James Hall, d. 23.7.1612, opdagelsesrejsende. Død i Grønland, begravet sst. H., der ifølge C. C. Lyskanders grønlandske krønike var styrmand og havde sejlet på Frisland og andre lande "hen under America Side" blev rimeligvis af den grund af kong Jakob anbefalet til Christian IV da denne 1605 realiserede sin plan om udsendelse af en ekspedition til genopdagelse af Grønland. Ekspeditionen lededes af John Cunningham medens Godske Lindenov førte et af dens tre skibe. H. medsendtes som lods eller "kendt Mand" hvortil grunden rimeligst må antages at have været at han havde deltaget i Davis' anden Grønlandsekspedition 1587. Da ekspeditionen nærmede sig Grønland fik H. landkending af Kap Farvellandet hvis vestligste forbjerg han og Cunningham døbte Kap Christian. H. ville derfra søge nordover for at få kending af Kap Desolation (Nunarssuit), men da man nu stødte på svære ishindringer opstod der uenighed mellem englænderne og Lindenov hvoraf følgen blev at de skiltes og søgte hver sin kurs. H. fortsatte nordover op i Davisstrædet, optog landtoninger og skitser af kysten og løb ind i Itivdleq (66° 33' n.br.) som døbtes Kong Christians fjord, og hvor man traf mange eskimoer. Her bestemtes det at H. med pinken Marekatten skulle gå videre på ekspedition langs kysten medens Cunningham foretog undersøgelser i Itivdleq. Uagtet H. blev angrebet af de indfødte med pileskud og stenkast sejlede han ufortrødent videre, undersøgte Søndre Kangerdluarssuk (67°) som han kaldte Cunninghams fjord, og Ataneq-fjorden (68° 8') som døbtes Breide Rantzaus fjord, og nåede 27.7. ekspeditionens nordligste punkt, vestpynten af den store ø Sarqardleq (68° 35') som kaldtes Christian Friis' kap, og vendte derefter tilbage til Itivdleq hvorfra hjemrejsen tiltrådtes. – 1606 udsendtes under Lindenovs anførsel en ny ekspedition i hvilken H. atter deltog som lods, men tillige med det formål at hjemføre en skibslast af en erts han havde fundet i Søndre Kangerdluarssuk, og som han antog for sølvholdig. Skønt det viste sig kun at være værdiløst glimmer, udsendtes dog 1607 en tredje ekspedition, ligeledes med H. som lods, for at opsøge de gamle norrøne bygder i landets sydlige del, men denne gang var isforholdene så uheldige at de efter flere frugtesløse forsøg på at tage land måtte vende hjem med uforrettet sag. -Endnu en sidste gang kom H. til Grønland idet han 1612 udrustedes af et engelsk interessentskab for at søge etableret en handelsforbindelse med landet. I denne ekspedition deltog bl.a. den senere berømte polarforsker William Baffin. Fra Godthåbs fjordkompleks hvis nordlige arm døbtes Balls River, medens Ameralikfjorden kaldtes Lancaster River, begge dele efter engelske købmænd, interessenter i foretagendet, tiltrådte H. en bådrejse til Søndre Kangerdluarssuk for endnu en gang at undersøge den formentlige sølverts, men atter med negativt resultat. På tilbagerejsen herfra blev H. da han undersøgte fjorden Amerdloq som han kaldte Ramels fjord dræbt af de indfødte ved pileskud. Han begravedes på en yderø, men stedet der dog findes angivet på et Grønlandskort fra 1832 lader sig ikke identificere.

Familie

Forældre: muligvis den Christopher H. fra Hull der som overlods deltog i Frobischers Grønlandsrejser 1575-87.

Bibliografi

Aktstykker til oplysn. af Grønlands besejling, udg. L. Bobé.i Danske mag. 5.r.Vl, 1909 307f 315 318. – Medd. om Grønland IX, 1888-89 7-10 12 14 38 44-49. H. D. Lind: Kong Kr. IV og hans mænd på Bremerholm, 1889 (reproudg. 1974). C. C. A. Gosch: Danish arctic expeditions I, London 1897. L. Bobé i Det grønlandske selsk.s årsskr. 1916, 1917 71-92. Finn Gad: Grønlands hist. I, 1967 (nyt opl. 1978).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig