Slægtstavle over slægten Schauenburg.

.

Schauenburg, Holstensk greveslægt af usikker oprindelse, i en periode desuden hertuger af Sønderjylland. Adolf I af Schauenburg (grevskab ved Weser), med hvem den sikre mandslinje begynder, forlenedes 1111 med Holsten. Som grever af Holsten uddøde slægten 1459 med Adolf VIII (tillige hertug af Sønderjylland), hvis søster Hedevig (Helvig) var mor til Christian I og dermed stammoder til den oldenborgske kongeslægt.

Grevskabet Schauenburg (Schaumburg) forenedes med Pinneberg i Sydholsten under Adolf VI (død 1315), der dermed blev stamfader til den Schauenburg-Pinnebergske linje hvis sidste mand var grev Otto V (død 1640). En del af grevskabet blev derpå forenet med Lippe. Slægten Schaumburg-Lippe blev 1807 ophøjet i fyrstestand og regerede til 1918. Flere af dens medlemmer blev gift ind i den danske, glückborgske kongeslægt.

Bibliografi

E. Kroman: De sønderjyske fyrstearkiver (= Vejl. arkivreg. X), 1959 4–23 224 (stamtavle). E. Albrectsen: Herredømmet over Sønderjylland, 1981.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig