Kristian Møller, Andreas Kristian Hornshøj Møller, 18.2.1909-4.8.1995, bankdirektør. Født i Resen. M. er student fra Viborg 1930 og cand.polit. 1936. Efter embedseksamen blev han ansat som sekretær i valutacentralen hvor han bl.a. lavede en større undersøgelse af Danmarks samhandel med England, herunder en vurdering af de forskydninger i samhandelen der var sket siden valutacentralens oprettelse. Da Privatbanken havde besluttet at opbygge en statistisk afdeling blev M. ansat som overassistent her for at arbejde på denne opgave. Han var imidlertid ikke særlig tilfreds med arbejdet der ikke blev prioriteret særlig højt af bankens ledelse, og i november 1939 blev han udlånt til det nyoprettede brødkorns-kontor. Det var dette kontors opgave at importere og fordele til handelsmøllerne udenlandsk brødkorn. M. vendte aldrig tilbage til Privatbanken. Som sekretariatschef i brødkornskontoret var han en af kræfterne bag fremskaffelsen af 100 000 tons brødkorn inden besættelsen. 1940 blev han kontorchef og fik bl.a. til opgave at bearbejde rapporter fra de autoriserede kornhandlere og udarbejde redegørelser til landbrugsministeriet. Han tog initiativ til at indføre hulkort i arbejdet og fik derefter også opgaven at bearbejde foderstofrapporterne. – På baggrund af bl.a. erfaringerne fra valutacentralen blev M. 1942 i stand til at erhverve Tietgen-guldmedaljen for afhandlingen Samhandelen mellem de nordiske lande og mulighederne for dens fremme. En lidt diffus struktur og interesse- og personmodsætninger i brødkornskontoret gav en mindre heldig atmosfære, og august 1943 fik M. stillingen som kontorchef i Pressens fællesindkøb. Her var hans hovedopgave knyttet til rationeringen af udenlandsk avispapir, personaleledelse samt sekretærarbejdet for bestyrelsen. 1947 forlod han efter et sammenstød med direktøren Pressens fællesindkøb og var en kort tid freelance. Han skrev bl.a. bogen De danske Kornordninger 1933-46, 1950 og lavede lønstatistik for Provinsbankforeningen. I denne forening blev han ansat som kontorchef august 1947, og en måned senere blev han tillige leder af bankinstituttet ved Handelshøjskolen hvor han havde undervist i nationaløkonomi siden 1943. I de følgende år blomstrede M.s litterære virksomhed. Sammen med Niels Hoff fra Dansk arbejde lavede han manuskript til filmen Penge som græs der med Leck Fischers drejebog og i Svend Methlings instruktion havde premiere 1948. I første del af 1950erne skrev han tillige et antal bankjubilæumsskrifter. I Provinsbankforeningen var M. med til at modernisere strukturen ligesom han i de første år rejste rundt og sad i lønforhandlinger i bankerne med landssekretær Charles Olsen fra bankfunktionærerne på den anden side af bordet. M. var med til at etablere De danske bankers forhandlingsorganisation 1949 for hvilken han blev direktør ligesom han 1950 ved Hertel Wulffs overgang til fællesrepræsentationen blev direktør for Provinsbankforeningen. 1952 efterfulgte han endnu en gang Hertel Wulff, denne gang på den nævnte post som direktør for Danske bankers fællesrepræsentation. M. var med til at skabe hovedoverenskomsten 1952 og ligeledes aftalen om frivillig voldgift på bankområdet 1956. Ligeledes engagerede han sig stærkt i PR-arbejdet der gik ud på at give bankerne et bedre image i befolkningen der populært sagt lånte i banken og sparede op i sparekassen. I den forbindelse opfandt han ordet "kapitalpension" der skulle vise sig at blive levedygtigt; af andre større opgaver kan nævnes at han var bisidder for O. Hedegaard fra Handelsbanken i forbindelse med den revision af bankloven der blev konfirmeret 1956. Efter direktør Rich. Eriksens død 1957 fik M. hans stilling i Andelsbanken. Indtil 1968 da M. blev administrerende direktør ved P. Kroghs afgang var han sideordnet direktør sammen med denne. Blandt M.s bidrag til bankvæsenets udvikling er ideen om at beregne provision af bevilgede kreditters maksimumbeløb i stedet for af saldoen. Mere væsentlig var hans indsats omkring 1958– 59 da nyordningen af boligfinansieringen fandt sted. Andelsbanken blev på grund af sine særlige forhold holdt uden for Provinsbankernes reallånefond. Derfor gik banken sammen med Arbejdernes Landsbank om at stifte Landsbankernes reallånefond med M. som formand. Han tog initiativ til indførelse af kontantlån hvilket princip derpå bredte sig til de øvrige reallånefonde. Blandt M.s tillidsposter kan nævnes medlemskabet af Grønlandsbankens bestyrelse 1967-72 samt formandskabet i Nationaløkonomisk forening 1964-69. Endvidere var han formand for Jyllands-Posten A/S 1976-79. Siden stiftelsen 1975 har M. været formand for Andelsbankens jubilæumslegat til studierejser, og til dygtige studenter på Viborg katedralskole har han personlig stiftet et jubilæumslegat. M. har skrevet jubilæumsskrifter til Forstædernes Bank 1952, Amagerbanken 1953, Veile Bank 1954, Maribo Bank 1954, Kolding Låne- og Diskontokasse 1956, Banken for Slagelse og Omegn 1957 og Andelsbanken 1975. I 1978 udsendte han selvbiografien Men aldrig sattes lyset under skæppe. M. er udadvendt og kontaktsøgende, en venlig mand med et afslappet væsen og ikke uden humoristisk sans. Han er meget selvoptaget og kan være selvretfærdig, men begge dele mildnes af en vis selvironi.

Familie

Forældre: andenlærer, senere overlærer Jens Marius M. (1884-1957) og Marie Hornshøj (1886-1965). Gift 9.10. 1938 i Undløse k. med stenograf Inga Minckert, født 30.5.1912 i Kbh., død 1990, d. af dr.phil. Wilhelm M. (1878-1935) og korrespondent Annesophie Hartzner (1885-1961).

Udnævnelser

R. 1963. R'. 1973.

Bibliografi

K. M.: Men aldrig sattes lyset under skæppe..., 1978 (erindr.). – Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig