Carl Joachim Hambro

Carl Joachim Hambro, i England Charles Joachim Hambro, 2.11.1807-17.11.1877, baron, bankier. Født i Kbh. (Mos.), død i London på Milton Abbey, begravet sst. H. blev opdraget som protestant og var som dreng i huset hos professor J. Reinhardt da hans mor allerede i en ung alder blev sindssyg. Han besøgte Borgerdydskolen i Kbh. hvorfra han blev student 1825. Derefter uddannedes han som handelsmand først i faderens firma, senere i Bremen, Le Havre og USA. Efter sin hjemkomst indtrådte han i det fædrene firma og virkede en tid som amerikansk konsul i Kbh. For en mand med H.s internationale indstilling var udviklingsmulighederne for små i Kbh. og han besluttede at rejse til London hvor der var en ganske anderledes basis for udfoldelsen af et initiativ på det finansielle område. 1839 etablerede H. sig som bankier i Old Broad-street nr. 70 lige ved siden af London Stock Exchange og lagde dermed grunden til en forretning som allerede i hans levetid skulle udvikle sig til et af Londons fremtrædende bankhuse både med hensyn til accept- og emissionsforretninger. Det første år i London påførte ham imidlertid alvorlige tab, han fik nervesammenbrud, og faderen tog over for at få skik på forholdene. Han besluttede derefter testamentarisk, da han mente at sønnen næppe egnede sig som bankier, at denne efter hans død skulle købe et gods. 1852 købte H. derfor Milton Abbey i Sydengland som med sine 8000 acres var i slægtens eje til 1932.

Alligevel blev H. en fremragende bankier i kraft af sin enestående evne til at knytte nye tråde forbindelserne med bl.a. Sardinien (senere Italien) og Grækenland, alle forbindelser som siden blev opretholdt og udvidet i årenes løb. Blandt de betydeligste lån H. arrangerede i sin næsten 40-årige virketid som bankier i London skal nævnes lånene til den danske stat 1850 på 800.000 £, 1863 på 500.000 £ og 1864 på 1.2 mill, £, for Sveriges vedkommende lånet 1876 på 2 mill. £, for Sardiniens vedkommende lånet 1857 på 3.6 mill. £ og efter kongeriget Italiens proklamation 1861 lånet til Maremmana jernbanen 1862 på ca. 1.8 mill. £. Det der mere end noget andet skabte huset H.s tilknytning til Italien var, det personlige venskab H. havde sluttet med Camillo Cavour under dennes ophold i London før 1850. Også i spørgsmålet om kongevalget i Grækenland 1863 spillede H. en ikke uvigtig rolle, idet han 1862 bevægede de græske politikere, der havde til opgave af skaffe Grækenland en konge, til at overvære gudstjenesten i den danske kirke, for at de ad denne vej kunne danne sig et førsteindtryk af den danske prins (Vilhelm, senere Georg I). Da prinsen derefter i marts 1863 valgtes til græsk konge, knyttede H. på sin side en finansiel forbindelse med ham og hans land for mange år. Som belønning for sin bistand og interesse for gennemførelsen af forskellige finansielle transaktioner med Danmark blev han ved patent af 6.10.1851 optaget i den danske friherrestand, således at den friherrelige titel efter hans død skulle bæres af den af hans mandlige descendenter der var at betragte som familiens overhoved. Sin interesse for sin fødeby lagde han navnlig for dagen ved de betydelige gaver han skænkede til forskellige formål. Særlig bør her nævnes hans stiftelse af de H.ske bade- og vaske-anstalter som han fra 1850 doterede med anselige pengesummer.

Også for dansk erhvervsliv lagde H. ved flere lejligheder betydelig interesse for dagen. Således havde han en væsentlig andel i anlægget af Korsørbanen, og 1870 deltog han sammen med Privatbanken i Kbh. i udstedelsen af 600.000 £ aktier i det af C. F. Tietgen stiftede foretagende Det store nordiske Kina og Japan Extension-Telegraf-Selskab. Endelig gennemførte huset alene 1873 en udstedelse af Store Nordiske Telegrafselskabs aktier til et beløb af 250.000 £. – Efter H.s død gik forretningen og friherretitlen i arv til hans yngste søn Everart Alexander H. (1842-1925), hvis efterslægt fremdeles driver den store bank i City of London.