Frederik Raben-Levetzau, Frederik Christopher Otto Raben-Levetzau, 27.5.1850-5.5.1933, lensgreve, udenrigsminister. Født på Lekkende ved Præstø, død på Ålholm, begravet i Kettinge. R.-L. blev student, privat dimitteret, 1870, cand. polit. og volontør i udenrigsministeriet 1877, var attaché i Paris 1877-78, i Wien 1879-81 og virkede 1900 som generalkommissær for den danske deltagelse i verdensudstillingen i Paris. Ved dannelsen af regeringen J. C. Christensen 14.1.1905 blev R.-L. udenrigsminister. Han ansås almindeligvis for højremand, men havde ikke gjort sig gældende politisk. Hans kortvarige arbejde i diplomatiet lå 20 år tilbage. Hvad der var J. C. Christensens motiv til at vælge ham er ukendt. Muligvis var det ønsket om at imødekomme de frikonservative og muligvis har R.-L.s familiære forbindelser i Berlin spillet ind. Mellem hans morfar general C. v. Krogh og den tyske rigskansler Bernhard v. Billows far, dansk forbunds-gesandt i Frankfurt til 1862 B. Bülow, havde bestået et venskab som var videreført i familien. R.-L. havde kendt Bernhard v. Bülow fra barndommen. Dertil kom at hans svigermor i sit andet ægteskab var gift med den danske gesandt i Berlin J. Hegermann-Lindencrone. Efter den magtforskydning der var sket med Ruslands nederlag mod Japan 1904-05 og Tysklands maritime oprustning ønskede J. C. Christensen at få forholdet mellem Danmark og Tyskland under en europæisk krig klarlagt. R.-L. var enig med J. C. Christensen om at Danmark under disse ændrede magtforhold måtte nærme sig Tyskland og blev som den eneste af ministrene orienteret om kaptajn L. C. F. Lütkens af J. C. Christensen billigede forhandlinger med tyske generalstabs-officerer. R.-L. førte synspunkterne frem i Berlin nov. 1906 da han ledsagede Frederik VIII på hans tiltrædelsesbesøg hos den tyske kejser. Ifølge statssekretær v. Tschirschkys referat sagde R.-L. til ham at i tilfælde af krig kunne Danmarks stilling kun være ved Tysklands side. Da dette referat blev offentliggjort 1926 i den tyske dokumentsamling om forhistorien til første verdenskrig bestred R.-L. referatets rigtighed. Han havde ikke talt om tilslutning, men om "at stå i et godt forhold" til Tyskland. Troels Fink mener at dette dementi snarere genspejler en modereret opfattelse hos R.-L. efter besøg i England 1907. Det afspejledes i den betydning han tillagde Nordsø- og Østersøkonventionerne af 23.4. 1908 som erklærede Østersøen for åbent hav. Han havde således distanceret sig fra de vidtgående planer som Lütken arbejdede med og som i øvrigt ikke vandt tilslutning i den tyske generalstab. En forbedring i forholdet mellem Danmark og Tyskland opnåedes med konventionen 1907 om de nordslesvigske optanters stilling, og R.-L. fik også gennemført loven 1908 om nyorganisering af udenrigsministeriet og udbygning af konsulatstjenesten, forberedt i en kommission med ham som formand. Under den norsk-svenske strid om unionsopløsningen 1905 formidlede han baron F. Wedel Jarlsbergs henvendelse til prins Carl (Haakon VII) om overtagelse af den norske trone og søgte at indvirke modererende på svenske krav om nedlæggelse af norske fæstninger langs grænsen til Sverige. Efter afsløringen 8.9.1908 af P. A. Alberti som storsvindler indgav R.-L. sin afskedsbegæring til Frederik VIII og fremkaldte dermed regeringen J. C. Christensens afgang. Han deltog siden ikke i politik bortset fra den beskedne opgave som sognerådsformand i Nysted landsogn til 1917.

R.-L. var en af Danmarks største jordbesiddere. Ved faderens død 1889 overtog han grevskabet Christiansholm på Lolland og godserne Bremersvold ved Rødby og Beldringe og Lekkende, sidstnævnte fra 1898, i Sydsjælland. Ved dræning, forbedret skovdrift og bygningsrestaurering forbedrede han det noget forsømte grevskab. Det ophævedes ved lensafløsning 1921 mod afgivelse af jord til udstykning. Af det gamle Christiansholm beholdt R.-L. Ålholm slot og avlsgård ved Nysted. Fra 1886 til Landmandsbankens sammenbrud 1922 var han medlem af dens bankråd, fra 1905 vicepræsident for Geografisk selskab, 1914-27 dets ærespræsident, fra 1915 vicepræsident i oldskriftselskabet og 1918-30 ordensskatmester. – Kammerjunker 1878. Hofjægermester 1882. Kammerherre 1892.

Familie

Forældre: lensgreve Josias R.-L. (1796-1889) og Siegfriede Victorine Krogh (1823-98). Gift 8.4.1886 i Rom med Lillie Suzanne Moulton, født 19.12.1864 på Long Island ved New York, død 9.3.1946 i Kbh. (Garn.), d. af Charles Raymond M. (1829-72) og Anna Lillie Greenough (1844-1928, gift 2. gang 1875 med ministerresident Johan Hegermann-Lindencrone, 1838-1918).

Udnævnelser

R. 1897. DM. 1900. K2. 1900. K1. 1903. S.K. 1905. S.K. i diamanter 1930.

Ikonografi

Malet som barn af N. P. Holbech. Afbildet på O. Baches mal. fra parforcejagt på Frijsenborg, 1882 (Frijsenborg), efter dette træsnit. Afbildet på P. Fischers mal. af stortingsdeputationen hos Chr. IX, 1905 (Varde mus. 1905; slottet i Oslo 1906; Fr.borg 1907). Karikatur 1905 og af Vald. Andersen, 1910. Mal. af Knud Larsen, 1915, skitse hertil s.å. (Fr.borg). Karikatur af Alfred Schmidt, 1916 (sst.). Foto.

Bibliografi

Politiken 14.1.1905 og 6.5.1933. Berl. tid. 26.5.1920 og 6.5.1933. Lolland-Falsters stiftstid. 26.5.1920. F. Wedel Jarlsberg: 1905. Kongevalget, Oslo 1946. Troels Fink: Spillet om da. neutralitet 1905-09, 1959. Viggo Sjøqvist: Peter Vedel II, 1962. Den danske udenrigstjeneste 1770-1970 I, 1970. De danske ministerier 1901-29, ved Sv. Thorsen, 1972.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig