Peder Herschend, 2.10.1881-27.12.1963, stiftamtmand. Født i Horsens, død i Vejle, begravet sst. Efter at have taget studentereksamen 1899 i Horsens og juridisk embedseksamen 1905 fik H. i en årrække sit virke i ministerierne, først i indenrigsministeriet og derpå handelsministeriet hvor han 1917 blev udnævnt til kontorchef under de vanskelige forhold fremkaldt af den første verdenskrig og de problemer denne medførte for dansk erhvervsliv. 1921 blev H. udnævnt til stiftamtmand over Ribe stift og amtmand over Ribe amt indtil han 1937 blev udnævnt til amtmand over Vejle amt. Den tyske besættelse af Danmark 1940 kom til at gribe afgørende ind i H.s embedskarriere og forlene hans stilling med en opgave og et ansvar langt ud over det sædvanlige for en amtmand. Allerede 1940–43 var det i danske regeringsforhandlinger og i dansktyske forhandlinger på tale at forberede en undtagelseslovgivning for det tilfælde at det fx kom til invasion og adskillelse mellem landsdelene, og allerede 1940 var det i regeringen besluttet at udpege H. som den person der i givet fald og midlertidigt skulle overtage centraladministrationens beføjelser i Jylland med bemyndigelse til i nødsfald at kunne varetage de nødvendigste regeringsforretninger. En situation analog med disse forudsætninger opstod i nov. 1943 da det tyske militære hovedkvarter efter en førerordre om militært alarmberedskab i Jylland blev forlagt til Silkeborg under general von Hannekens kommando, og da man fra tysk side begyndte et betydeligt fæstningsbyggeri i Jylland, især langs den jyske vestkyst. Fra tysk side stillede man da krav om at der blev sendt en repræsentant for centraladministrationen til Silkeborg for med udstrakte fuldmagter at være von Hanneken behjælpelig mht. alle opgaver i forbindelse med den øgede tyske militære aktivitet. Departementschefstyret opfordrede i denne situation H. til at påtage sig hvervet som centraladministrationens stedlige repræsentant ved det tyske hovedkvarter, ikke som krævet for at yde det tyske hovedkvarter bistand, men som forhandlende mellemled mellem den tyske værnemagt og de lokale jyske myndigheder. Opgaven i den spændte situation blev den at være befolkning og lokale myndigheder til gavn, at søge tyske krav bortforhandlet eller begrænset og i konfliktsituationer at være forsvarer for danske interesser. I principielle spørgsmål kunne afgørelser henvises til forhandling i Kbh. Til dette arbejde fik H. tildelt en mindre stab af sagkyndige rådgivere. H. påtog sig uden tøven dette vanskelige hverv, og han kom uimponeret af den tyske general og dennes bryske optræden til at yde en dygtig og stædig indsats i en lang række sager og episoder. Under hans korrekte, men selvbevidste ledelse blev Silkeborgkontoret netop det værn mod tyske overgreb som det under de givne forhold var muligt at etablere. Fra første færd formåede H. at sætte sig i respekt hos sine tyske modstandere og at vinde tillid i den jyske befolkning.

Familie

Forældre: overretssagfører Carl Henrik Emil H. (1845– 1912) og Margrethe Schlegel (1856–1923). Gift 5.8.1909 i Odense (Skt. Knuds) med Ellen Hansen, født 1.11.1885 i Odense (Skt. Knuds), død 16.7.1975 i Vejle, d. af købmand Carl Ludvig Julius H. (1854–1908) og Alma Eleonora Marie Baumgarten (1859–1943).

Udnævnelser

R. 1917. DM. 1926. K.2 1931. K.1 1946. S.K. 1951.

Ikonografi

Mal. af Jul. Paulsen, 1931 (Ribe rådhus). Mal. af Aug. Tørsleff, 1953 (Den Kellerske anstalt, Brejninge) og 1958 (Vejle amtsgård). Foto.

Bibliografi

Jørgen Hæstrup:... til landets bedste – I, 1966 (kap. 8). – Papirer i Rigsark. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig