Jørgen Ulrik, ca. 1615-.1655, eventyrer. Død i Kbh. (Holmens k.). "Don J. U." var en person som i slutningen af 1650 blev bragt i forbindelse med den danske gesandt i Madrid Henrik Villumsen Rosenvinge af dr. Andres Gallat (el. Gallart) de Sostrada fra Valencia. Efter et forhør som Rosenvinge dec. s.å. lod optage over ham i Sevilla, erklærede han at han var født 1614 eller 1615 på Kbh.s slot som søn af Christian IV og "Kirsten Marsvin", og var ældre bror til grev Valdemar Christian, til hvem han havde skrevet om sin herkomst. Han havde gået på Sorø akademi til 1627 da hans far kong Christian sendte ham med en hjemvendende russisk gesandt til Moskva. Senere opholdt han sig i Polen og derpå i længere tid ved kejserhoffet i Wien hvor han omvendtes til katolicismen og forandrede sit dåbsnavn Ulrik til Georg (Jürgen). Derfra drog han over Amsterdam til La Rochelle hvor Christian IV lod ham tilstille 7000 dukater. Med disse sejlede han til Vestindien hvor han som sørøver tjente store penge som han siden bortødslede i Paris hvor han og den franske konge udvekslede rige gaver. Et dueldrab tvang ham til fra La Rochelle, hvorfra han påtænkte at sejle til Danmark, på ny at søge til de amerikanske farvande. Efter nogen tids fornyet virken som pirat tog han hyre på en hamburgskude, senere som bådsmandsmat på en spansk fregat og var bl.a. i Ostindien, indtil han til sidst havnede i Valencia. Her blev han fængslet for gæld, bl.a. til Gallat, og fandt det nu opportunt at gøre sin danskkongelige fødsel gældende. Han havde for tre år siden modtaget breve fra "Kirsten Marsvin" og senere et fra Christian IV skrevet få måneder før kongens død, men de var desværre blevet frarøvet ham af nogle græske soldater. En kritisk prøvelse af enkelthederne i J. U.s redegørelse tillader ingen fornuftig tvivl om, at hans vigtigste påstande var løgn og digt, delvis formet over episoder i grev Valdemar Christians livsløb. Hvorfra han havde sit kendskab til disse og til visse danske personer og forhold kan ikke sikkert oplyses, ligesom hans herkomst er dunkel. Visse ting kunne tyde på, at han i alt fald havde nogen tilknytning til Danmark. Det mest spændende træk i hans historie er, at Frederik III da J. U. marts 1651 med Gallat ankom til Helsingør, stærkt derangeret efter et skibbrud under Hallandskysten, iod ham føre til Kbh. og anerkendte ham som sin fars søn. Dette skete uden tvivl for at genere "svigersønnepartiet" der naturligvis skarpt tog afstand fra den nye slægtning. Det var "Dinaaffæren"s tid, og hoffet tog det ikke nøje med midlerne i sin kamp mod partiet. J. U. modtog visse understøttelser – dog ikke store – af kongens egen kasse og tilbragte sine få resterende leveår som sviregast på københavnske knejper. Han blev sluttelig slået ihjel med en stang på Knippelsbro af en bryggerknægt der ikke ville køre til side for "kongesønnen".

Bibliografi

Kgl. kammerregnskaber, udg. E. Marquard, 1918. -Pierre Chanut: Mémoires II, Köln 1677 199. Oluf Bang: Saml. af adskillige nyttige og opbyggelige materier III, 1743 312–20. Ludv. Holberg: Dannemarks riges hist., ny udg. III, 1856 130–33. S. Birket Smith: Leonora Christina grevinde Ulfeldts hist. I, 1879. E. Gigas: Grev Bernardino de Rebolledo, 1883. J. A. Fridericia: Adelsvældens sidste dage, 1894(reproudg. 1969) XXII.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig