands overgang til Danmark, men det blev dog navnlig den nordiske syvårskrig der bragte ham frem i forreste række. Som arkelimester siden 1559 fulgte B. 1563 den danske hær til Elfsborg, og da Frederik II i sommeren 1564 lod sig overtale til ikke personligt at følge hæren blev B. sammen med sin svoger Steen Rosensparre udnævnt til krigskommissærer. Denne post havde B. gennem krigens mest kritiske periode 1564–66. I krigens senere fase deltog han i forskellige fredsforhandlinger med Sverige og ledede således den danske delegation ved Stettinerkongressen 1570. Også efter 1570 virkede han som diplomat. 1572 deltog han i grænsemødet med Sverige og senere i 1570erne blev han indkaldt til forhandlinger med Hamburg og Hansestæderne.

Syvårskrigen gjorde det klart at B. stod i et særligt tillidsforhold til Frederik II, og at han må henregnes til den gruppe af yngre kongevenlige rigsråder der efterhånden kom til at dominere rigsrådet. Således befalede Frederik II ham i efteråret 1565 at anstille diskrete undersøgelser om forræderi inden for den danske adels rækker, ligesom det var ham og Holger Rosenkrantz der af rigsrådet blev udpeget til at opsøge og formilde kongen da denne i jan. 1570 truede med at abdicere. Den nære tilknytning til hoffet understregedes ved at B. ved kongens bryllup 1572 blev udnævnt til hofmester for den unge dronning Sophie. Da Peder Oxe sidst på året 1566 vendte tilbage til Danmark sluttede han sig, næppe tilfældigt, til den kongevenlige fløj inden for rigsrådet og giftede sig med Steen Rosensparres enke, en søster til B.s hustru. Vi kender meget lidt til B.s karakter, lige så lidt som der er bevaret noget portræt af ham, men hans karriere viser at han har været en smidig fyrstetjener, kapabel inden for en række områder. Hustruen Birgitte Rosenkrantz tog i sin enkestand ophold på Vallø slot hvor hun foretog omfattende byggearbejder. Ligeledes lod hun opføre en anselig korbygning til Valløby kirke og udstyrede kirkens indre med rige træskærerarbejder.