Stanisław Rożniecki, Stanisław Walenty Rożniecki, 8.5.1865-21.12.1921, slavisk filolog. Født på Frbg, død i Kbh., begravet sst. (Holmens). Efter studentereksamen 1883 studerede R. tysk, dansk og græsk ved Kbh.s univ. hvor han 1890 tog skoleembedseksamen. I sin studentertid slutr tede han sig til de liberale i Studenterforeningen; Johs. Jørgensen mindes i sin Mit Livs Legende blandt de frisindede "Rozniecki, der siden bley godsejer i Rusland". – I studieårene havde R. også fulgt Karl Verners forelæsninger om slaviske sprog, og det blev som slavist at R. skulle gøre sig gældende. Han offentliggjorde 1888 en afhandling om Adam Mickiewicz fra 1798–1830, og oversatte fortællinger af Henryk Sienkiewicz. 1893 fik R. et rejsestipendium, studerede først i Prag hvor han knyttede forbindelse med den også i nordiske forhold interesserede digter og lærde Jan Vrchlický; året efter fortsatte R. til Kraków hvor han lærte den banebrydende polske lingvist Jan Baudouin de Courtenay at kende. De næste fire år opholdt R. sig i St. Petersborg hvor han blev optaget i kredsen omkring et af den russiske slavistiks største navne, A. A. Šachmatov. Her fuldendte han sit første større arbejde Polakkerne i Danmark 1659. Efter Jan Paseks Erindringer, 1896. Til den polske soldats erindringer føjede han folkelige overleveringer om polakkernes huseren i Jylland. Allerede 1891 havde R. offentliggjort en afhandling om det russiske talord for 40 (sorok) som han udledte af det oldnordiske serkr (bundt på fyrre skind), en etymologi der har vundet vid anerkendelse. Artiklen vidner om det der skulle blive R.s egentlige felt: de nordisk-russiske forbindelser i vikingetiden. 1901 kom hans Perun und Thor. Ein Beitrag zur Quellenkritik der russischen Mythologie (i Archiv für slavische Philologie XXIII) hvor han søgte at påvise spor af Thordyrkelse i Rusland. Hans hovedværk blev Varcegiske Minder i den russiske Heltedigtning der først udkom 1914. Når arbejdet lod vente så længe på sig, skyldtes det ikke blot at han – trods sine hypotesers dristighed – omhyggeligt gik ned i detaljer, men også at han siden 1899 havde administreret det gods i Vestrusland som hans hustru havde arvet. Tesen i hovedværket er, at den russiske byline (episke vise) er af nordisk oprindelse. I sin kerne skulle det russiske epos være fremgået af nordisk digtning. Ved den minutiøse analyse, særlig af visen om Solovej Budimirovič søgte R. at godtgøre at der endnu findes, ganske vist forvanskede nordiske ord og andre mindelser i de russiske kvad. Tesen kunne ikke blive populær i Rusland, og selv uvildige bylineforskere måtte fast slå, at trods al den skarpsindighed R. lagde for dagen var materialet for spinkelt til så dristig en påstand. Værket kom da også til at spille en ret så begrænset rolle i bylineforskningen. – R., der 1903 havde disputeret for doktorgraden i Wien på en afhandling – utrykt – Beiträge zur Erklärung des russischen Volksepos fik i aug. 1917 det ledige professorat i slavisk filologi ved Kbh.s univ. Ved revolutionen havde han mistet alt, og det var som en mærket mand han overtog sin lærestol. Han kastede sig ganske vist ud i en flittig foredragsvirksomhed og journalistik. Det var nu det genopstandne Polen der optog ham. Han nåede at få udgivet den indholdsrige, men også modsigelsesvækkende Det jødiske Problem. Paa Grundlag af Iagttagelser og Studier over Jødeliv i Polen, 1920, men sygdom slog ham ud, og de fire år der blev ham forundt at virke ved universitetet satte kun ringe spor.

Familie

Forældre: barber og frisør i Kbh., senere gårdejer i Hørve Frederik August Wojciech R. fra Polen (1836–93, gift 2. gang 1882 med Rosa Vilhelmine Magdalene Mathilde Schaltz, 1854–1923) og Wilhelmine Johanne Kruse (1828–80). Gift 15.7.1899 med Stanisława Fabianna Rogowska, født 12.2.1866 i Stepianka, død sept. 1931 i Warszawa, d. af den polske godsejer, stabsritmester i russisk tjeneste Stanisław Rogowski (død 1880) og Helena Wankowicz (død 1892).

Ikonografi

Mal. af R. som ung. Tegn. af Gerda Ploug Sarp. Foto (slavisk inst. ved Kbh.s univ.).

Bibliografi

Holger Pedersen i Festskr. udg. af Kbh.s univ. nov. 1922 124–29. Slavia occidentalis II, Poznan 1922 If. Ad. Stender-Petersen i Przegląd wspóczesny, Warszawa 1924 205–18. Samme i Varangica, 1953 217–40.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig