Kaare Svalastoga

Kaare Svalastoga, Kaare Halvor Svalastoga,  1.3.1914-8.6.1997, sociolog. Født i Rjukan, Norge. Efter studentereksamen 1933 (Skien) studerede S. historie ved Oslo univ. og blev magister 1940. Han arbejdede 1937–46 i universitetsbiblioteket dér, dog afbrudt af en periode febr. 1944 til befrielsen som fange på Grini. Derefter studerede han sociologi i USA, først ved Univ. of Chicago, derefter ved Univ. of Washington, Seattle hvor han 1950 erhvervede doktorgraden. S.å. kaldtes han til Kbh.s univ. for at fungere i det nyoprettede professorat i sociologi. 1955 blev han efter konkurrence fast ansat og 1956 fik han dansk statsborgerskab. Det faldt således i S.s lod at opbygge faget sociologi ved vort største universitet hvor det længe havde været forsømt – den sidste professor i faget var Cl. Wilkens. Det betød dels indretning af et studium (først til magistergrad, fra 1969 også til kandidatgrad), dels oprettelse og udvikling af et institut der kunne danne ramme om hans egen og hans elevers forskning. Instituttet begyndte som en afdeling af økonomisk laboratorium, men fra 1955 er sociologisk institut selvstændigt. S. var professors til 1984.

S. startede også (1952) et tidsskrift som meddelelsesorgan for instituttet (Sociologiske Meddelelser) og han var virksom i organisatorisk arbejde (formand for Dansk sociologisk selskab 1962–64, for Dansk sociologforening 1965–66, medlem af forskningsudvalget International Sociological Association fra 1974). Han var gæsteprofessor ved Sir George Williams University, Montreal og Hawaii University. Før S. kom til Kbh. havde han 1943 publiceret en historisk afhandling om tre norske byer (Byer i emning 1660–1720) og en sociologisk artikel byggende på iagttagelser under opholdet på Grini (Sosial ulighel i en fangelejr, Griniboken II; 1947). I Seattle var han som assistent ved Washington Public Opinion Laboratory blevet oplært i moderne opinionsundersøgelsesmetoder og indstillet på empirisk, sociologisk forskning med kvantitative metoder. Han havde tilsluttet sig sin læremester G. A. Lundbergs positivistiske holdning, hvad der kom til at præge hans arbejde i Danmark og senere førte til konflikter med yngre antipositivistiske medarbejdere og studenter ved instituttet. Det forskningsområde S. hovedsagelig beskæftigede sig med var social lagdeling og mobilitet. At han var internationalt anerkendt som specialist på dette område fremgår af, at han blev opfordret til at skrive kapitlet om Social Differentiation i Handbook of Modem Sociology (R. Faris, ed. 1964) og bindet med samme titel i McKay Social Science Series (1965). 1953–54 gennemførte han med støtte af Statens almindelige videnskabsfond og Rockefeller Foundation en omfattende undersøgelse til kortlægning af lagdelingen i hele det danske samfund (Prestige, Class and Mobility, 1959). Han fandt at befolkningen falder i ni prestigelag og at bevægeligheden mellem lagene nogenlunde svarer til den David Glass havde fundet i England. Omend undersøgelsen har været kritiseret, har den været genstand for stor opmærksomhed som en af de mest omfattende og grundige på området. En mindre teknisk redegørelse for undersøgelsen og dens resultater foreligger i Social rang og mobilitet, 1961, skrevet sammen med Preben Wolf. Sidstnævnte er også medforfatter til En by ved grænsen, 1963 der handler om forholdet mellem dansk og tysk i Tønder. Forfatterne havde siden 1958 gennemført en undersøgelse med bl.a. interviews af ca. 750 personer som led i et internationalt projekt om grænseproblemer organiseret af UNESCOs socialvidenskabelige institut i Köln (se Nels Anderson, ed.: Studies in Multilingualism, Leiden 1969 m. bidrag af S. og P. Wolf). 1967 startede S. Sociologicai Microjournal, et internationalt fagtidsskrift der udgives i form af microfiches med henblik på hurtig kommunikation af originale artikler. S. havde altid stor interesse for forskningsmetodik og redigerede og delvis selv skrev lærebogen Sociologisk metodik I-IV, 1969–77. Blandt hans teoretiske arbejder må fremhæves The social system, 1974. Han tog initiativ til og i en årrække ledede den danske del af forskningsprojektet Metropolit som bestod i, at en storkøbenhavnsk fødselskohorte fra 1953 følges til 1983 med henblik på skole- og uddannelsesforhold, familierelationer, erhvervskarriere, afvigende adfærd etc. En tilsvarende undersøgelse er blevet foretaget i Sverige. S. behandlede i forskellige publikationer navnlig projektets metodologiske problemer (fx i Journal of Comparative Sociology IX og Fini Schulsinger o.a. ed.: Longitudinal Research, Boston 1981).