Kristian Hald, 9.9.1904-27.7.1985, filolog. Født i Todbjerg, Randers amt. H. blev student (Århus katedralskole) 1923 og mag.art. i nordisk filologi fra Kbh.s univ. 1930. Allerede fra 1928 blev han knyttet til Stednavneudvalgets kontor (nu Institut for navneforskning) i Kbh., og arbejdet med danske sted- og personnavne har stået i centrum af hans virksomhed. Som lærer i disciplinen, universitetsadjunkt 1943-49, lektor 1949-52, senere, 1953-74, som professor i nordiske sprog, har han givet instruktiv undervisning, som navneforsker hører han til Nordens betydeligste. Som forfatter af bind XVIII (1976ff) og store dele af bind II-X (1929-51) af Danmarks Stednavne samt afbind VII (1948ff) af Sydslesvigs Stednavne har han demonstreret sin sikre sproghistorisk og dialektologisk baserede tolkningsteknik. Og i håndbøger som Vore Stednavne (1. udg. 1950, 2. udg. 1965) og Stednavne og kulturhistorie, 1966 har han i en let tilgængelig form fremlagt fagets resultater og anvendelsesmuligheder. Hans videnskabelige hovedværk er disputatsen De danske Stednavne paa -um, 1942, der påviser endelsens dobbelte oprindelse (dels en udvikling af gammeldansk hem "hjem" med betydningerne "bygd" og "landsby", dels en bøjningsendelse). Af principiel rækkevidde er undersøgelser over Vore Marknavnes Alder (i Naran och bygd 36, 1948) der sandsynliggør en kontinuitet i marknavnestoffet fra vikingetiden til 1800-tallet og over De danske Ønavne (i Namn och bygd 59, 1971) hvoraf et ikke ubetydeligt antal navne dateres til en meget tidlig sprogperiode (før år 0). Inden for personnavneforskningen er hovedværket Personnavne i Danmark I–III, 1971ff (bind III er endnu ikke udkommet 1980) som giver en oversigt (delvis på grundlag af primær forskning) over dansk personnavneskik fra ældste tid til i dag. Vigtig er hans påvisning af at personnavnene i de ældste danske møntindskrifter er engelske eller anglodanske hvilket viser at de kulturelle forbindelser mellem Danmark og (de tidligere danske dele af) England ikke ophørte med det danske herredømmes undergang i England (Om Personnavnene i de danske Møntindskrifter i Studier tilegnede Verner Dahlerup, 1934). Som sproghistoriker har H. koncentreret sin interesse om 1100-tallets og 1200-tallets danske sprog. De vigtigste kilder til disse århundreders dansk er de danske sted- og personnavne som nævnes i latinsprogede tekster, især diplomer.

Til de vigtigste resultater af hans sproghistoriske studier hører påvisningen af den indflydelse fra engelsk og tysk som gør sig gældende i den ældste danske ortografi med det latinske alfabet (Knud den Helliges gavebrev i Acta philologica scandinavica 21, 1952), og af de store forandringer som har fundet sted i sjællandsk i 1200-tallet (Dansk sprogstof i sjællandske diplomer fra det 13. århundrede i Ti afhandlinger, 1960). Også til de jyske dialekters udvikling og beskrivelse har han givet vægtige bidrag. Den såkaldte apokope, dvs. svind af tryksvag vokal i (specielt) tostavelsesord, anses for at være karakteristisk for jysk. H. har vist at denne svækkelse i jysk er sen – og langtfra gennemført i alle ord – når den tryksvage vokal var i, hvorved jysk står på et ældre standpunkt end østdanske dialekter. (Om i som infortisvokal i jysk, i Studier i dansk dialektologi og sproghistorie, tilegnede Poul Andersen, 1971). Tilsvarende har han i en vigtig afhandling påvist de nordjyske dialekters i det hele konservative præg i middelalderen. Bevismaterialet består fortrinsvis af områdets gamle navnestof (De nordjyske dialekters stilling i den ældre middelalder, i Dialektstudier 1, 1964). – Medlem af Videnskabernes selskab 1961. Æresdoktor ved Uppsala univ. 1977.

Familie

Forældre: gårdejer Mads Madsen H. (1872-1957) og Ane Marie Laursen (1871-1958). Gift 7.10.1942 i Kbh. med sygeplejerske Anais Dorthea Sass, født 29.12.1913 i Skanderup (gift 1 . gang 1938 med cand.jur. Valdemar Smith, født 1914), d. af grosserer Thomas Peter S. (1880-1941) og Anais Sophie Carstensen (1881-1958).

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Festskr. til K.H., 1974. – Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1942 96f. – John Kousgård Sørensen i Onoma XIX, Louvain 1975 419– 21.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig