Robert Peary, Robert Edwin Peary, 6.5.1856-20.2.1920, opdagelsesrejsende. Efter faderens død flyttede Robert Peary til Maine hvor han læste til ingeniør på Bowdoine College 1873-77. De følgende år havde han en ledende stilling ved kanalprojektering i Panama og Nicaragua hvor han erhvervede et godt kendskab til projekter under vanskelige naturforhold. Læsning af A.E. Nordenskiölds beretninger om Grønlands indlandsis vakte den interesse for arktisk forskning som kom til at bestemme hans liv, og allerede 1886 gennemførte han under et kort besøg i Grønland en bestigning af Diskoøens iskappe. 1891 tog han igen til Nordgrønland med sin unge kone og gennemførte en 2000 km lang tur til Nordøstgrønland hvor han nåede Independencefjorden og konstaterede at Grønland var en ø.

Blandt hans opdagelser var Peary land, der blev opkaldt efter ham. Også den følgende ekspedition 1893-95 udgik fra Thule, og han lancerede ved den lejlighed som den første brugen af eskimoisk rejseteknik på arktiske ekspeditioner. Med hundeslæder besteg han indlandsisen til 2338 m højde og medførte til USA flere af de bekendte meteoritter ved Thule. 1898-1902 foretog Robert Peary sit første forsøg på at nå Nordpolen, kortlagde dele af Ellesmere land, men måtte vende om ved 84° 17' tvunget af voldsomme isskruninger. Selv var han hæmmet efter amputation af otte tæer på grund af forfrysning. 1905-07 foretog han endnu et forsøg men måtte denne gang vende om ved 87° 16'.

Endelig startede han 1908 med det specialbyggede skib Roosevelt det afgørende forsøg med 24 mand, 19 slæder og 133 hunde fra Cape Columbia på nordspidsen af Ellesmere land. 6.5.1909 nåede P. Nordpolen på 90° sammen med sin negertjener Henson og fire thuleeskimoer. Ved hjemkomsten oplevede Robert Peary den skuffelse at Frederick Albert Cook i mellemtiden havde hævdet at have nået polen året før. Det gav anledning til megen strid, men efterhånden anerkendtes Robert Peary som Nordpolens virkelige besejrer, selv om sagen aldrig er blevet fuldt opklaret.

Som anerkendelse blev han 1911 udnævnt til kontreadmiral og syslede derefter i sine sidste år med problemer omkring luftfart samt det amerikanske forsvarsberedskab. For Grønland fik Robert Peary ud over de store geografiske opdagelser den historiske betydning at han gennem sine lange og mange ophold ved Thule dels vænnede polareskimoerne til brug af moderne forbrugsgoder, fx skydevåben, så det var vanskeligt for dem senere at undvære kontakt med civilisationen dels skabte en slags amerikansk hævd på Thuleområdet hvor Danmark endnu ikke havde gjort sig gældende. Først i forbindelse med salget af de vestindiske øer – og efter Knud Rasmussens kolonisatoriske indsats ved Thule - anerkendte USA 1917 Danmarks overhøjhed over Grønland.

Om sine rejser skrev Robert Peary selv følgende bøger: Northward over the "great ice" I-II, 1898, Nearest the Pole, 1907, The North Pole, 1910, Secrets of Polar Travel, 1917.

Familie

Robert Peary blev født i Cresson Field, Pennsylvania, og døde i Washington D.C. Faderen død 1859. Gift 1888 med Josephine Diebitsch.

Ikonografi

Foto. - Mindesmærke i Arlington National Cemetery, USA, 1922.

Bibliografi

Donald B. MacMillan: How Peary reached the Pole, Boston 1934. Will. Herb. Hobbs: Robert Peary, N.Y. 1936. John Edw. Weems: Race to the Pole, N.Y. 1960. Samme: Robert Peary, Boston 1967.

Kommentarer (1)

skrev Nanna Emtoft

Jeg vil anbefale at ændre visse ord i denne artikel for at opnå en mere objektiv og neutral tone.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig