Slægtstavle I over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle II over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle III over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

Møller er, bortset fra patronymerne, det mest almindelige slægtsnavn i Danmark. Der er således mangfoldige af hinanden uafhængige slægter med dette professionsnavn. Af disse skal følgende nævnes:

I. En slægt der føres tilbage til Hans Nielsen (ca. 1620–), møller i Brøndsted mølle og far til Hans Hansen Møller i Børkop mølle.

Rasmus Møller var gift 2. gang med Johanna Dorothea Borchsenius, datter af præsten Villads Borchsenius og mor til forfatteren Christian Winther.

II. En slægt hvis først kendte mand Eggert Jespersen (ca. 1683-1729), gårdmand i Egebjerg, var far til Jeppe Eggertsen, bymøller i Svendborg. En gren af denne slægt bærer navnet Schytz.

Eggert Møller var gift med Irmelin Nielsen, datter af komponisten Carl Nielsen og billedhugger Anne Marie Carl Nielsen.

III. En slægt der stammer fra Hans Mortensen (1676-1744), møller på Fillerup Nedermølle og far til fæster af Skægs mølle, herredsskriver Hans Hansen Møller.

IV. En slægt hvis først kendte mand er Jens Pedersen Møller ( ca. 1718-1793), der fæster Tolstrup mølle efter sin far Peder Enevoldsen. I 1772 køber han Tolstrup Møller af “Salig Raadmand Kraghs Enke” Johanne Munch. Jens pedersen Møller er stamfar til denne Møllerslægt, var gift to gange og blev far til 23 børn. Hans søn er Erik Jensen Møller (1752-1822), der 1802 tog borgerskab som ølbrygger i Skanderborg og ved sin død betegnes som købmand og brændevinsbrænder.

Arne Møller var gift med Dorothea Louise Elisabeth Monrad, datter af præsten J.H. Monrad. Rektor Herluf Møller var gift med Margrete Vincentia Nordentoft, datter af provst Johannes Nordentoft.

V. En slægt der føres tilbage til spisevært i København Peder (Nicolai) Greiersen Møller (ca. 1768-1812). H.P. Møller var gift 1. gang med Marie Elisabeth Gebauer, datter af maleren C.D. Gebauer.

VI. En slægt der har sit navn fra forpagter af Elleskov mølle Lars Hansen Møller (1770-1816). H.L. Møller var gift med Mariane Louise Elisabeth Nieuwenhuis, datter af officeren Peder Nieuwenhuis.

Bibliografi

Slægtstavle IV over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle V over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

Slægtstavle VI over slægten Møller.

.
Licens: Brukerspesifisert

(I) Lise Lund: Biskop Rasmus Møllers slægt, 1969. Samme: Forfatteren Poul Martin Møllers anetavle i Personalhistorisk tidsskrift 16.r. III, 1975 117-22. (II) H.J. Møller: Apotheker Jacob Møller og hans slægt, 1889. Th. Hauch-Fausbøll og H.R. Hiort-Lorenzen: Patriciske slægter III, 1915 153-67. (III) Paul Nedergaard: 100 danske præsteslægter, 1954. Thorvald Madsen: Skægs mølle i Østjysk hjemstavn, 1955 92-102. (IV) J. Vahl: Christjern Nielsens slægtebog VIII, 1887 15f. Hans Andreas Møller: Stamtavle over slægterne Stampe og Thestrup, 1910 144. Paul Nedergaard: 100 danske præsteslægter, 1954. (V) [Fr. Meller:] Fars gamle minder, 1914. Povl Drachmann: Hornung & Møller 1827-1927, 1927. (VI) J.V. Langkilde: Stamtavle over familien Langkilde, 1947.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig