Jak. Kr. Lindberg, Jakob Kristian Lindberg, 10.6.1873-4.12.1932, nationaløkonom. Født i Gedved, død i Kbh., urne på Bispebjerg kgd. Kort efter faderens død 1886 kom L. til Kbh. hvor han uden for skolen havde forskellige beskæftigelser bl. a. hos F. F. Falkenstjerne der drev en slags arbejderhøjskole, og i hvis blad, Tidens Strøm, L. anonymt fik optaget sine første artikler. 1891 blev han student, privat dimitteret, og begyndte at studere statsvidenskab hvor navnlig professor Harald Westergaard blev hans inspirerende lærer. 1897 tog han økonomisk-statistisk eksamen og var fra nov. s.å. til sept. 1901 assistent ved statistisk laboratorium hos Westergaard. 1901 blev L. sekretær i arbejds- og fabriktilsynet, 1913 kontorchef og året efter direktør for tilsynet. Fra 1924 til sin død var han kongevalgt medlem af nationalbankens direktion.

L. havde fra sin grundtvigske slægt arvet en stærk interesse for sociale spørgsmål og en folkelig indstilling som både prægede hans virksomhed og fremtræden. Derimod havde det kristne livssyn ikke som hos hans slægt nogen direkte betydning for ham. Hans optagethed af sociale spørgsmål førte ham tidligt til en selvstændig socialistisk opfattelse som han stridslysten som sine forfædre kæmpede for, samtidig med at han overfor mennesker han mødte var charmerende og hjælpsom. L. begyndte sin virksomhed i arbejds- og fabriktilsynet det år den første almindelige fabrikstilsynslov blev vedtaget. Loven udvidede tilsynets område og gav institutionen hjemmel til at udstede regulativer for de enkelte fag. Arbejdet med de mange principielle spørgsmål som denne udvikling medførte, bageriloven af 1906 og den nye fabriklov af 1913 betød at L. allerede før sin direktørtid fik en væsentlig indflydelse på fabriktilsynets udformning her i landet både med hensyn til reglerne for løsning af tilsynets opgaver og institutionens organisation. Hans indsats på dette område skabte en almindelig anerkendelse af hans dygtighed, også hos erhvervslivets ledere der principielt havde en kritisk holdning til tilsynslovgivningen. Et udtryk herfor var, at Industrirådet på L.s foranledning og med ham som redaktør fra 1906 udsendte årlige industriberetninger. Han var redaktør af beretningerne til 1915. Af særlig betydning for senere forskning har det været, at han i beretningen for 1908 gav den første oversigt over dansk industris sammenslutninger og aftaler. Hans omfattende kendskab til industrien og hans administrative erfaring førte til, at han under første verdenskrig ledede fordelingen af brændselsolie.

L.s politiske og sociale interesser gjorde ham til en kendt foredragsholder i arbejderkredse og 1909-17 var han medlem af Frbg. kommunalbestyrelse. Kort efter krigen rejste han i et foredrag for arbejdernes fællesorganisation i hovedstaden spørgsmål om arbejdernes kontrol med virksomhedernes regnskaber. Det gav anledning til, at socialdemokratiet 1919 nedsatte et socialiseringsudvalg hvor L. blev et meget virksomt medlem. Udvalget fik i okt. s.å. partiets opbakning på krav om lovgivning om bedriftsråd, trustkontrol og priskontrol. Forslagene strandede på det radikale partis modstand. L. mente, at Th. Stauning ved den lejlighed burde være gået fra regeringen. Hans argumenter for forslagene fremgår af to foredrag der foreligger trykt: Kontrol med Erhvervslivet, 1919 og Oprettelse af Bedriftsraad i Industrien, 1921. 1923 blev L. medlem af den af Nationalbanken indkaldte valutakonference. Sammen med sin ven professor L. V. Birck gik han her ind for, at man straks burde indføre guldstandarden på basis af en nedskæring af kronen til 75 pct. af den gamle guldparitet. Han havde ikke socialdemokratiet bag sig ved denne holdning og havde bragt sig i modsætning til Nationalbankens ledelse der ikke kunne tænke sig en nedskæring. Alligevel blev L. 1924 af regeringen Stauning udpeget til nationalbankdirektør. I denne stilling optrådte han også meget selvstændigt, selv om sygdom medførte at han ikke fik særlig indflydelse på den daglige virksomhed. Før den øvrige direktion gik han 1925 ind for en diskontonedsættelse for at modvirke spekulationen i en hurtig pariføring. Efter guldfodens opgivelse 1931 gik han omgående ind for, at Danmark skulle følge sterling. Han havde også et mere moderne syn end den øvrige direktion på Nationalbankens muligheder for at påvirke valuta- og obligationsmarkedet.

L. vedblev livet igennem uanset sit omfattende administrative arbejde at beskæftige sig med den teoretiske side af samfundsøkonomien. 1908-19 var han docent i jura og nationaløkonomi på Polyteknisk læreanstalt. 1905 kom en artikel i Nationaløkonomisk Tidsskrift hvor han kritiserer den østrigske økonom Eugen Böhm von Bawerks da meget anerkendte kapitalrenteteori. Senere kom i tidsskriftet L.s foredrag i nationaløkonomisk forening om henholdsvis håndværkets og detailhandelens fremtid, en artikel som kritiserer Bircks værdilære, og en gengivelse af et foredrag i nationaløkonomisk forening om indtægtsforhold i Danmark hvor L. godtgjorde fald i arbejdernes realløn under krigen. Hans største teoretiske arbejde Magt I -II blev først udgivet efter hans død af sønnen Niels Lindberg 1933. Magt I viser navnlig, at der i vort nuværende samfund gennem magtpositioner sker udbytning ved skabelse af arbejdsfri renteindkomster. Magt II skitserer bl.a. opbygningen af et socialistisk samfund. Arbejdsfri indtægter er her afskaffet; al aflønning - også virksomhedsledernes - kontrolleres af fagforeningerne; i øvrigt sikrer et prissystem den bedst mulige faktortilpasning, og vareomsætningen sker på kooperativ basis. Dette bind indeholder også en række tillæg - vedhæng kalder L. dem i overensstemmelse med sin særegne sprogbrug - hvor han bestræber sig på at fastholde et rent dansk sprog. De fleste af vedhængene er af økonomisk-historisk karakter. Et af dem omhandler Karl Marx. L. anerkender hovedtankerne i Kapitalens I. bd., men anser de følgende for ufærdige fra Marx" hånd. Da han desuden udformer sine egne økonomiske begreber, kan han ikke betegnes som marxist. Han har udarbejdet sin egen socialistiske teori der indeholder mange interessante betragtninger og som helhed er lettere tilgængelig end Kapitalens tre bind.

Familie

Forældre: valgmenighedspræst Niels L. (1829-86) og Clara C. Monrad (1838-1922). Gift 6.12.1901 i Kbh. (b.v.) med Inger Dorthea Ousen Tornøe, født 19.1.1871 i Kerteminde, død 18.3.1935 på Frbg., d. af hotelejer, skibsmægler, senere kammerråd Wentzel Heinrich T. (1828-97) og Dorthea Cecilie Ousen (1834-1918).-Far til Niels L. (1904-71).

Ikonografi

Afbildet på tegn. af Alfred Schmidt, 1918 (Fr.borg). Mal. af Johs. Nielsen, 1919 (Kbh.s univ.). Foto.

Bibliografi

J. K. L.: Magt, 1933 (fortalen). - Socialdemokraten 11.3.1909. Sst. 6.12.1932. Nationaltid. 3.5.1914. Studenterne fra 1891, 1916. Politiken 27.8.1918. Sst. 6.12.1932. Berl. tid. 5.12. s.å. Erl. Olsen i Dansk pengehist. 1914-60, 1968. Niels Banke i Danske økonomer, 1976 397-402.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig