Dansk Biografisk Leksikon

Poul Lindegård Hjorth

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

Poul Lindegård Hjorth, Poul Valdemar Lindegård (dåbsattest: Lindegaard) Hjorth,  24.7.1927-21.5.1998, filolog. Født i Holmstrup, Sanderum sg. H. blev student fra Skt. Knuds gymnasium, Odense 1946, cand.mag. i dansk og kristendomskundskab, Kbh.s univ. 1952, og dr.phil. 1965. I sin videnskabelige produktion har H. givet sig af med en lang række aspekter af nordisk filologi, både dialektologi (Nordsamsisk bøjningslære, 1958), gammeldansk (således i disputatsen Filologiske studier over Karl Magnus' krønike, 1965, leksikografi (som redaktør ved Ordbog over det danske Sprog 1954–55 og i sin Vejledning i brug af Ordbog over det danske Sprog, 1970) og nydansk syntaks m.v. Som professor i dansk sprog ved Danmarks lærerhøjskole (1965–78) beskæftigede H. sig især med nydansk grammatik og tekstbeskrivelse. H. har siden 1978 været professor ved Kbh.s univ. i nordiske sprog med særligt henblik på moderne dansk. H. har som dygtig administrator beklædt en lang række videnskabelige tillidshverv: formand for Selskab for nordisk filologi 1963–68, Dansk sprognævn 1966–73, Universitetsjubilæets danske samfund 1977-, medlem af Videnskabernes selskab 1974.

Familie

Forældre: købmand, senere overkontrollør Georg Valdemar Anton Lindegaard H. (1898–1966) og kontorist Agnes Jensine Dorthea Thygesen (1905–52). Gift 7.7.1952 i Odense (Thomas Kingos k.) med aut. fysioterapeut Karen-Louise Balsløv, født 13.7.1927 i Odense, d. af overlærer Georg B. (1895–1962) og lærer Karen Tange (1893–1978).

Udnævnelser

R. 1975.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Selvbiografi i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1965 210f. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

 


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Denne artikel stammer fra Dansk Biografisk Leksikon

Nyhedsbrev
Læs mere om Poul Lindegård Hjorth
Poul Lindegård Hjorth
1927-1998, dansk filolog, professor i dansk spro ...Artikel i Den Store Danske
Læs mere i øvrigt
dialektologi
det videnskabelige studium af dialekter. Dialekt ...Artikel i Den Store Danske
leksikografi
videnskaben om ordbøger til forskel fra leksik ...Artikel i Den Store Danske

Om artiklen

Oprindelig forfatter
JJJ
18/07/2011

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki