Wulf Blome

Wulf Blome, 28.2.1651-4.5.1735, holstensk statsmand, godsejer og klosterprovst. Født i Rendsborg, død i Preetz, begravet i Probsteierhagen. B. blev 1666 immatrikuleret ved det nystiftede universitet i Kiel og foretog derpå en studierejse i udlandet hvorfra han vendte hjem ved faderens død. Ikke længe efter blev han kgl. jægermester og overførster i hertugdømmernes kgl. del. 1684–89 var han landråd og amtmand i Åbenrå og Løgumkloster. Ved skiftet efter faderen 1684 fik han godserne Hagen og Campener Mühle samt 9.800 rdl. i rede penge. Ved klog husholdning og lånevirksomhed (blandt hans debitorer var Christian V) øgede han efterhånden fædrenearven meget betydeligt, bl.a. med godserne Behrenfleth i Krempermarsken som han erhvervede 1690 for 70.000 rdl. af den afdøde generalpostmester Povl Klingenbergs konkursbo, og Doberstorf (1731) og et hus i Kiel. Han var 1689–96 kongelig forhandler i stridighederne med Gottorp, men hans hovedbetydning som statsmand ligger på den indre forvaltnings område hvor han virkede i nøje samarbejde og venskab med Chr. G. v. Breitenau. Han var et virksomt medlem af Frederik IVs skatterevisions-kommissioner og deltog i flere andre betydningsfulde hverv af finansiel og forvaltnings- og hærorganisatorisk natur. Inddelingen af de adelige godser i Holsten i fire distrikter (1713) skyldtes hans initiativ. Straks efter Frederik IVs tronbestigelse (1699) var han blevet gehejmeråd, dog uden sæde i konseillet. 1701 valgtes han til provst for det adelige frøkenkloster Preetz; en tid var han desuden oldermand for det ældre brandgilde i Kiel. – B. var som godsejer og administrator en helstøbt personlighed og en smuk repræsentant for sin stands bedste og solideste egenskaber; bundende fast og sikkert i det gamle viste han et åbent sind for det nye. Han samlede betydelige materialer til sin slægts historie og holdt hånden over klosterfrøkenernes latinske korsange samtidig med at han lod Shakespeares Hamlet opføre på plattysk i Preetz. I en række tilfælde støttede han nye medlemmers optagelse i ridderskabet. Som medlem af domskommissionen over den for delagtighed i mordet på sin bror anklagede grev Wilh. Adolf Rantzau (1725) modsatte han sig anvendelse af tortur.