Viggo Haarløv

Viggo Haarløv, Viggo Rothe Haarløv,  21.8.1872-11.5.1931, stiftamtmand. Født i Roskilde, død i Haderslev, begravet på Frbg. H. blev student fra Metropolitanskolen 1890 og cand.jur. 1895. Han ansattes i indenrigsministeriet 1896, blev fuldmægtig og ekspeditionssekretær 1909 og viste tidligt administrativ dygtighed og interesse for socialt og filantropisk arbejde. Sammen med departementschef A. Krieger udgav han 1906 Lov af 9. April 1891 om det offentlige Fattigvæsen med Bemærkninger. Han var sekretær for arbejdsrådet 1902–15, for Kbh.s understøttelsesforening 1902–09 og for den internationale velgørenhedskongres i Kbh. 1910. Kun 43 år gammel blev han 1915 amtmand over Ringkøbing amt. Allerede som embedsmand i indenrigsministeriet havde han deltaget i arbejdet med de reguleringsordninger første verdenskrig medførte, bl.a. kornordningen. Som amtmand viste han stor evne til at gennemføre disse ordninger hvis mange indgreb i landbrugets erhvervsfrihed i og for sig var vestjyderne imod. -1920 blev H. sat i spidsen for det danske styre i det genvundne Nordslesvig. 1.5. udnævntes han til administrator for de sønderjyske landsdele og konstitueredes som stiftamtmand for hele området og som amtmand over Haderslev amt. Som administrator måtte han udstede anordninger sammen med den internationale kommission der overvågede afstemninger og administration til Danmarks overtagelse af Nordslesvig, og som den danske regerings stedlige repræsentant måtte han føre mange forhandlinger med de tyske grænsemyndigheder og forberede indførelse af dansk forvaltning. 30.11.1920 var hans arbejde som administrator til ende. Han blev nu amtmand over Haderslev amt og fra 1.4.1923 stiftamtmand over Haderslev stift der oprettedes ved regulering af de kirkelige grænser mellem Nordslesvig og Ribe og Århus stifter. Han blev endvidere formand for Haderslev amts jernbaner der efterhånden afvikledes og for kommissionen der forestod den store afvanding af Haderslev og Tønder amter. Til udvalget for mindesmærket i Marselisborg mindepark for faldne danske i første verdenskrig fremskaffede han oplysninger om 3000 faldne dansksindede nordslesvigere. Med dygtighed tog han sig af sit embedes forskellige sider, ikke mindst skolevæsenet. For kirken i hvis økonomiske sagers ledelse han som stiftamtmand havde del nærede han varm interesse. Dansk styre kunne næppe i overgangsårene efter genforeningen have fået en bedre førstemand. Han havde en usædvanlig evne til at lede en forhandling og få sagerne til at glide. Mange fandt ham for imødekommende. Men i nært samarbejde med ham kunne man opdage at hans lyse og harmoniske natur der gjorde samværet med ham festligt og udfoldede sig i et smukt familieliv var forbundet med en dyb overbevisning. Han stræbte efter retfærdighed, vis på at den ikke faldt sammen med blot en enkelt parts interesse, men at også de andre havde deres ret. Hvor han fandt dette hensyn krænket kunne denne fredens mand optræde med modig kamplyst. Ved hans død viste det sig hvor afholdt han var af høj og lav; også fra tysk side ydedes der hans upartiskhed og hensynsfuldhed uforbeholden anerkendelse. – En søn af H. var Tyge H., 1910–79, amtmand over Tønder amt 1960–72, formand for den dansk-tyske grænse-vandløbskommission 1972–75, og stiftamtmand over Fyn 1975–79. Andre sønner er lektor i klassisk filologi ved Aurehøj gymnasium Henrik H., f. 6.7.1915, og professor i zoologi ved Landbohøjskolen Niels H., f. 2.8.1919. – Kammerherre 1920.