Gudmund Schütte, 17.1.1872-12.7.1958, filolog. Født på Eskær i Salling, død i Grinderslev, begravet sst. Foruden Eskær ejede faderen Bygholm ved Horsens. S. blev student fra Horsens statsskole 1889, vandt universitetets guldmedalje for en afhandling inden for engelsk filologi 1897, blev magister i tysk filologi 1898 og dr.phil. 1907 på afhandlingen Oldsagn om Godtjod. Han holdt forelæsninger ved Kbh.s universitet 1909–13 og ved universiteterne i Berlin og Århus, men økonomisk uafhængig som ejer af Eskær og St. Andrä i Kärnten fra 1915 var han ikke fast knyttet til noget universitet og kunne hellige sig sit videnskabelige virke uden undervisningsmæssige forpligtelser. S. gjorde sig først kendt ved stiftelsen af Selskabet for germansk filologi 1897 og det dertil knyttede arbejde for privatlærernes organisation. Hans litterære virke faldt i tre dele. Rent videnskabelige formål havde disputatsen om de ældgamle navneremser hvor han bl.a. fandt de første af de episke love, videreført af Axel Olrik, en række værker, hovedsagelig på tysk, om heltesagn og oldhistorie, stednavneundersøgelser, herunder Ptolemy's maps of Northern Europe, 1917, Hjemligt Hedenskab, 1919, om "dansk" mytologi og det store etnografiske værk Our forefathers, the Gothonic nations I-II. Cambridge 1929–33. Et andet område af hans forfatterskab var rettet mod pangermanismen, således Altyske Annexionslærdomme, 1909, og med beundringsværdig udholdenhed opnåede han trods en gennemgående kølig modtagelse at få de tyske videnskabsmænd til at indrømme at det danske folkemål i Sønderjylland er dansk og også at man intet ved om en tysk eller ikke-nordisk befolkning i oldtiden nord for Ejderen. S. var da også i grænsespørgsmålet indstillet på at alt gammelt dansk land skulle til Danmark og gik aktivt ind i agitationen herfor. Den tredje del af hans forfatterskab er populære fremstillinger som Salling Syssels Oldsaga, 1915, den danske materielle kulturs historie Fra Flinteflækken til Lurmærket, 1922 og en lang række artikler i dagblade og tidsskrifter. En årrække var S. redaktør af Skivebogen. I det hele var han en meget flittig skribent som især mht. Nordeuropas etnografi og folkekampe sad inde med en meget stor viden, støttet på omfattende sprogkundskaber.

Familie

Forældre: godsejer Ludvig Theodor S. (1835–1915) og Thilia Augusta Marie Cathrine Petersen (1837–96). Gift 21.1.1909 i Prag med Elsa Margrethe Sidonie Magdalene Johanna Pichler, født 22.9.1880 i Prag, død 18.1.1953 i Grinderslev, d. af arkitekt Hans P. (1830–1908) og Sidonia Moritsch (1854–1936).

Udnævnelser

R. 1928. D.M. 1942.

Ikonografi

Mal. af Sidonia Pichler, 1912. Buste af Agnete Claudius, 1937. Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Festskr. til G. S., red. Børge Lambertsen, 1943 55–67. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1907 86–88. G. S.: Udv. epistler 1893–1945, 1947 80–98. – Axel Olrik i Folklore XIX, London 1908 353–59. Sofus Larsen i Geografisk t. XXIV, 1917–18 236–38 (anm. af Ptolemy's maps). Hans Brix i III. tid. 5.10.1919 (anm. af Hjemligt hedenskab). Vald. Rørdam i Nationaltid. (aften) 22.10.1926. Vald. Vedel sst. 17.7.1936. Aug. F. Schmidt i Dansk udsyn VII, 1927 260–64 (anm. af Vor folkegruppe). Vald. Rørdam i Berl. aften 10.4.1934 (anm. af Our forefathers). Anders Bjerrum i Gads da. mag. XLIII, 1949 326–33. Skive folkebl. 14.7.1958. L. L. Hammerich i Danske studier, 1959 107-14. – Papirer i Kgl. bibl. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig