F.C. Olsen

F.C. Olsen, Frederik Christian Olsen, 23.4.1802-24.10.1874, filolog, rektor. Født i Kbh. (Holmens), død sst. (Frbg.), begravet på Frbg. (Solbjerg). Efter en noget omtumlet barndom blev O. bragt i skole i v. Westens institut; her fik han den senere ven N. B. Krarup til lærer, om hvem O. sidenhen påbegyndte en aldrig afsluttet biografi. O. blev student 1819 og begyndte at studere klassisk filologi; blandt de nærmeste studiefæller talte han de senere rektorer C. W. Elberling og R. J. F. Henrichsen samt J. N. Madvig. – O. viste udmærkede evner for filologien; 1822 modtog han universitetets guldmedalje for en besvarelse af en opgave om de af Verres samlede kunstværker og Ciceros evner som kunstkritiker. Dette blev imidlertid ikke indledningen til noget betydningsfuldt forfatterskab inden for den klassiske filologi. I en karakteristisk dagbogsoptegnelse fra 1823 ytrer O.: "Min Iver for Philologien lider slemt ved de mange Interesser jeg har. I denne Tid er det min Yndlingsidee, at lære Generalbas og componere". På længere sigt blev det dog ikke musikken, men kulturpolitiske og litterære interesser der drog hans opmærksomhed fra filologien.- O.s borgerlige karriere fik sit forløb i skolen. Han tog filologisk embedseksamen 1827 og blev adjunkt ved Metropolitanskolen det følgende år. 1830 blev han overlærer i Helsingør og 1837 ved Metropolitanskolen. 1844 udnævntes han til rektor i Viborg hvor han forblev indtil han af helbredsmæssige grunde søgte sin afsked 1866, kun afbrudt af en rejse til Italien 1863-64. – O. synes som pædagog at have været både engagerende og vellidt. En tidligere elev (stabsintendant Albert Møller) meddeler følgende sympatiske detalje om O. fra hans første tid som rektor: "Ogsaa krydrede han sin Undervisning med ypperlig fortalte Anekdoter, der ikke blot rev ham selv med, saa at han stundom blev halvkvalt af Latter, men ogsaa affødte et saare oplivende Indtryk paa hans Tilhørere". O. udgav 1835 en række hidtil ukendte breve af stor betydning for forståelsen af Johs. Ewalds liv og forhold i årene 1774-77, og forskellige sider af forfatterskabet belyste han gennem andet nyt materiale i en recension 1836 af C. Molbechs bog om Ewald (i Maanedsskrift for Litt. XV). 1838 blev han formand for trykkefrihedsselskabet; 1839-41 var han redaktør af Dansk Folkeblad, og 1841-44 af Dansk Folkekalender. Hans dybe interesse for folkeoplysningssagen genspejlede sig ikke alene i en række populære artikler om et bredt spektrum af emner, men tillige i hans arbejde for oprettelsen af almuebiblioteker, forløberne for de senere folkebiblioteker. – O. stod i kontakt med en lang række af sin tids centrale personligheder i det litterære og kulturelle liv, men selv efterlod han sig ikke nogen stor litterær produktion. Vigtigst var kontakten til den af O. højt beundrede ven Poul Martin Møller der inden sin død havde udset O. til at udgive den videnskabelige del af de efterladte skrifter (1842). Hertil føjede O. året efter en biografi, byggende på såvel sit personlige kendskab til Møller som på et samvittighedsfuldt indsamlet materiale; et arbejde som også eftertiden har vist megen anerkendelse.