J. C. S. Espersen

J. C. S. Espersen, Johan Christian Subcleff Espersen,  12.2.1812-4.4.1859, dialektforsker. Født i Rønne, død sst., begravet sst. E. blev student 1830 fra Rønne, filologisk kandidat 1840, n.å. lærer ved Metropolitanskolen (1843 adjunkt, 1846 overlærer), 1857 rektor i Rønne. Han studerede klassisk filologi under sin berømte landsmand J. N. Madvig (skrev en afhandling om den romerske historieskriver Appian), men hans hovedfortjeneste ligger inden for nordisk filologi. Han samlede stof til og redigerede en bornholmsk ordsamling, tænkt som et supplement til C. Molbechs Dialect-Lexicon, 1841. 1853 var arbejdet nået så vidt at han søgte støtte af Videnskabernes selskab til dets fuldførelse, men hans tidlige død gjorde at han ikke nåede at få manuskriptet udgivet, og det blev liggende i selskabets arkiv. Den bornholmsk fødte sanglærer og organist, senere kantor, Viggo Holm var interesseret i E.s arbejde, og Sv. Grundtvig fik ham sat i gang med at lydskrive E.s ord med K. J. Lyngbys lydskrift i en til bornholmsk afpasset form som vi nu finder den brugt i det 100 sider store tillæg til ordsamlingen som blev resultatet af Viggo Holms arbejde. Såvel ordsamlingen som Holms tillæg forelå færdigtrykt 1881, og det var nu meningen at Sv. Grundtvig skulle indlede bogen med en grammatisk redegørelse, men han døde 1883. Videnskabernes selskab overdrog derfor Vilh. Thomsen og Ludv. Wimmer at forsyne de to ordsamlinger med en bornholmsk sproglære, og denne indledning der fylder næsten 200 sider blev et klassisk arbejde i dansk dialektologi. Lydlæren behandledes af Vilh. Thomsen og bøjningslæren af Wimmer. Grundlaget for deres arbejde var det af Viggo Holm lydskrevne ordstof (der kun ændredes på et par punkter: sk- i stedet for sg- og a i stedet for â), og forfatterne supplerede og kontrollerede ordstoffet gennem spørgsmål til bornholmsk fødte kontrollanter, foruden Viggo Holm selv især tre: lektor Larsen, matematiker (han blev kasseret af Wimmer, fordi han hævdede at der kunne være tale om dobbeltformer, og Wimmer ville have "den rigtige form"), cand. teol. Hans Mortensen, præst, senere kæmner i Allinge (som talte bornholmsk med "rullende" r) og pastor Hans Møller i Vester Marie, botaniker, kendt for sine friluftsprædikener i Almindingen, afholdt på bornholmsk. Efter sproglærens fuldendelse udkom værket endeligt 1908 (fot. optr. 1975), suppleret med sprogprøver i lydskrift, bl.a. et par af E.s kendte digte. Det var allerede ved udgivelsen forældet efter sin plan. Især er de etymologiske ordsammenstillinger ikke til at stole på, og det er uheldigt, at de to ordsamlinger ikke blev arbejdet sammen til én ordbog, men alligevel er E.s ordbog et vigtigt værk fordi den bringer et meget gammeldags sprogtrin, mange sproglige og kulturhistoriske oplysninger som nu vanskeligt kan fås, og dens mangler udfyldes for en stor del af den værdifulde indledning.