P.N. Damm, Peter Nicolai Damm, 10.4.1839-14.7.1918, bankdirektør. Født på Gyldensten, død i Skodsborg, begravet på Frbg. D. blev student 1856 fra Odense og cand. jur. 1862. S.å. fik han ansættelse som fuldmægtig hos højesteretsadvokat C. Liebe, og i denne stilling kom han hurtigt i berøring med den kbh.ske bankverden idet Liebe var juridisk konsulent for Privatbanken. 1867 tog D. imod et tilbud fra C. F. Tietgen om stillingen som sekretær i Privatbanken, og han røgtede dette hverv så godt at han 1870 - endnu før sit 30. år - blev udnævnt til tredie direktør i banken. Kort tid efter indtrådte den krise i Privatbankens liv som en overgang truede med at undergrave Tietgens mægtige position. Det var planerne om en sammenslutning af alverdens undersøiske telegrafselskaber, det såkaldte "Globe"-projekt i hvilket Tietgen havde været interesseret, i forbindelse med en stor spekulationsaffære i Store Nordiskes aktier der fremkaldte krisen. Da Tietgen selv var part i sagen faldt det i D.s lod at ride stormen af for banken hvilket også lykkedes ham og indbragte ham påskønnelse fra Tietgens side. Alligevel kunne de to finansmænd ikke i længden arbejde sammen. D. gik med sin langsomhed og forsigtighed Tietgen på nerverne. Resultatet var at Tietgen hvæsede efter D. der til gengæld tillagde sig en urokkelig gnavenhed mod hvilken enhver hvæsen prellede af. Da Kjøbenhavns Handelsbank i sommeren 1888 efter direktørerne W. Sponneck og A. E. Reimanns død tilbød D. den ene af de ledige direktørposter - den anden besattes n.å. med bankens hidtidige bestyrer af Århusfilialen G. J. Døcker - slog D. derfor til, og fra 1.8.1888 til sin død eller i næsten 30 år beklædte han dette hverv som bankens førstedirektør. Da D. indtrådte i Handelsbankens direktion besad han utvivlsomt et enestående godt kendskab til bank-, børs- og forretningsforhold og havde desuden i sit samarbejde med Tietgen i over sytten år fået udviklet sin karakter og formet sin personlighed. Han var en erfaren, selvstændig og samtidig stærk mand. Fra A. E. Reimann der var den af Handelsbankens direktører der mest havde præget dennes hidtidige virksomhed modtog han i arv en bank der var solid i sin opbygning. Den havde sit hovedsæde i Efterslægtsselskabets skoles bygning på Østergade og filialer i nogle af landets største provinsbyer. Bankens regnskab for året 1887 - det sidste inden D.s tiltrædelse - viste en usædvanlig stor aktiekapital i forhold til totalbalancen, men indtjeningsevnen var alligevel god, bl.a. fordi omkostningskontoen var meget beskeden.

Da D. trådte til stod man over for erhvervelsen af en selvstændig ejendom til banken. Det første skridt var taget ved købet af en mindre bygning på Kgs. Nytorv, men formentlig på D.s initiativ erhvervede banken i slutningen af 1888 Erichsens palæ hvorefter den først købte mindre ejendom blev afhændet. 18.4.1891, på bankens attenårige fødselsdag - rykkede den ind i sit nye domicil. Som bankmand må D. karakteriseres som en af de betydningsfulde i dansk bankhistorie. Hans forsigtighed var legendarisk, nogen nyskaber var han ikke, og han blev mere og mere stædig og egenrådig med årene så han efterhånden næppe interesserede sig for andres mening om tingene. Allerede inden han fyldte 50 blev han kaldt "Gamle Damm". Hensynet til banken, til institutionen gik forud for alt andet, og han bøjede alt og alle ind under dette synspunkt. Med hensyn til soliditet nåede hans bank da også efterhånden det mest absolutte ry, ja man tør vel nok hævde at D. havde virket så stærkt at hans ånd kom til at præge banken selv efter hans egen død. Men samtidig bør det fremhæves at D. ikke var de store kredses mand, han øvede ikke almindelig påvirkning udadtil, men lod oftest sin personlighed virke direkte på det sted hvor afgørelsen lå. Denne tilsyneladende tilbagetrukne stilling i forbindelse med den forsigtighed der karakteriserede ham som bankleder har vel nok mere end noget andet bidraget til skabelsen af det omdømme at D. ret beset var pessimist. Men denne pessimisme var dog, selv om den nu og da kom til syne i bankens årsberetninger - fx i årene før bankkrisen 1908 og under 1. verdenskrigs første år - i mange tilfælde en skal bag hvilken D. forskansede sig. I virkeligheden var hans pessimisme måske blot skepticisme som han besad i forbindelse med den fødte bankmands flair. - Etatsråd 1892. Gehejmeetatsråd 1909.

En søn, Einar Leopold Damm, født 25.12.1872, død 22.10.1932, indtrådte 1904 som underdirektør i banken; året efter blev han direktør. E.L.D. havde taget juridisk embedseksamen 1896 og havde nogle år været overretssagfører. Stillingen i banken var først blevet tilbudt hans ældre bror overretssagfører Axel D. der dog ikke ønskede den. E.L.D. havde ikke faderens format som bankmand, men var dog anset i vide kredse. En fordel fremfor faderen havde han i en noget mere smidig udtryksform, men i øvrigt lignede han denne i sin utilbøjelighed til at træde frem i rampelyset.

Familie

Forældre: skovrider Leopold August D. (1800-45) og Frederikke Hedevig Utcke (1801-80). -20.12.1864 på Frbg. med Anne Birgitte Cathrine Jensine Cornelia Bülow, født 11.2.1843 på Frbg., død 16.1.1918 i Kbh., d. af rådmand i Kbh. Frederik Christopher B. (1811-90, gift 2. gang 1850 med Rasmine Christine Engeline Schoulund, 1823-53, gift 3. gang 1854 med Helene Cathrine Schwartz, 1831-1915) og Emilie Rasmine Hermann (1821-49).

Udnævnelser

R. 1895. DM. 1903. K.2 1912. K.1 1917.

Ikonografi

Mal. af P. S. Krøyer, 1894 og afbildet på dennes "Fra Kbh.s Børs" (Børsen). Mal. af O. Bache, 1909 (Handelsbanken), et mal. og to tegn. formentlig alle forarbejder hertil (alle Fr.borg). Buste af R. Tegner, 1923 (Handelsbanken). Foto.

Bibliografi

Nationaltid. 15.7.1918. Børsen 16.7. s.å. Sst. 18.4.1923 og 9.4.1939. Aage Heinberg: Danske erhvervsmænd I, 1930 41-46. - Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig