Andreas Blinkenberg, Andreas Peter Damsgaard Blinkenberg, 13.2.1893-22.2.1982, romanist. Født i Århus, begravet i Århus (ndr. kgd.). Efter at være blevet student 1911 fra Århus drev B. filologiske og filosofiske studier og tog 1918 skoleembedseksamen med fransk som hovedfag; de universitetslærere der betød mest for ham var H. Høffding, Vilh. Thomsen og Otto Jespersen. Gennem sit fagstudium blev B. mest og sikrest lingvistisk orienteret, men en stærk trang har tillige drevet ham mod litteraturstudiet og især åndshistorien. Efter nogle års studier i udlandet (1919–20 i England, Frankrig og Italien, 1920–21 som leder af dansk-fransk skolesamvirkes elevhold i Le Havre og 1921–23 som dansk lektor i Paris med studier især hos Mario Roques, J. Bédier, A. Lefranc og G. Lanson) tog han 1923 doktorgraden på afhandlingen Ernest Renan, Bidrag til Belysning af hans filosofisk-religiøse Ungdomskrise. Hans følgende videnskabelige hovedværker blev af lingvistisk karakter. Først fuldførte han (med Carl Hjort, Poul Høybye og Camilla Thierry som medredaktører) den af Margrethe Thiele forberedte Dansk-fransk ordbog 1930–37, et arbejde som 1953 blev fortsat med Dansk-fransk suppleringsordbog og 1961–66 med Fransk-dansk ordbog I–II. samt 1975–77 en ny udvidet og ajourført udgave af Dansk-fransk ordbog (alle disse med Poul Høybye som medredaktør). Desuden en række grammatiske værker L'Ordre des Mots en francais moderne I–11 (1928, 1933), Le Probléme de l'accord en francais moderne, 1950, Le Probléme de la transitivité en français moderne, 1960, Réflexions épistémologiques sur les divergences des méthodes de la grammaire, 1966. Som dialektolog har han udgivet Le Patois d'Entraunes I–II, 1939–40 og Le Patois de Beuil, 1948, skrevet efter feltstudier under længere ophold på stederne. De med disputatsen indledte, men aldrig indstillede åndshistoriske studier har resulteret i Le dernier Essai de Montaigne, 1965 og det skelsættende hovedværk om Montaigne, udgivet på dansk 1970 samt Amiel. Dage af en drømmers liv (Acta Jutl. L, 1978). Som indlæg i kulturdebatten udgav han i 1943 Tankens Vilkaar. Betragtninger over nogle Kulturproblemer. Som oversætter har han sammen med Karl Hornelund 1948 udgivet Rousseaus Bekendelser (ny udg. 1966). B. blev 1918 ansat som adjunkt ved Birkerød statsskole og var 1925–28 tillige assistent i fransk ved Kbh.s univ. Ved Århus univ.s oprettelse blev han knyttet til dette, fra 1928 som docent i fransk, fra 1934 som professor i fransk og fra 1941 som professor i romansk filologi. B. har deltaget ivrigt i det organisatoriske arbejde omkring dette univ. 1928–40 var han medlem af dets bestyrelse, og rektor i de vanskelige år 1937–40. Han deltog i det internationale universitetssamvirke som medlem af den danske UNESCO nationalkommission 1949–58, og var fra 1964 flere gange delegeret ved UNESCOs og Association Internationale des Universités' generalkonferencer. B. er medlem af Videnskabernes selskab siden 1944 og af adskillige andre lærde selskaber. 1946 blev han dr. litt. h.c. ved univ. i Dijon, 1963 modtog han festskriftet Etudes Romanes dédiées å A. B. 1971 fik han tildelt Selskabet for de skiønne og nyttige videnskabers forfremmelses pris og 1975 Senghor-prisen.

Familie

Forældre: kunstdrejer Johannes Weis B. (1865–1954) og Helene Jakobine Damsgaard (1866–1953). Gift 27.7.1920 i Åby ved Århus med Lillian Cathrine Wissing Mogensen, født 9.3.1894 i Cleveland, Ohio, USA, død 10.9.1986, d. afgås- og vandmester Niels Marius M. (1869–1928) og Alice Rea Scott (1868–1941). – Brorsøn af Chr. B.

Udnævnelser

R. 1938. R.1 1953. K. 1962.

Ikonografi

Foto.

Bibliografi

Bibliografi i Etudes romanes dédiées å A.B., 1963. -Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig