• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Peter Lassen

Oprindelige forfattere NAlsted og TV-J
Artiklen stammer fra 3. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, der udkom 1979-84.

Peter Lassen, 31.10.1800-26.4.1859, Californien-pioner. Født i Farum, død ved Pyramid Lake, Nevada, USA, begravet i Susanville, Californien. Sine fleste barneår tilbragte L. i Hillerød. Efter hos en farbror i Kalundborg at være udlært som smed blev han svend 1823 og drog til Kbh. hvor han 1827 blev mester efter at have opnået tilladelse til at aftjene sin værnepligt i det borgerlige artilleri. Da han ikke kunne tjene til livets ophold udvandrede han 1830 til USA, opholdt sig først i Boston, siden i Keytesville, Missouri, hvor han blev frimurer og organiserede et borgerkorps til kamp mod indianerne. 1839 rejste han mod vest, overvintrede i Oregon og ankom 1840 til Californien hvor han først ernærede sig som smed og 1841 i San José grundlagde landets første savmølle. Han drev tillige kvægavl og drog, da han 1843 havde solgt savmøllen, nordpå med kvæg og 100 muldyr som udgjorde en væsentlig del afbetalingen for savbruget. L. havde et åbent blik for de naturlige muligheder Californien rummede, og han bosatte sig 1845 nordligere end nogen anden hvid nybygger på et 89 km2 stort areal som han fik overladt af den mexicanske regering. L.s ranch, Bosquejo Rancho, blev i de følgende år en fast station for alle Californien-rejsende som passerede Sacramentodalen, og under de californiske forberedelser til krigen USA-Mexico 1846–47 der bragte Staterne Californien, var ranchen ofte samlingsstedet for planlægning, bl.a. fordi den amerikanske oberst J. C. Frémont i flere perioder havde station hos L. der på forskellig måde ydede ham hjælp. På sin jord anlagde L. en by, Benton City, og for at skaffe nybyggere til den rejste han 1847 til Missouri. Da han n.å. vendte tilbage med et stort selskab emigranter var byen næsten forladt, fordi de store guldfund havde lokket de fleste af beboerne til andre egne, og i løbet af nogle år måtte L. opgive farmen, fordi guldfundene havde vendt op og ned på alle forhold. L.s ranch, hvor han navnlig havde drevet kvægavl og havde påbegyndt vindyrkning overtoges senere af Stanford University og udgjorde indtil 1916 en del af Californiens største vinfarm. L. købte dampskibet Lady Washington og besejlede som den første Sacramentoflodens nordre del, men måtte hurtigt sælge skibet igen. Han var ofte på lange rejser og fandt bl.a. 1851 den første passage gennem Sierra Nevada. Efter et ophold i Indian Valley bosatte han sig 1854 endnu nordligere, ved Honey Lake, hvor han blev grundlæggeren af byen Susanville idet der her, som hvor han tidligere havde boet, var mange hvide der slog sig ned omkring ham, og L. betragtes i Amerika som den egentlige kolonisator af Nord-Californien hvor hans mod og udholdenhed, utrættelige foretagsomhed og praktiske, organisatoriske greb skabte resultater, om end ofte af mere blivende gavn for andre end for ham selv.

1857 valgtes L. til præsident for en som uafhængig proklameret republik Nataqua, der dog aldrig blev en realitet. L. havde gennem årene stået i mangeartet forbindelse med indianerne, undertiden i kamp, oftest i venskab. På USAs regerings vegne sluttede han 1858 som indianeragent en fredstraktat med en stamme Paiuteindianere. 1859 blev han på en ekspedition i staten Nevada, hvor der søgtes efter nye sølvlejer skudt af en indianer. L. havde 1848 fra Missouri bragt en konstitution til oprettelse af Californiens første frimurerloge i Benton City (1851 flyttet til Shasta), og hans hele virksomhed i logen samlede hos frimurerne megen hengivenhed om L., for hvem brødrene siden rejste flere betydelige mindesmærker, bl.a. på hans grav i Susanville. I fødebyen rejstes et mindesmærke 1942. L. anses for at være den dansker, der i USA har gjort den største pionerindsats, og Staternes regering, der 1864 kaldte et amt L. County, og som siden også har opkaldt den ca. 3.500 m høje vulkan (seneste udbrud 1914–17) Mount L. efter ham, udlagde endelig 1916 og 1929 det ca. 410 km2 store vulkan-område hvori Mount L. ligger til en nationalpark, L. Volcanic National Park. Adskillige andre lokaliteter i Nordcalifornien bærer hans navn. Under 2. verdenskrig opkaldtes et af "Liberty"-skibene efter ham som anerkendelse af store danske bidrag til krigsindsamlingen.

Familie

Forældre: arbejdsmand Lars Nielsen (1776–1827) og Johanne Sophie Westergaard (1776–1857). Ugift.

Ikonografi

Tegn. af Chas. Fendrick efter foto fra 1850erne, forlæg for flere gengivelser samt mal. i legemsstr. (frimurerlogen, S. Francisco). Mal. (Crocker Art Gallery, Sacramento).

Bibliografi

T. Vogel-Jørgensen: P. L. af California, 1937. Sophus Hartwick: Danske i California, San Francisco 1939 68–125. Erik Gribsø i Jul i Nordsjælland, 1955 50–53. -Papirer i Bancroft libr., Univ. of California, Berkeley.