Slægtstavle over slægten Schlegel.

.
Licens: Brukerspesifisert

Schlegel, Der findes flere slægter Schlegel. Den mest udbredte kom til Danmark med brødrene J.E. Schlegel og J.H. Schlegel, hvis oldefar, superintendent i Meissen, magister Christoph Schlegel (1613–78) i 1651 optoges i den ungarske adel. Dennes far, superintendent i Thüringen Martin Schlegel (1581–1640), er slægtens først kendte mand.

Frits Schlegel var gift med operasanger Marie Louise Møller, datter af violinisten Peder Møller (1877–1940). J.F.W. Schlegel var gift med Marie Elisabeth Hellfried, datter af stiftamtmand Johan Carl Frederik Hellfried. Gehejmekonferensråd, guvernør i Vestindien Frederik Schlegel (1817–96) tilhører en med skræddermester Johann Jacob Schlegel fra Preussen indvandret slægt. Denne tog borgerskab i København 1784. Frederik Schlegel var gift med Regine Olsen der havde været forlovet med Søren Kierkegaard.

Bibliografi

Th. Hauch-Fausbøll: Slægthåndbogen, 1900 968–76. Samme: Håndbog over den ikke naturaliserede adel, 2. udg. 1933 118–23.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig