J.H. Schmidt, Jes Hansen Schmidt, 22.8.1857-1.10.1948, kreditforeningsdirektør, politiker. Født i Bredevad, Bylderup sg., Tønder amt, død i Vojens, begravet sst. S. voksede op i et nationalt delt hjem hvor faderen var slesvig-holstensk sindet, moderen dansk. Han tog 1878 lærereksamen fra Tønder seminarium. Under opholdet der nedlagde de tyske myndigheder seminariets danske afdeling, og ud fra såret retsfølelse blev S. bevidst dansk. Han var lærer i Havnbjerg 1878–82, i Skodbøl 1882–88 og endelig i Snogbæk til 1899. Da blev S., der ikke lagde skjul på sit danske sindelag, afskediget af de preussiske myndigheder idet han nægtede at lade sig tvangsforflytte til en skole i det tysksindede Angel. I stedet blev S. officielt ejendomsmægler i Haderslev, men hans virkelige opgave var at virke som forretningsfører i Nordslesvig for den kongerigske 5. Oktober forening. Denne var dannet 1898 som reaktion på at tyskerne i 1890erne havde begyndt en national jordkamp i Nordslesvig, og den skulle ved udlånsvirksomhed især sikre danskejede gårde mod at overgå i tysk eje. 1910 overgik foreningens arbejde til Nordslesvigsk Kreditforening i hvilken S. reelt var den ledende direktør. S.s kundskaber, økonomiske realitetssans og handlekraft sikrede i hundredvis af gårde på danske hænder, og hans betydning for det heldige udfald af jordkampen kan næppe overvurderes. En af Nordslesvigs største gårde, den forsømte Vojensgård, overtog S. iøvrigt selv 1910 og drev den op til et mønsterbrug. – Men også på andre felter var S. virksom for den danske sag i Sønderjylland under preussisk styre. Han var formand for kommunalforeningen i Haderslev 1900–10 og i denne egenskab med til at bygge forsamlingshuset der. Han var formand for frimenigheden i Haderslev 1904–20 og Nordslesvigsk fællesidrætsforenings første formand 1903–08. Det sidstnævnte var dog mest af navn. S. var medlem af Haderslev kredsdag 1912–20 og af provinslanddagen 1919. Efter genforeningen blev han, der gennem mange år havde stået H. P. Hanssen meget nær, medlem af det radikale venstre da Hanssens tanke om et særligt sønderjysk venstre ikke lod sig gennemføre. Han var medlem af partiets landsbestyrelse fra 1926, og 1920–24 var han dets repræsentant i Haderslev amts skoledirektion. Hans hovedindsats efter 1920 lå dog som før på det økonomiske område. 1919 havde han sammen med M. Refslund Poulsen taget initiativet til oprettelsen af Sønderjyllands Kreditforening og 1920–45 var han formand for dens repræsentantskab og som medlem af bestyrelsen for Lånekassen for Sønderjylland 1922–48 deltog han i bestræbelserne for at mindske landbrugskrisens virkninger i mellemkrigsårene.

Familie

Forældre: gårdejer Hans Jacob S. (1827–74) og Kjestine Andresen (1833–75). Gift 21.10.1882 i Bylderup med Cathrine Hansine Matthiesen, født 20.2.1862 i Bylderup, død 15.1.1916 på Vojensgård, d. af gårdejer Hans Peter M. (1826–70) og Marie Magdalene Matthiesen (1834–93).

Udnævnelser

R. 1920. DM. 1927. K.2 1937.

Ikonografi

Mal. af Niels Bjerre, 1927 (Sønderjyllands Kreditforening). Mal. af R. Leepin (Folkehjem, Åbenrå). Foto.

Bibliografi

H. V. Clausen i Festskr. til H. P. Hanssen, 1932 330–41. Sønderjyllands kreditforen. gennem 25 år, 1945 11 30 59. M. Refslund Poulsen: Erindr. I-II. 1955–57. Dansk idræt i grænselandet, red. Chr. Petersen og P. Kr. Iversen, 195719f. P. A. Callø i Sønderjydsk månedsskr., 1957 145–50. Olav Christensen sst. 1972 383. Erik Strange Petersen i Sønderjyske årbøger, 1972 80–146. -Papirer i Landsark., Åbenrå. Levnedsberetning i ordenskapitlet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig