Dansk Biografisk Leksikon

Anders Henriksen Brunchmann

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Indholdsfortegnelse

Anders Henriksen Brunchmann, Anders Henriksen Bræmsonius,  23.12.1690-25.10.1761, filolog, matematiker. Født i Halland, begravet i Kbh. (Trin.). Efter at være blevet student fra Kbh.s skole 1710 tog B. 1715 teologisk attestats, og s.å. synes han at være blevet decanus på "Klosteret". Som sådan gjorde han sig særlig fortjent under Kbh.s brand 1728 idet det skyldtes ham – hvorledes ved vi ikke – at den endnu bevarede gamle konsistoriebygning med sit uerstattelige arkiv reddedes. Fra dekanposten skal han have taget sin afsked fordi han ikke efter sin anciennitet blev valgt til provst. Siden levede han i stor fattigdom hvad der bevægede konsistorium til 1751 at beslutte "at den gamle B., som i Brandens Tid reddede Konsistorium, aarlig noget tilstrækkeligt af Trinitatis fattiges Penge maa tillægges". – Hans skrifter vidner om en temmelig omfattende lærdom, men hæver sig ikke over tidens almindelige standpunkt; således hans Grammatiea Latina harmonica, 1734 og 1754, Grammatiea Ehræa, 1727 og 1733, Harmonia lingvarum, Teutonicæ, Danicæ, Sveticæ, en kortfattet tysk, dansk og svensk grammatik på dansk, 1750, en lille afhandling Specimen regulæ: litteræ unius organi facile inter se permutantur. 1717 (og som tillæg til det foregående skrift) der hviler på betragtningen af hebraisk som det fælles ursprog og går ud på at forsvare forskellige ordafledninger fra dette sprog, o.fi.a. Han har også skrevet et par bøger af matematisk indhold, en Arithmetica på dansk, 1744 og Regnekunsten, Algebra, Geometria osv., 1757.

Bibliografi

Danske saml. IV, 1868–69 79. L. Engelstoft og E. C. Werlauff: Udsigt over Kbh.s universitetsbygnings hist., 1836 44 48. M. N. C. Kall Rasmussen i Geneal.-biogr. arkiv, 1840–49 349–51.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere i øvrigt
Harmonia
i græsk mytologi datter af Ares og Afrodite, gift me ...Artikel i Den Store Danske
Halland
landskab i det vestlige Sydsverige langs Kattega ...Artikel i Den Store Danske
matematiker
(af lat. mathematicus , gr. mathematikos ), vi ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
KrSand
17/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki