Pôq, 1700-april/maj.1729, grønlandsk rejsende. Født i Vestgrønland, død i Kbh. P. søgte som ung ind til Hans Egedes station på Håbets ø 1723 med det formål at komme med et skib til Danmark og se det land alle de fremmede kom fra. Han blev undervist i læsning og skrivning og opnåede en vis færdighed i det danske sprog. Sammen med en landsmand, Qiperoq, der i modsætning til P. nærmest blev presset til rejsen, afgik han næste sommer med årets skib – på den betingelse at han kunne vende hjem det følgende år. De to grønlændere vakte stor opsigt ved skibets ankomst til Bergen og endnu større postyr da de omsider nåede Kbh. I oktober blev de præsenteret ved hoffet og foretog en kajakopvisning på Esrum sø. 9.11.1724 arrangeredes i Kbh. et stort optog med det formål at indsamle penge til kolonisationen af Grønland. P. og Qiperoq var hovedpersoner ved arrangementet der omfattede en kortege af både i kanalerne med grønlandske seværdigheder og varer udstillet på skibene, mens grønlænderne i deres kajakker fangede ænder i kanalerne til jubel for publikum. Næste forår døde Qiperoq af en sygdom, og P. vendte alene tilbage til Grønland hvor han for sine landsmænd kunne berette om alle de mærkværdigheder og vidundere, han havde set i qavdlunakkernes (danskernes) land. Han skrev ligefrem et digt om sine oplevelser, og hans beretninger nåede vidt ud langs kysten og bidrog til at dæmpe de mytedannelser om danskerne og deres skumle motiver der naturligt nok verserede blandt grønlænderne, ligesom hans egen kvikke og belevne optræden i Danmark havde været med til at skabe good-will for de "vilde" i Grønland. For Hans Egede blev P.s rejse derfor en lettelse i forholdet til grønlænderne, også fordi P.s drastiske beskrivelser af kongens magt og danskernes formåen skabte stor respekt for kolonisatorerne blandt befolkningen. Ved Egedernes mellemkomst fik P. sig en kone og senere nogle børn. 1728 døbte Egede ægteparret med navnene Christian og Christine, og samme år sejlede hele familien til Danmark for at blive præsenteret for "gamle venner". Turen gik også godt nok, men næste forår blev familien angrebet af børnekopper og døde i april-maj måned 1729 i Kbh.

P. er primært skildret i Hans og Poul Egedes relationer fra Grønland. Også Ludvig Holberg, der traf P. og Qiperoq, har i sin epistel 350 (E-pistler IV, 1949) givet en grundig beskrivelse af dem. Den vise P. digtede om sin tur, levede videre i Grønland, og er i nutiden bl.a. blevet konstateret i Østgrønland, mens Lars Møller 1857 udgav et skrift i Godthåb, baseret på hvad man på det tidspunkt kunne finde skrevet og erindret hos grønlænderne omkring Godthåb. I Nationalmuseets arbejdsmark 1968 har Jens Rosing behandlet den østgrønlandske overlevering, fx om Rundetårn, "Det menneskegjorte fjeld", og s.å. benyttet motivet til et grønlandsk frimærke. Det grønlandske socialkontor i Kbh., Pôq, er opkaldt efter P., den første grønlænder i Danmark i kolonitiden.

Familie

gift ca. 20.6.1725 med pige fra Godthåbegnen som 1728 blev døbt af Hans Egede med navnet Christine.

Ikonografi

Flere mal., af P. alene og sammen med Qiperoq, af Bendix Grodtschilling bl.a. 1724 og 1725 (Nat.mus.; Gl. Køgegård), efter disse fremstillinger træsnit 1880 efter tegn. af A. Kornerup. Træsnit af optoget 1724 og tegn. efter dette (Fr.borg).

Bibliografi

Alfr. Bertelsen: Grønlænderne i Danm., 1945 = Medd. om Grønland CXLV, 2. Johs. Balle i Grønland, 1964 321-48.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig